Rekruttering

Rekrutteringsplakater

Mange klubber har mulighed for at hænge plakater op på skoler, i haller og andre steder.

Det kan virke uoverskueligt at skulle i gang med at lave en plakat, så den ser pæn ud og få den printet osv., men det er det faktisk ikke.

DBTU har ikke nogen plakater liggende, da det klubben får bedre mulighed for at "personliggøre" plakaten, hvis de laver den selv.

I stedet anbefaler vi, at klubben benytter sig af en online-platform (fx vistaprint.dk) til at lave en klubplakat ud fra en af deres skabeloner. 

På dette link kan du få en kort vejledning til at lave din egen plakat.

Skole-klubsamarbejde

DBTU ønsker at mange flere piger kommer ud i klubberne og spiller bordtennis.

Dansk Bordtennis Union vil derfor gerne hjælpe med opstart af et pigehold i din klub - ganske gratis.

DBTU stiller følgende gratis til rådighed:

  • Hjælp/medarbejder til selve skolebesøget.
  • Materialer og promotion før, under og efter besøget.
  • Bordtennisbat til alle piger som deltager i skolebesøget.
  • Drikkedunke til de piger som melder sig ind i klubben.
  • Hjælp til skolekontakt.

Klubben forpligtiger sig til:

  • At starte et rent pigehold op med egne træningstider.
  • En engageret træner til at varetage træningen og pigerne.
  • At planlægge skolebesøgene og koordinere med DBTU's træner.
  • At stille lokale og borde til rådighed til skolebesøg, hvis ikke vi kan være på skolen.

Pris:

  • Gratis for hele pakken med både planlægning, besøg og materialer.

Er din klub interesseret i at starte et pigehold, så kontakt Sofie Bak-Jensen på mail eller tlf 29 87 80 96, der ligeledes kan kontaktes for spørgsmål.