Veteran DM 2019

Dato: 
22.03.2019

- TILMELDING SENEST I DAG! Se indbydelse til DM for veteraner og old girls, samt indbydelse til veteran-DT fest i weekenden den 6.- 7. april 2019.

Billedet er fra DT-runden for veteraner i Ribe den 24.- 25. november. Foto: Henrik Rudolph.

Roskilde Bordtennis byder spillere, ledere og tilskuere hjertelig velkommen til den afsluttende runde af veteran-DT lørdag den 6. april samt til DM for old girls og veteraner søndag den 7. april. Der er nu åbnet for tilmelding på portalen.

Årets DM-fest afholdes lørdag den 6. april 2019 kl. 19.30 i Kildegårdshallen (se vedhæftede).

Det er aldrig kedeligt, at være til DT-runde for veteraner. Henrik Rudolph har taget en masse billeder ved DT-runden for veteraner den 24.- 25. november 2018 i Ribe. Herunder nogle pletskud.


Vi har på redaktionen set lidt nærmere på dette billede, men kan ikke blive enige om, hvilket slag der netop er slået.


Skoleeksempel på den rigtige batfatning, men der er vel ingen grund til at blive forskrækket.


Så lad dog være med at være sur - du vinder jo som regel alligevel.


Jan Søndergaard kan være uhyggelig at møde, når han er i det humør, uha!


Og når min hund skal ud om natten og løfte venstre ben, så går vi ned og vander lygtepælen....


Det er så spændende - jeg tør simpelthen ikke se med.


Der er IKKE fotoshoppet med spillerarmen - fantastisk smidighed i den alder.


En fynsk defensiv, der ligner sig selv.


Glade ansigter og en masse snak om gamle minder. Tag med til veteran-DM i Roskilde.

Se flere billeder taget af Henrik Rudolph (c) fra veteran-runden i den 24.-25. november 2018 i Ribe her

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Johanne Tschernja
Kontaktperson tlf.: 
22 15 19 39
Kontaktperson e-mail: