Sølv til Jonathan Groth

Kategori: 
Dato: 
26.06.2019

- efter 2-4 nederlag mod Timo Boll, Tyskland i finalen i herresingle ved European Games. Men Groth har med sølvmedaljen sikret sig deltagelse ved OL i Tokyo i 2020.

Præmieoverrækkelse i herresingle ved European Games. Foto: Fra facebook.

Jonathan Groth kom bedst fra start i European Games-finalen i herresingle mod legenden Timo Boll, Tyskland. Groth var således foran med både 1-0 i sæt og 2-1 i sæt, inden tyskeren vandt kampens sidste tre sæt. Jonathan Groth har med sølvmedaljen kvalificeret sig til OL i Tokyo i 2020.

Herresingle, finale, onsdag den 26. juni, kl. 18.00 (dansk tid)
Timo Boll, Tyskland (seedet 1) - Jonathan Groth, Danmark (10), 4-2 (6-11, 12-10, 12-14, 11-9, 11-6, 11-4). Se vedhæftede matchrapport.

38-årige Timo Boll, der er syvdobbelt europamester og nu også European Games-mester. I et interview på den officielle hjemmeside sagde han efter kampen: 

"Jeg har det sjovt med at spille. Jeg nyder at have muligheden for at spille på så højt et niveau på trods af min alder. Jeg har haft nogle seriøse skader og jeg troede at det ville blive meget svært at komme tilbage på topniveau, men på en eller anden måde har jeg formået det og jeg er selv meget overrasket. Det er en god følelse"

Jonathan Groth roste Timo Bolls ændring af taktik og hans måde at vende kampen på:

"Bolls erfarenhed med bordtennis er helt vanvittig. Hvordan han tænker og de beslutninger, han tager undervejs i de kritiske situationer. Jeg spillede en god kamp, men selvfølgelig, det er Timo Boll, så hvad kan man gøre"


Jonathan Groth (tv.) lykønsker Timo Boll (th.) efter herresingle-finalen ved European Games 2019. Foto: Rémy Gros.

I morgen torsdag starter holdturneringen ved European Games, hvor Danmark møder Slovenien i 1/8-finalen.

Mænd
Tyskland, Sverige, Østrig og England er direkte i kvartfinalen.
De fire kvartfinaleseedede nationer Frankrig, Slovenien, Kroatien og Hviderusland møder hver en 9-12-seedet nation i 1/8-finalen. Det fire 9-12 seedede nationer er Portugal, Belgien, Rumænien og Danmark (Jonathan Groth, Anders Lind og Tobias Rasmussen).

1/8-finaler, torsdag den 27. juni kl. 12.00
Rumænien - Hviderusland.
Frankrig - Portugal.
Danmark - Slovenien.
Kroatien - Belgien.

Nationen der vinder European Games kvalificerer dermed et hold på tre spillere til OL i Tokyo i 2020 og får samtidigt to pladser i OL-singleturneringen. Desuden kvalificerer nr. 1, 2 og 3 i single ved European Games sig til OL i Tokyo.

Tidligere onsdag
Jonathan Groth har netop spillet sig i finalen i herresingle ved European Games i Minsk i Hviderusland efter en sejr på 4-0 i sæt over ukrainske Kou Lei. I finalen der spilles kl. 18.00 møder Jonathan Groth legenden Timo Boll, Tyskland. Jonathan Groth har dermed kvalificeret sig til OL i Tokyo i 2020, da de tre medaljevindere i herresingle kvalificerer sig.

"Det er helt sindssygt og ikke helt gået op for mig endnu. Første sæt var sindssygt vigtigt. Efter første sæt havde jeg et overtag. Nu kan jeg forberede mig til OL uden at skulle tænke på at hente point", sagde Jonathan Groth i et interview til DR Sporten lige efter kampen.

Herresingle, semifinale, onsdag den 26. juni, kl. 12.00 (dansk tid)
Jonathan Groth, Danmark (10) - Kou Lei, Ukraine (33), 4-0 (13-11, 11-5, 11-5, 12-10). Se vedhæftede matchrapport.

Sådan gik det til:
Groth - Kou Lei (stillinger undervejs):
1. sæt: 5-5, 7-5, 8-9, 9-10, 10-11, 13-11
2. sæt: 4-1, 6-3, 11-5
3. sæt: 5-2 time out Kou Lei, 7-2, 9-3, 11-5
4. sæt: 2-2, 2-5, 4-8, 9-8, 10-9, 12-10

Herresingle, semifinaler, onsdag den 26. juni
Kl. 11.00: Timo Boll, Tyskland (seedet 1) - Tomislav Pucar, Kroatien (12), 4-1 (11-4, 11-9, 11-5, 10-12, 11-4).
Kl. 12.00: Jonathan Groth, Danmark (10) - Kou Lei, Ukraine (33), 4-0 (13-11, 11-5, 11-5, 12-10)
Kl. 16.00: Bronzekamp: Tomislav Pucar, Kroatien - Kou Lei, Ukraine, 4-1.
Kl. 18.00: Finale: Timo Boll, Tyskland (1) - Jonathan Groth, Danmark, 4-2.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Linus Mernsten
Kontaktperson tlf.: 
+46 72 301 41 11