Referat - 23.04.18

 

Referat fra møde i den internationale arrangementsgruppe mandag d. 23.4.18 kl. 17 – 19.30

Til stede: Aksel Beckmann, Dorte Darfelt, Allan Bentsen, Arne Madsen, Pia Toelhøj og Peter Busck-Nielsen (referent.)

Dagsorden

1. Siden sidst kort

Alle havde talt sammen for nylig, så punktet var ikke nødvendigt.

Peter B orienterede om, at bestyrelsen i tirsdag har besluttet at nedlægge den internationale arbejdsgruppe, og i stedet oprette denne arbejdsgruppe, der hedder den Internationale arrangementsgruppe (DIA).

2. Gennemgang og forbedring af forretningsplan v 0.9

Forskellige præciseringer og forbedringer blev diskuteret, og Aksel tilbød at opdatere planen. Peter B sender Word-versionen til Aksel.

Risikoen for at gruppens deltagere kan være inhabile blev diskuteret, og der var enighed om, at Jakob Staun ikke bør være fast medlem af arbejdsgruppen. Ligeledes skal Allan og resten af gruppen være opmærksomme på, hvis Allan kan risikere at være inhabil, når Roskilde Kommune er involveret.

3. Aftale opgaver og aktioner

Arne kontakter Sport Event DK’s ledelse for at aftale, hvordan vi bedst udnytter SED i tilbudsgivning mv.

Arne og Peter B taler med Ander Mølgaard om arbejdsgruppens forankring i bestyrelsen, herunder at hele gruppen gerne vil mødes med bestyrelsen på et bestyrelsesmøde i august/september. 

Pia prøver at skaffe regnskaber fra EM for veteraner i Helsingborg.

Peter B skriver til ITTF (Raul Calin) og ETTU (Richard Scruton) efter VM i Halmstad, hvis vi mangler at få oplyst deadlines og praktiske informationer vedrørende tilbudsgivning. DBTU vil altid byde sammen med SED, en kommune og en evt. hovedsponsor.

4. Aftale næste møder

Det blev aftalt, at Aksel og evt. Arne og Dorte tager med til årsmødet i Horsens for at præsentere arbejdsgruppens vision og plan.

Næste arbejdsmøde blev aftalt til onsdag den 6. juni kl. 17 – ca. 19.30.

5. Evt.

I.a.b.

Kommende møder

Onsdag den 6. juni kl. 17 – 19.30

Referent
Peter Busck-Nielsen

Dato: 
26. April 2018
Forfatter: 
Peter Busck-Nielsen
Kontaktperson: 
Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 
21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: