Ungdoms EM

Europamesterskaberne for ungdom foregår i år i Sarajevo, Bosnien og Hercegovina. Det foregår i dagene 21.-30. juli 2006.

Turneringen spilles både for hold og individuelt, og Danmark har for første gang i flere år hold med i alle fire kategorier – herrejunior, damejunior, drenge og piger. Alt i alt sender Danmark 12 spillere af sted for at forsøge at vinde medaljer.

Sportschef Peter Sartz siger om forventningerne til turneringen: ”Vi sender fire hold af sted, og det er glædeligt. Herrejuniorerne skal gerne op i A-gruppen igen, efter nogle års fravær, mens målet må være at forbedre placeringerne fra sidste år over hele linien. Damejuniorerne har ikke været med i flere år, så det skal blive spændende at se, hvor de står, ligesom det bliver interessant at følge det bedste pigehold, der er sendt til EM i lange tider. Drengene kan få det svært, og målet må være at forblive i A-gruppen. Danmarks bedste medaljechance ligger i herrejuniordoublen, hvor Mikkel Hindersson og Kasper Sternberg har vist god styrke i årets juniorturneringer.”

Drengene spiller i A-gruppen, mens alle andre hold spiller i B-gruppen. Ved sidste års EM fik Danmark følgende placeringer:

Herrejunior – 22
Drenge – 15
Piger – 26

Inden EM er der lejr for ungdomsspillerne i uge 26.

Udtagne spillere:

Herrejunior:
Mikkel Hindersson, Virum-Sorgenfri
Kasper Sternberg, BTK 61
Morten Rasmussen, OB
Rasmus Klein-Døssing, OB

Damejunior:
Pernille Søndergaard, Team Hørning
Kimmie Sørensen, Albertslund
Izabel Nørlem, BTK 61

Drenge:
Casper Gammelmark, BTK 61
Tobias Lau, Team Hørning
Asbjørn Reenberg, Hillerød

Piger:
Pernille Agerholm, Rønde
Mie Jacobsen, VRI

FOTO: Kasper Sternberg, BTK 61

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk