VM i Doha – Danmark – Spanien 3-2

Danmarks herrer besejrede Spanien 3-2 i en dramatisk og lidet skøn forestilling.

Allan Bentsen (60) tabte til He Zhi Wen (63) med 0-3 og kom dermed ikke ud af stimen med nederlag. Overskudet i de afgørende dueller er væk, og selvom fighterånden stadig er intakt, så er det ikke nok. I andet sæt hentede Allan 1-6 til 9-7, men kunne ikke lukke sættet.

Michael Maze (30) bragte balance i regnskabet ved at vinde en mystisk kamp mod Alfredo Carneros (166). Maze tog overlegent første sæt med 11-3, derpå gik Maze lidt i stå og havde en sætbold mod sig ved 9-10, men vandt sættet 12-10 efter stærk mental styrke. Efterfølgende kastede Carnero med sit bat, og da det gik i stykker, måtte han opgive. Det er kun lovligt at skifte bat, hvis det ikke ødelægges bevidst.

Finn Tugwell (85) vandt i en tæt kamp mod Carlos Machado (199) med 3-1. Det var Finns tredje sejr på stribe, og han er fortsat ubesejret. Alle sæt i kampen var tætte, og det kunne være gået galt, hvis ikke Finn havde vendt 3-7 til 14-12 i fjerde sæt.

Michael Maze (30) tabte til en velspillende He Zhi Wen (63) med 0-3. I alle sæt var Michael på hælene og selvom han kom tæt på i alle sæt var det ikke det reelle billede. I første sæt blev 1-6 til 6-6 inden sættet blev tabt 9-11. Andet sæt var en tro kopi. Maze var bagud 0-5, kom foran 9-7, men tabte alligevel 10-12. I tredje sæt var Michael foran til 7-5, men kom bagud 7-9 og tabte 9-11.

Allan Bentsen skulle vinde sin første kamp ved VM for at sikre Danmark sejren. Modstanderen var Alfredo Carneros (166), og Bentsen kom godt fra start med to gange 11-9. I tredje sæt var det den gode gamle Bentsen der var på banen. Bentsen leverede flere spektakulære bolde fem meter fra bordet. Sejren på 11-6, var en kendsgerning, og Danmark vandt samlet 3-2.
 
Individuelle resultater:
Allan Bentsen-He Zhi Wen 12-14, 12-14, 8-11
Michael Maze-Alfredo Carneros 11-3, 12-10, WO
Finn Tugwell-Carlos Machado 11-8, 11-9, 9-11, 14-12,
Michael Maze-He Zhi Wen 9-11, 10-12, 9-11
Allan Bentsen-Alfredo Carneros 11-9, 11-9, 11-6

Øvrige resultater fra puljen: Holland-Serbien & Montenegro 1-3, Tjekkiet-Grækenland 3-0.

Næste kamp er mod Holland torsdag kl. 11.00. Følg kampen live!

Foto: Allan Bentsen efter sejren.

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk