Tilmeldingsfrist for trænerkurser nærmer sig

Kategori: 
Dato: 
30.01.2019

Tilmeld dig Basistrænerkursus vest/øst eller Klubtrænerkurset i Odense

Uanset om man går efter en bred ungdomsafdeling eller vil udvikle talenter, er dygtige trænere en meget vigtig faktor. En træner kan udvikle sig på mange måder bl.a. ved at arbejde sammen med andre trænere og lytte til deres erfaringer. Der er dog en god ide at få sit vidensmæssige fundament på plads også, så man faktuelt ved, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. På den måde kan man få endnu mere ud af samarbejdet med andre trænere, i stedet for ukritisk at kopiere, hvad andre gør.

På DBTU's kurser lægges der stor vægt på, at trænerkursisterne ikke bruger al tiden på at se og lytte til vores undervisere, men i ligeså høj grad arbejder sammen i små grupper og diskuterer, hvordan de vil bruge det de lærer på kurset, hjemme hos dem selv. Det er selvfølgelig stadig en udfordring at tage det teoretiske med hjem og få det til at virke i sin egen klub.

Trænerudvikling i klubben

Vi har lyttet til, hvad mange erfarne trænere længe har sagt, "gode trænere bliver gode ude i virkeligheden, ikke på skolebænken". Vi holder stadig fast i, at det er nemmere at blive en god træner, hvis man har et godt teoretisk fundament, men som et nyt tiltag arbejdes der lige nu på, at Basistrænerkursister får mulighed for at blive en del af et lokalt, struktureret forløb efter endt kursus. En trænerudvikler fra DBTU, vil vejlede en lille gruppe trænere (2-3 trænere) ude i deres klubber med det formål er, at den enkelte træner skal kunne planlægge og gennemføre inspirerende træning med afsæt i den viden man har fået på kurset. Forløbet afprøves med nogle udvalgte kursister i foråret 2019 og bliver sandsynligvis en fast del af Basistrænerkurset fra sæsonen 2019-2020. Prisen for at deltage på et Basistrænerkursus ændres ikke og forløbet koster ikke ekstra at være en del af.

Har din klub brug for en dygtig træner, så er der ingen grund til at vente. Tilmeld din nuværende eller fremtidige træner på et af DBTUs trænerkurser nu. Der er heldigvis stadig plads til flere kursister på Basistrænerkurserne (Trin 1) i hhv. Brøndby og Aarhus med start i februar (se nedenfor).

Desuden afholdes der et Klubtrænerkursus (Trin 2) i Odense, også med start i februar (se nedenfor). For at deltage på dette, skal man enten have gennemført Basistrænerkurset eller Opgraderingskurset. Er man i tvivl om, om man kan deltage, kan man altid kontakte DBTU's sekretariat.

Træneruddannelse sæsonen 2019/2020

Kalendergruppen har sørget for at få uddannelsesweekenderne for næste sæson (2019/2020) hurtigt på plads, derfor kan man allerede nu se og tilmelde sig både Basistræner- og Klubtrænerkurser til næste sæson. Der er altså rig mulighed for allerede nu at booke tid i kalenderen og sørge for at man er opdateret på trænerfronten til næste sæson.

Læs om indholdet i DBTU's trænerkurser her.

Tilmelding til alle kurser sker på bordtennisportalen

Som det fremgår af oversigten for næste sæsons kurser, afholdes der et opgraderingskursus for meritgodkendte trænere. Læs mere om meritstrukturen og hvordan du søger merit her. Merit kan søges løbende, men giver kun adgang til Opgraderingskurset.

 

 

Forfatter: 
Jeppe Lindhardt Damsgaard
Kontaktperson: 
Jeppe Lindhardt Damsgaard
Kontaktperson tlf.: 
43262117
Kontaktperson e-mail: