Parasport Danmark


Parasportlandsholdets trænerteam og holdleder i bordtennis. Fra venstre Christoffer Petersen, Per Maae, Niels Christoffersen og Rasmus Klein-Døssing.

Alle kender bordtennis! Alle har på et eller andet tidspunkt stået ved den grønne bord og spillet ”rundt-om-bordet” i skolen eller på fritidshjemmet.
Bordtennis er et ideelt spil for bevægelseshandicappede, da det i modsætning til f.eks. badminton og tennis ikke kræver samme bevægelighed over større distancer.

Reglerne

Reglerne er de samme som i almen bordtennis. Dog er der enkelte undtagelser omkring kørestolsbrugere der sikrer, at spillet fungerer for denne gruppe. Alt er indskrevet i regelsæt fra ITTC (Det internationale bordtennis forbund). Læs mere om reglerne under ”Regler

Konkurrencetyper

Internationalt er parabordtennis meget udbredt. Der er således spillere med ved internationale turneringer fra samtlige verdensdele, og der bliver årligt arrangeret omkring 30 forskellige internationale turneringer rundt omkring i verden. Resultaterne ved de internationale stævner afgør hvilken placering spillerne har på den officielle verdensrangliste, og det er denne rangliste, der danner grundlag for udtagelse og seedning til internationale mesterskaber. I bordtennis arrangeres der europamesterskaber og verdensmesterskaber under samme vilkår som friskidrætten, ligesom der hvert fjerde år er bordtennis på programmet ved De Paralympiske Lege.

De internationale turneringer er bygget op omkring en hold- og en singleturnering. Holdturneringerne består af en double og to singler, mens singleturneringen er gruppespil og cup efter de internationale regler.

Klassifikation

Parabordtennis kan spilles af stort set alle handicappede på nær blinde/svagtseende. I bordtennis klassificeres personer efter fysisk formåen og deres muligheder for at spille bordtennis ud fra handicapmæssige kriterier indenfor IPC (Den Internationale Paralympiske Komité).
Der er ti forskellige klasser; fem for kørestolsbrugere og fem for stående spillere. Handicappets sværhedsgrad gradueres ned til klasse ti, som er for spillere med et meget lille handicap, eksempelvis amputation af ”ikke-spillearmen”.
Der findes desuden en klasse elleve, der er for spillere med udviklingshandicap. Her må IQ’en ikke overstige 75.
Selve klassifikationen (fysisk handicap) foregår ved de internationale turneringer. Her medbringes alle journaler og evt. røntgenbilleder samt udtalelse fra sin egen læge der beskriver omfanget af ens handicap. Herefter testes man af op til fire forskellige læger og fysioterapeuter hvorefter man skal spille 10-15 minutter ved et bordtennisbord. Herefter snakker lægerne og fysioterapeuterne sammen, og så bliver man henvist til den rette klasse.
Klassifikationen (udviklingshæmmet) foregår ved en test af ens logiske formåen. Testen foregår nationalt, da det er en international standardiseret test, som alle lande benytter sig af.

Ny i parabordtennis:
Den bedste træning foregår i den lokale klub. Klub og træner vil kunne få råd og vejledning hos Parasport Danmark til materialevalg m.m. og alt afhængig af handicappets karaktér kan klubben ligeledes søge om ekstra økonomi til evt. forbedringer af handicapfaciliteterne i klubben.
Kontant Jesper Hviid for yderligere information.

Træner i parabordtennis:
Bordtennis er den samme sport uanset handicap. Reglerne er de samme, belægningerne er de samme og boldene er de samme. Teknikken kan derimod variere, for alt afhængig af spillerens alder og handicap, så vil forudsætningerne være forskellige. Dansk Bordtennis Union har moduler med parabordtennis i deres kursusrække, og instruktørerne/underviserne er bl.a. instrueret af Parasport Danmark. Kontakt uddannelsesansvarlige hos Dansk Bordtennis Union for mere information. Poul Danborg: poul.danborg@dbtu.dk.
Mange handicaps kan være svære at få øje på – specielt hvis det er hos et barn. Hvis man er i tvivl om hvorvidt en spiller har et handicap, så er man velkommen til at rette henvendelse til trænerteamet.

Samarbejde:
Parasport Danmark og parabordtennisafdelingen ønsker at samarbejde med alle klubber. Alle er altid velkommen til at rette henvendelse. Se kontaktinformation nedenfor.

Kontaktinformation:
Jesper Hviid, ansvarlig konsulent: jhv@parasport.dk
Christoffer Petersen, landstræner: cpe@parasport.dk
Niels Christoffersen, talenttræner: niels@christoffersen.info
Jesper Møller, bobleholdstræner: jespermoeller76@yahoo.com

Nyttige links:
www.parasport.dk
www.ipttc.org

Landshold (5 spillere)
Landstræner: Christoffer Petersen, mail: cpe@parasport.dk
Mesterskabscoach: Rasmus Klein-Døssing, mail: rasmus.klein.doessing@svendborg.dk
Holdleder: Per Maae.
Sæsonplan: Kommer snarest

Talenthold: 5-8 spillere
Ansvarlige træner:
Niels Christoffersen, mail: niels@christoffersen.info
Sæsonplan: Kommer snarest

Boblehold:
10-12 spillere
Ansvarlige træner:
Jesper Møller, mail: jespermoeller76@yahoo.com
Sæsonplan: Kommer snarest

Ansvarlige konsulent:
Jesper Hviid

Kom til Parasport Danmarks hjemmeside her