Referat - 27.06.18

Referat fra møde i Portalgruppen onsdag d. 27. juni 2018 kl. 17-20 i Brøndby

Til stede: Peter Tranto, Jens Poul Barkler, Steen Roslund og Mads Harslund (referent.)

Afbud: Mads Mikkelsen, DGI og Peter Busck-Nielsen, sekretariatet.

Dagsorden:

  1. Evaluering af sidste mødes ændringer af reglementet.
  2. Gennemgang af stævne- og ratingreglement.
  3. Dialog omkring Lars-Henrik Slots input.
  4. Brug af ulovlige spillere hos Veteranudvalget og FBTU.
  5. Eventuelt.

 

  1. Evaluering af sidste mødes ændringer af reglementet.

Peter Tranto præsenterede referatet fra forrige møde i Portalgruppen af 30. maj 2017, som hele gruppen nikkede genkendende til.

Portalgruppen diskuterede årets erfaringer med forrige mødes ændringer af reglementet. Det generelle indtryk var, at ændringerne var blevet vel modtaget. Desuden var oplevelsen, at man som ønsket har set en nedgang i omfanget af spillere, der trækker sig fra kampe.

Der var dog også mindre heldige episoder som følge af ændringerne, som i høj grad beroede på uklare meldinger eller fejl hos stævnearrangører. Det blev foreslået, at stævnearrangørerne ved sæsonstart igen gøres opmærksomme på den korrekte håndtering af spilleres afbud hhv. før og efter lodtrækning.

2.Gennemgang af stævne- og ratingreglement.

Portalgruppen gennemgik de otte ændringsforslag og blev enige om at indstille dem til godkendelse i bestyrelsen. Peter Tranto sender det opdaterede dokument til Peter Busck-Nielsen til videre behandling.

Gruppen blev desuden enige om, at det vil være fint at minde stævnearrangører om (evt. gennem lokalunionerne), at de gerne må lave egne rækkeinddelinger ved stævneafholdelse, og at rækkeinddelingerne på DBTU’s hjemmeside kun er vejledende. Stævnearrangørerne skal blot huske at oplyse i indbydelsen, hvis de laver egne rækkeinddelinger, samt hvilke ratinggrænser der gælder for sådanne rækker.

Som følge af indførelse af rating ved kampe mod udenlandske spillere opstod der i løbet af sæsonen tvivl ved et stævne, som afholdte en sådan ’international’ turneringsrække som hold, hvilket der ikke i udgangspunktet er support for i systemet. Det blev derfor besluttet at dispensere rækken, således at der ikke blevet givet/frataget rating for kampe mod udenlandske spillere. Imidlertid har portalgruppen besluttet, at fremover skal stævnerækker, der afvikles som holdturnering, også tælle rating for kampe mod udenlandske spillere.

Yderligere besluttede gruppen at anbefale, at stævnearrangører (så vidt muligt) løbende sender stævneresultater ud via TTC, så interesserede i bordtennis-Danmark kan følge med hjemmefra. Der blev dog lagt vægt på, at der er tale om en anbefaling, og ikke et krav.

3.Dialog omkring Lars-Henrik Slots input.

Portalgruppen diskuterede en række input fra Lars-Henrik Sloth (JBTU), som vedrørte forslag til ændringer af ratinglisten. Undervejs var Lars-Henrik Sloth med på telefon-speaker, således at gruppen bedre kunne forstå baggrunden for forslagene.

En stor del af diskussionen gik på især ulemperne ved synligheden af individuelle ratingtal. Portalgruppen var enige om, at forældre, trænere og ledere i klubberne bærer en stor del af ansvaret for, at de unge spillere får et bedre forhold til deres eget ratingtal.

Portalgruppen var enige i, at der er et behov for at kigge rækkeinddelingerne igennem for at opnå en bedre fordeling af spillere, herunder undgå at en uhensigtsmæssig stor andel af spillere i ungdomsårgangene ligger i nederste række. Peter Tranto vil fremskaffe tidligere anvendt fordeling af spillere med henblik på at få kalibreret ratinggrænserne igen. I denne forbindelse blev det igen påpeget, at stævnearrangørerne allerede i dag har mulighed for at indrette deres stævnerækker på egne vilkår, jf. stævne- og ratingreglementets §3 stk. 1.

4.Brug af ulovlige spillere hos Veteranudvalget og FBTU.

Ændringen af håndteringen af ratingtal i forbindelse med udebliven fra kamp har medført uklarhed om håndtering af ulovlige spillere i holdkampe. Portalgruppen besluttede frem mod næste møde at undersøge lokalunionerne samt DBTU’s måder at håndtere disse ulovlige spillere på, med henblik på at fastsætte ensartede regler. Steen Roslund påtog sig denne opgave.

5.Eventuelt.

Mads Harslund vil undersøge mulighed for mere detaljeret data for ratinglisten med henblik på at komme dybere i forståelsen af den store gruppe spillere i E-rækkerne for de yngste årgange.

Kommende møder

Portalgruppen udtrykte ønske om at afholde endnu et møde allerede til august med henblik på bla. at diskutere håndtering af ulovlige spillere i holdkampe fsva. rating.

 

Dato: 
13. August 2018
Forfatter: 
Peter Tranto
Kontaktperson: 
Peter Tranto
Kontaktperson tlf.: 
30 27 99 95
Kontaktperson e-mail: