Udviklingskonsulent ansat

Dato: 
19.10.2015

- Poul Danborg har i dag første arbejdsdag som udviklingskonsulent i DBTU

48-årige Poul Danborg har i tidernes morgen i en kort periode spillet bordtennis i Gladsaxe BTK. Han har altid beskæftiget sig med idræt både som træner, konsulent og frivillig, og har dyrket mange forskellige idrætter.

Han er uddannet cand. scient i idræt på KU, har en elitetræneuddannelse, en mini-MBA og har tidligere arbejdet som udviklingskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund, været sekretariatsleder i Dansk Døve Idrætsforbund og har arbejdet som idrætskonsulent i Roskilde Kommune. I fritiden er han svømmetræner i Swim Team Taastrup.

"Jeg er optaget af at udvikle idrætsorganisationer, og glæder mig til at hjælpe DBTU’s klubber og frivillige med uddannelse og Det’Batter-projektet", siger den nye udviklingskonsulent, der i øvrigt er bosiddende på Frederiksberg sammen med hustruen og deres to børn på henholdsvis 6 år og 4 år.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: