Velkommen til DT sæson 2018-2019
Da Danmarksturneringen også i kommende sæson spilles i samlinger i alle andre rækker end Stigadivisionen, er det meget vigtigt, at klubberne melder tilbage, hvornår de eventuelt ønsker at afholde en eller flere samlinger samt, hvor mange borde der kan spilles på i hallen efter godkendte mål.
Det generelle informationsskema vedr. kommende sæsons DT er vedhæftet nederst. I bedes udfylde skemaet (et for hvert hold med alle oplysninger vedr. holdet) og returnere det til carsten.egeholt@dbtu.dk senest onsdag den 30. maj kl. 16.00. Det gælder både nuværende DT-klubber og de klubber, der tilmelder et hold i håbet om at få tildelt en plads i DT. Husk også at sende oplysninger på DT-kontaktperson for hver enkelt hold.
Jo flere oplysninger vi får, jo større chance er der for at få lagt en god turneringsplan.
Hvis vi ikke modtager skemaet, vil der ikke blive taget specielle hensyn, når turneringen fastlægges. Vi vil gøre vores bedste for at tage hensyn til klubbernes ønsker, men der kan blive lagt enkeltkampe på hverdage for at få kabalen til at gå op. Meld derfor tilbage, hvornår det eventuelt ville passe bedst at spille hverdagskampe hos jer.
Som udgangspunkt vil kampene i herrernes 1. division, 2. division og 3. division blive lagt på lørdage med to kampe for hvert hold. (se datoer i vedhæftede terminsplan).
DT-runderne er vedhæftet nederst lige som Turneringsreglement for sæson 2018-2019 dog med forbehold for mindre ændringer. Inden DT-start 2018-2019 vil der komme et nyhedsindlæg på hjemmesiden vedr. eventuelle justeringer i Turneringsreglement.
Med håbet om en forrygende sæson 2018-2019 og meget mere info når vi kommer tættere på.