UEM 2012 – Herre Junior

DBTU DBTU DBTU DBTU
STIGA STIGA STIGA STIGA

DBTU’s UEM-sektion er nu i cyberspace – man kan se den danske puljeinddeling i holdturneringen, inkl. resultatlinks, kampprogram for det indledende puljespil, samt fotos af de danske mandskaber. 

22/7: 27 vundne og 16 tabte. Claus og Tobias er lige om at have vundet flest kampe. Begge vandt de 8 singler hver, men hvor Claus tabte 4 singler, så tabte Tobias kun 3. Ligesom det er tilfældet hos drengene, så vil der komme en evaluering fra U-landstræner Mads Sørensen når han kommer fra ferie.

Frankrig tog titlen i hold for 5. gang i træk, og for at understrege deres suverænitet på juniorsiden, så var alle 4 semifinalister fra Frankrig. Vinderen blev Tristan Flore, og det var 2. gang han kunne lade sig krone som europamester i single.

20/7: Det blev til tre nederlag for de danske juniorer. Ruben tabte 0-4 til Flore, Claus tabte 1-4 til Valuch og Tobias tabte 1-4 til Bajger… Mere følger… 

Ligesom med drengene, så er det på papiret ikke nogle nemme kampe som juniorerne skal forsøge at vinde idag:

Ruben – Flore: Ruben skal op imod sidste års europamester og nr. 2 på europaranglisten. Flore vandt for et par dage siden holdturneringen med Frankrig, og han var med på det hold, der besejrede Danmark ved senior-VM for nogle måneder siden. En stor mundfuld for Ruben, der selv ligger placeret som nr. 74. Ruben spiller kl. 16.10.

Tobias – Bajger: Tobias har spillet godt gennem det meste af holdturneringen, og han vandt sikkert sin 1. runde kamp. Nu møder han tjekkiske Bajger, der med sin placering som nr. 16 i europa er noget højere oppe end Tobias selv (nr. 165). Bajger træder først ind i turneringen idag, så forhåbentlig kan Tobias drage fordel af at have været i ilden igår. Tobias spiller kl. 16.10.

Claus – Valuch: En på papiret fornuftig lodtrækning til Claus. Valuch er med sin placering som nr. 120 kun marginalt højere end Claus (nr. 136), og med det spil Claus viste igår, så er der gode muligheder for videre avancement. Claus spiller sin kamp kl. 15.30.

– Det er ikke gået ubemærket hen, at Claus i 1.runde fik en flot sejr. Her er han, med billede, i en artikel på ettu.org.  

– Mads evaluerer…

Ligesom Rasmus kom med sine indtryk fra holdturneringen, så er det nu Mads’ tur til at fortælle hvad der var godt/skidt og hvordan hele turneringen er gået set igennem hans briller.
Det mest nærliggende er jo at høre, om hvorvidt den endelige 18. plads er tilfredsstillende:

Både og! Målet var minimum en 17.plads og dermed oprykning, og da det kikser, så er det klart jeg ikke er helt tilfreds. Vi leverer generelt en godkendt præstation, men der er også udfald undervejs. Når man kommer fra B-gruppen, så er der ikke råd til at have for mange mentale svipsere, for man skal stort set vinde alle kampe for at rykke op i A-gruppen. Kampen mod Rusland, hvor vi havde chancen for at spille os i 1/8-finalen var ikke god, men ellers har det været en stabil indsats. I finalen mod Østrig mangler vi lige det sidste, men spillerne gør en god indsats! Vi taber to af kampene i ”finalen” i 5. sæt, og i begge kampe er der chancer til at tage sejren. Som under-dog får man bare ikke mange af de chancer, og spillerne formåede ikke at lukke kampene når der var en åbning.

Og hvad så med spillet? Er der fremgange, og hvad skal spillerne blive bedre til for at kunne være med helt fremme?

Jeg synes vi er blevet bedre spillemæssigt, men vi skal blive bedre til at spille på vores egne styrker. Spillerne skal lære at kunne serve, returnere og bygge spillet bedre op, så vi kommer til med vores egne våben. Lige nu bliver det for meget spil på modstandernes præmisser, og det bliver tit for svært. Omvendt synes jeg, at når vi spiller godt, og spillerne kommer til med deres våben, så er vi rigtig gode – det sker bare lidt for sjældent.

Og et par ord på 1.dagen af singleturneringen?

En rigtig god danskerdag! 7 af 8 spillere videre i single, og begge drengedoubler gik også suverænt videre. Patrick havde 2-0 mod østrigernes 1.mand, men kunne desværre ikke holde hele vejen. Patrick kan dog se tilbage på holdturneringen hvor han gjorde flere gode ind-hop hvor han vandt alle sine kampe.

19/7: Det blev en kort fornøjelse for de to danske doublepar. Ruben/Claus tabte med 2-3 til Kanabe/Spelbus fra Rumænien og Tobias/Patrick tabte 1-3 til Dan/Costea, ligeledes fra Rumænien.

Der har været fejl i live-opdateringen og resultatlisten, så Ruben ER videre til 3. runde. Her møder han den nykårede holdmester og nr. 2 på europaranglisten, Tristan Flore fra Frankrig. Kampen spilles imorgen kl. 16.10. Claus spiller sin 3. runde imorgen 15.30 mod Valuck fra Slovakiet, mens Tobias skal op imod Bajger fra Tjekkiet kl 16.10… Senere idag starter doublerækken. 

Patrick er ude efter at have tabt 2-4 til østrigske Leitgeb. Patrick vandt de to første sæt med 13-11 og 11-9, men derfra var der ikke meget at stille op. Ruben skal til at starte 7. og afgørende sæt, desværre efter at have ført 3-1…

Claus og Tobias har været i ilden her til formiddag, og de vandt sikkert  mod henholdsvis over Robin Saudemont fra Belgien og Nad Nemedi. Netop nu er Ruben og Patrick igang…

18/7: Claus, Tobias og Patrick var alle i aktion her til eftermiddag, og alle formåede at spille sig videre til 2. runde. Claus besejrede Alexander Valuch med 4-1, Tobias slog Elia Schmid med 4-2 og Patrick slog Andreas Efstathiou  med 4-2. Alle spiller igen imorgen hvor også Ruben træder ind…

Det danske juniorhold er netop startet oprykningsfinalen mod Østrig, og Ruben er første mand i ilden.

Tobias – Pfeffer: 14-12, 5-11, 11-13, 11-5, 5-11. Det blev desværre til nederlag for Danmark i den afgørende kamp om oprykning, så den endelig placering blev nr. 18. Senere idag starter singleturneringen…

Claus – Luginger: 8-11, 10-12, 6-11. Nu er det op af bakke for Danmark. De tre næste kampe skal vindes hvis oprykningen skal i hus…

Ruben – Leitgeb: 4-11, 11-8, 11-8, 7-11, 3-11. Ærgeligt at Ruben ikke får lukket kampen i 4. sæt. Føring med 6-3 blev til 6-10, og så virkede det til luften gik lidt af ballonen. Nu er det Claus mod Luginger.

17/7: Tobias sørgede for, at Ruben med en sejr kunne lukke kampen til Danmarks fordel. Og Ruben takkede for tilliden med at vinde sin 2. sejr. Danmark er nu klar til oprykningsfinalen. Kampen spilles først imorgen…

Claus – Gura: 4-11, 12-14, 16-18: Efter at have haft flere sætbolde i både 2. og 3. sæt blev det desværre til et 0-3 nederlag. Det var en kamp om de små marginaler…

Ruben – Navickas: 11-6, 9-11, 11-9, 9-11, 11-4: Efter en meget lige kamp sætter Ruben tingene på plads i afgørende sæt. Stærkt af Ruben, som efter et par kampe på bænken har været sulten for at komme ind og vise sit værd!

Danmark fortsætter den gode stil som de lagde for dagen igår, og Cypern blev besejret med 3-0. Tobias var ellers nede med 0-2 og 8-10 inden han vendte og gav Danmark en 1-0 føring. Claus og Patrik fulgte begge op med sejre også, så nu er de danske juniorer klar til placeringerne 17-20. Næste kamp er allerede kl. 13.00.

Mads har valgt samme hold, som slog Grækenland igår, til kampen idag mod Cypern. Tobias starter mod Hristonov. Kampen kan følges via den officielle liveticker…

16/7: Juniorerne er tilbage på sporet. Claus, Tobias og Patrick vandt alle én single, og målet om oprykning lever stadig… 

Juniorernes jagt på oprykning starter nu igen, og første modstander er Grækenland. Kampen spilles samtidig med drengenes semifinale kl. 17.00. Imorgen spilles anden kamp i gruppen, og der er modstanderne Cypern. Vindes gruppen, skal Danmark op imod de fire andre gruppevinderen om pladserne 17-20 og dermed en mulig oprykning.
15/7: Hvor drengene gjorde en superindsats, så var der længere mellem snapsene hos juniorerne. Holdet var oppe imod Rusland, og selv om russernes bedste, Kuimov, er en dygtig spiller, så var der før kampen en god tro på at det godt kunne lade sig gøre. Ruben starter mod russernes 2.mand, og selv om der ikke var meget der fungerede hos Ruben, så blev sættet kun tabt med 7-11. Efter en skidt start i 2. sæt vågnede Ruben pludselig op, og ud af nærmest ingenting var stillingen 10-10. Desværre blev sættet tabt og da 3. sæt ikke var meget bedre, så førte russerne med 1-0. Claus skulle nu prøve at bringe Danmark på tavlen mod Kuimov, men fra start virkede det som om, at respekten var for stor. Kuimov var dog på ingen måde skræmmende, og da Claus i 2.sæt spiller bare nogenlunde stabilt vinder han sættet med 11-5. Både i 3. og 4. sæt er der masser af chancer, men da de ikke bliver udnyttet, blev det 2-0 til russerne.
Tobias gik herefter ind og gør en flot præstation. Med simple midler vinder han 3-0 over russernes 3.mand, og til tider er han overlegen. Serven kort og varieret, den første åbning samt første blokkering på bordet var mere end rigeligt, og det var hvad Claus og Ruben manglede idag. Ruben taber herefter ganske klart til Kuimov, men igen sad man med fornemmelsen af, at holdet “sagtens” kunne have presset dem mere. Med en præstation som den der blev leveret ville det være svært mod mange andre lande også, og det skal blive en del bedre hvis holdets målsætning om oprykning skal indfries. Kravet er dog meget enkelt nu: Alle de resterende kampe skal vindes! Mads Sørensen havde følgende reaktion efter nederlaget:”Rusland var en god modstander, som jeg på forhånd havde en tro på vi kunne spille lige op med, men det havde krævet at alle tre spillere ydede 100%, og det var vi bestemt ikke i nærheden af idag. Det er klart, at man som landstræner er skuffet over et nederlag i en kamp som havde bragt os i 1/8-finalen, men spillerne vil aldrig høre et negativt ord fra mig hvis de gør deres bedste. Er en ærgelig fornemmelse efter kampen, for russerne var ikke umulige at slå, men det fandt vi aldrig ud af idag pga. præstationerne var for svingende. Vi vidste fra start af, at det ville blive svært at rykke op, men vi holder fast i målsætningen. Jeg vil dog fremhæve Tobias – det var meget positivt, at han efter en lidt skidt kamp igår selv tager fat i tingene og spiller en rigtig god kamp!”. Juniorerne spiller imorgen kl. 17.00! 

Herrejuniorholdet tabte søndag eftermiddag play off-kampen mod Rusland – det blev 1-3, og Tobias Rasmussen stod for den enlige danske sejr, efter en outstanding indsats!

EM for Ungdom 2012 kan følges på dbtu.dk de næste 1½ uge, samt via linket nederst…

 

14/7: LIVE: Efter et skidt 3. sæt blev det 10-8 til Claus i 4.sæt. 2 meget nervøse points blev tabt, men ved 11-11 sker noget specielt. Modstanderen laver fejlserv til 11-12, og da han slår battet ned i bordet og har et gult kort i forvejen, så bliver Claus tildelt et point og dermed sejren.

De afgørende points:

Efter et meget lige 2. sæt hiver Claus det hjem med 14-12, og han fører nu 2-0 i sæt i den afgørende kamp. 

Claus virker kølig og angrebslysten, og fuldt fortjent vinder han sættet med 11-8…! 

Ruben formåede desværre ikke at vende kampe, og 4. sæt blev tabt 5-11. Nu er det Claus der skal spille afgørende kamp. En kamp der skal vindes hvis juniorerne skal have chancen for at spille “op” i lodtrækningen… 

Det spiller slet ikke for Ruben. 5-8… 

Ruben kommer slet ikke i angreb, og er presset hele vejen. Ved 9-10 får han chancen, men desværre tager bolden nettet og går for langt…

Ved stillingen 8-7 til Schweiz i 3. sæt tager den schweiz time-out. Ruben hænger på via gode server, men spillet kører ikke…. 

Ser ud til Ruben har mistet lidt af koncentrationen. Forudsigeligt spil og meget få angreb gør, at Ruben er presset hele sættet. 11-6 til schweizeren…

Ruben starter lidt langsomt, men midt i sættet finder han det gode tunge spil frem, og ganske ubesværet vinder han 11-6… 

4. sæt. Tobias får en dårlig start, og da modstanderen samtidig spiller et par rigtig gode points, så er det op af bakke. Ved 2-8 begynder Tobias dog at ændre lidt i spillet, og modstanderen hentes ved 9-9. En lang bold bliver desværre tabt til 9-10, og bolden efter skyder Tobias åbningen for langt. Sættet tabes 9-11 og nu er det Ruben som skal ind og forsøge at afgøre for Danmark.

3. sæt. Sættet er helt lige, og begge spillere følges ad. Ved 7-7 tages der timeout, og derefter får Tobias tilspillet sig nogle ganske pæne chancer, men sættet tabes 7-11.

Juniorerne er igang, og Claus har for lidt siden bragt Danmark foran med 2-0 i holdkampen. Forinden havde Ruben besejret Schweizernes 2.single, og netop nu er Tobias igen på 3.singlen… Stillingen er 1-1 i sæt…

13/7: Ungdomslandstræner Mads Sørensen var ikke overraskende fint tilfreds med juniorernes indsats ved 1.dagen af mesterskaberne: “Juniorerne kom igennem første dag uden et eneste sættab. Alle mand var 100% fokuseret, og spillet var derfor også ganske glimrende! Imorgen kl. 09.00 venter en vigtig kamp om 1.pladsen mod Schweiz”… 

– De danske juniorer vandt endnu engang 3-0, og holdet har altså endnu “til gode” at tabe en single… Imorgen vil der være live (hvis fly og internet tillader det) fra juniorkampene, og forhåbentlig fortsætter de ældste danske spillere det gode spil.

– Danmark startede med en 3-0 sejr over Armenien. Holdet bestod af Ruben S. Jensen, Claus Skov og Tobias Rasmussen. Næste kamp er kl. 15.00 mod Kosovo. Mere følger…  

2012 European Youth Championships

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk