Referat - 09.01.17

 

 

Referat fra møde i Stævne-, Rating- og Portalgruppen mandag d. 9. januar 2017 kl. 16.30-19 i Brøndby

Til stede: Peter Tranto, Gert Jørgensen, Mads Mikkelsen, Jens Poul Barkler og fra sekretariatet Peter Busck-Nielsen (referent.)

Dagsorden:

1) Portalgruppens bemanding.

2) Evt. ændringer til Stævne- og Rating-reglementet.

3) Fastlæggelse af ændringer DBTU skal have tilbud på fra Concor.

4) Eventuelt.

1. Portalgruppens bemanding

Peter Tranto ønsker at trappe ned, og fortsætter ikke som formand, når gruppen efter planen bliver et udvalg på årsmødet i 2017. Peter T vil derfor sammen med bestyrelsen og andre finde en ny og yngre person til gruppen/udvalget. Mads Mikkelsen vil gerne fortsætte som bestyrelsens kontaktperson, når gruppen bliver et udvalg. Gert Jørgensen vil på sigt holde op i udvalget, men først når der er fundet en afløser, som er lært op i ratingsystemets mere tekniske indhold. Gert og Peter laver et jobopslag, så DBTU kan finde en kompetent person med de nødvendige faglige kompetencer. Jens Poul Barkler fortsætter i en periode indtil en ny person er sat godt ind i gruppens arbejde. Jens inviterer en person med til det næste møde i gruppen. Portalgruppen arbejder på, at to nye yngre personer kommer ind i gruppen inden den ny sæson 2017/2018.

2. Evt. ændringer til Stævne- og Rating-reglementet

Udover afledte ændringer i paragrafferne som følge af ændringsønskerne nedenfor i dagsordens pkt. 3, er der lavet en paragraf om hvornår og hvor meget, der kan ændres i startratingtallet.

Gruppen behandlede en henvendelse fra TU, og Peter T orienterer TU om portalgruppens ændringer og anbefalinger, jfr. dette referat. 

Fra næste sæson vil ’bordet fange’, så alle kampe i en holdkamp/i en stævnerække, hvor en lovlig spiller er begyndt at spille en kamp, tæller med i rating-systemet, uanset om spilleren senere i holdkampen/stævnet bliver skadet og udgår eller opgiver at spille videre af andre årsager. Det betyder, at w.o. fjernes som et godkendt resultat.

3. Fastlæggelse af ændringer DBTU skal have tilbud på fra Concor

Gruppen diskuterede en række ændringer af rating-systemet, som er diskuteret på plads med bestyrelsen, og blev enige om, at leverandøren Concor skal estimere hvor meget det koster at udvikle hvert ændringsønske nedenfor, og også give tilbud på hvad det vil koste samlet.

  1. Der tilføjes et afbuds- og et udeblivelsesfelt på indrapportering af holdkampe, så man hurtigt kan skelne på bødestørrelsen, hvis et hold ikke møder frem til en holdkamp. (Primært et DGI-ønske.)   
  2. Når en dansk spiller møder en udenlandsk spiller, som derfor står i ratingsystemet uden klub, vil den danske spiller i fremtiden tabe eller vinde 5 point i stedet for at kampens resultat ikke påvirker ratingtallet. 
  3. Kun de 25 øverst placerede spillere i puslinge-, yngre drenge/pige- og drenge/pige-rækkerne i hele landet må være synlige for alle på portalen. Der skal derfor laves et tredelt autorisationssystem, svarende til det eksisterende, så man med et ’flueben’ afkrydser om en bruger må se alle placeringer på hhv. landsplan (DBTU), i lokalunionen eller i klubben.

Peter B beder Concor om et tilbud/overslag i januar. Gruppen holder efterfølgende et møde med Concor, gerne i uge 12, dog ikke mandag. Når der foreligger et endeligt tilbud fra Concor ansøges bestyrelsen om midler til at gennemføre en/flere ændringer, der skal træde i kraft fra sæsonen 2017/18.

4. Eventuelt

i.a.b.

Kommende møder

Uge 12 kl. 17 – efter møde med Concor.

Maj/juni 2017 kl. 17-19. (Opfølgning på sæsonen.)

 

Referent

Peter Busck-Nielsen

Tidspunkt: 
12:00am
Dato: 
23. January 2017
Forfatter: 
Peter Busck-Nielsen
Kontaktperson: 
Peter Tranto
Kontaktperson tlf.: 
30 27 99 95
Kontaktperson e-mail: