Hvor blev de af?

Kategori: 
Dato: 
22.01.2019

- husker du Lars Hougaard?

Billedet er taget i april 1975. Gladsaxe BTK har netop sikret sig oprykning til landets bedste række. Fra venstre Jørn Jespersen (far til Rasmus Jespersen), Lars Breidahl, holdleder Lars Hougaard og Klaus Mygind. Foto: Privat.

På opfordring fortsættes artikelserien med at finde personer, som tidligere i deres liv havde bordtennis helt inde på livet. Mange har indsendt forslag til personer, som undertegnede vil forsøge at finde med et interview for øje.
Hvad blev der af dem? Hvorfor stoppede de? Hvad laver de i dag?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som undertegnede har sat sig for at få svar på.

Vi kommer vidt omkring i denne artikelserie. Denne gang måtte vi helt til Canada (gode kørepenge) for at finde Lars Hougaard, der tidligere leverede en stor arbejdsindsats for bl.a. SBTU (Sjællands Bordtennis Union) og Gladsaxe BTK.

Vi skal denne gang møde 64-årige Lars Hougaard (født: 30. april 1954).

Klub(ber): Gladsaxe BTK.

Hvordan fik du interessen for bordtennis?
Skolepedellen (Palle Hansen, red.) på Gladsaxe skole arrangerede noget bordtennis efter skoletid, og jeg var elev på skolen. Jeg husker ikke specielt, hvorfor jeg mødte op, men der var også andre bavianer fra min klasse der endte op med at spille - jeg gik f.eks. i samme klasse som Lars Breidahl (har spillet én seniorlandskamp, red.).


Lars Hougaard som helt ung på Gladsaxe skole i 1965.

Hvad var det, der fik dig til at blive bordtennisleder?
Sikkert en realistisk vurdering af mine manglende talenter som bordtennisspiller kombineret med interessen i bordtennis samt de kammerater/venner man fandt gennem tiderne.


Unionsstævne i Odense i 1981. SBTU vinder guld. Fra venstre Jan Harkamp, Claus Sandbye Andersen, John Sabalic, Vilhelm Wedell-Wedellsborg, Lars Hougaard (holdleder) og Carsten Egeholt (Jensen).

Hvad var din bedste oplevelse med bordtennis?
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg kan ikke umiddelbart tænke på én speciel episode, men der var mange både sjove episoder og tidspunkter, hvor jeg håber, at jeg (og andre i leder position) havde en positiv indvirkning på unge mennesker.

Hvis du havde spurgt mig on min værste oplevelse ville svaret have været:
Jeg kan huske min værste oplevelse: Som international dommer, i den allerførste kamp hvor sådan én skulle være der, var jeg i 1976 i Karlshamm, hvor Sverige mødte Ungarn i en Europaliga-landskamp. Der blev brug for mig, overdommeren. Dommeren havde dømt mod Sverige og den svenske leder Hans Alsér, var rygende gal, så jeg blev bragt ind i diskussionen. Heldigvis (og det er alt det var) havde jeg et perfekt syn for, hvad der foregik (ramte bolden hjørnet eller siden af bordet?) og kunne bakke dommeren op. Hans Alsér havde røg, der kom ud af ørene og ville ikke snakke med mig resten aftenen (receptionen osv.), indtil han lige pludselig kom over til mig og gav mig en undskyldning. De havde genkikket på video og indrømmede, at dommerens kald var korrekt. Så var det ikke den værste dag mere, men jeg var forbavset over, hvor mange der kommentere om min tv-debut, da jeg kom tilbage til Danmark.


Stellan Bengtsson i gang med at forklare, hvor bolden ramte bordet i 1976.

Hvad tror du, at folk bedst husker dig for?
Ved det ikke, men kunne gætte på lidt humoristisk sans og involveret på mange fronter med sjællandsk bordtennis. Mange husker mig måske fra de ugelige træningslejre i Herlufsholm i sommermånederne.


Sommerkursus i Herlufsholmhallen 1968.


Sommerkursus i Herlufsholmhallen 1969.

Hvorfor stoppede du med at spille bordtennis/være leder?
Jeg blev gift med en canadier, og vi flyttede til Canada. Pendle mellem Toronto og Gladsaxe syntes ikke at være en god løsning (om end vi en gang for mange år siden tog til Danmark bare for en weekend).

Savner du bordtennis i din hverdag?
Nej! Da jeg kom til Canada, fandt jeg en bordtennisklub, hvor jeg så mødte op en aften, og der var også en anden mand (fra Jamaica), der var der for første gang. Ingen i klubben havde overhovedet nogen interesse i os, så vi spillede sammen og arrangerede at prøve igen ugen efter. Samme resultat og canadisk bordtennis mistede to medlemmer. Jeg besluttede mig for at prøve bordtennis uden bord: tennis. I dag spiller jeg tennis og savner faktisk ikke bordtennis (nemt herovre da der aldrig er bordtennis på tv). Men jeg har selvfølgeligt stadig minderne - og vennerne.

Mindes du en sjov historie med bordtennis, som du vil dele med bordtennis-Danmark?
Inspireret af at vi lige nu har en snestorm herovre - 17 minusgrader - koldt at gå tur med hunden, så husker jeg tilbage på en tur sidst i 1978.
Mellem jul og nytår skulle Flemming Vollertsen, Tom Rønneberg, Ole Rasmussen og jeg til Falster, hvor Allan Petersen boede. Vi skulle planlægge noget for SBTU og ikke mindst have en julefrokost. Alt gik godt indtil det var ved at være tid til at tage hjem igen.
Mens vi var indendørs var, hvad der senere blev kendt som århundredets snestorm 1978-79 i fuld gang udenfor, hvilket gjorde det umuligt at komme hjem, da alle veje var blokerede og alt togkørsel stoppet. Så vi vadede gennem sne og storm og fandt langt om længe et sted, vi kunne være, indtil vejret blev bedre. Hvad med mad? Ud at købe noget, men næsten alt var lukket eller udsolgt. Vi endte op med en Tom Rønneberg-special: mad der bestod af én kylling, lidt ris og fire liter bearnaisesovs, da det var alt, hvad der var tilbage på hylderne. Det var det eneste, vi spiste i et par dage. Om end jeg godt kan lide bearnaisesovs (til kød!), så var der en stor periode efter denne oplevelse, hvor jeg ikke havde behov for det.
Jeg kunne ikke huske, hvad år det var og måtte slå det up. Fandt det her

Hvad laver du i dag?
Lige nu svarer jeg på en masse ”dumme” spørgsmål. Men til dagligt arbejder jeg for TD, en stor canadisk bank der har opført sig meget bedre end Den Danske Bank, hvor jeg er en af de teknologiske ledere med en titel som ”Solution Designer”.


Lars Hougaard anno 2018.

Lars Hougaard var instruktør på en træningslejr med Stellan Bengtsson i Kalundborg i juni 1979. Læs interview med ham i vedhæftede artikel fra Kalundborg Folkeblad.

Tidligere artikler i ”Hvor blev de af-serien”:
Bo Holmsgaard (januar 2015). Læs artiklen her
Dorte Hauth (januar 2015). Læs artiklen her
Niels Bjørkbom (februar 2015). Læs artiklen her
Karin B. Nielsen (februar 2015). Læs artiklen her
Kim Kartholm (marts 2015). Læs artiklen her
Peter Smidt (april 2015). Læs artiklen her
Morten Dolleris (april 2015). Læs artiklen her
Birger Vest (maj 2015). Læs artiklen her
Uffe Pedersen (juli 2015). Læs artiklen her
Christel Frederiksen (august 2015). Læs artiklen her
Ole Rasmussen (november 2015). Læs artiklen her
Jeff Nygren (januar 2016). Læs artiklen her
Freddy Hansen (april 2016). Læs artiklen her
Lisbeth Poulsen (juni 2016). Læs artiklen her
Jan Børjesson (juni 2016). Læs artiklen her
Niels Poulsen (oktober 2016). Læs artiklen her
Søren Langhorn (juli 2017). Læs artiklen her
Trine Schou (september 2017). Læs artiklen her
Carl-Erik Rasmussen (november 2017). Læs artiklen her
Lars Bo Kaspersen (juni 2018). Læs artiklen her

Er der nogen, som du godt kunne tænke dig at vide, hvor blev af, så send en mail til undertegnede, der så vil forsøge at finde frem til vedkommende med et interview for øje.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Lars Hougaard
Kontaktperson e-mail: