Tilmeld dig CPH Ping Pong

Sæsonen starter tidligt for landets bordtennisspillere. Den 19. og 20. september afvikler Københavns BTK og Brønshøj Bordtennis Copenhagen Ping Pong. Sæsonens 1. afdeling af DBTU’s Grand Prix-serie.

Det er første gang i mange år, at et grand prix stævne kommer til København, og de to værtsklubber håber, at stævnet bider sig fast på terminslisten.

Stævneledelsen har en klar ambition. Stævnet skal være et af de bedst afviklede til dato. Overholdelsen af tidsplanen vil blive prioriteret højt. Derfor har stævneledelsen i år valgt at starte ud med færre rækker end flere af de øvrige i grand prix serien.

Der er 5.000 kr. til vinderen i Herre Elite og 2.000 kr. til vinderen i Dame Elite. Stævnet afvikles i Valby Hallerne. Yderligere stævneinformation kan hentes hos Københavns BTK.

Tilmelding skal ske via Klubportalen senest den 7. september. Spørgsmål besvares af kontaktpersonen.

Forfatter: Københavns BTK
Kontaktperson tlf.: 20 15 55 78
Kontaktperson e-mail: morten.krydsfeldt@gmail.com