I stedet for at skulle opfinde den dybe tallerken hvert efterår, kan klubberne nu gå herind og håndplukke informationer til forældre eller blot henvise og opfordre klubbens forældre til at læse siden igennem.
Siden er omfattende, men vi må også erkende, at sporten er nuanceret og det at være forældre til et bordtennisbarn, kræver meget mere end at hente og bringe. Der er mange ting at sætte sig ind i.
Dette er samtidig en opfordring til klubberne om at tage opgaven om at “uddanne” forældrene alvorligt og fx afholde forældremøder både i starten og i løbet af sæsonen. Forældrenes støtte til børnene og foreningen er trods alt enormt vigtig for at kunne levere en god oplevelse for spillerne.
Vi modtager selvfølgelig gerne konstruktive input til siden, hvis der skulle have sneget sig fejl eller mangler ind.
Forældresiden findes under menupunktet Klubservice, eller her.