Slut med begreberne "dem" og "os"

Kategori: 
Dato: 
14.05.2019

- DBTU's ledermøde søndag den 12. maj i Odense.

Af Per Frederiksen (DJ)

- Vi er alle en del af noget større. Mindsettet er at få det ind i vores DNA, at der ingen fremtid er for autonome enheder i BordtennisDanmarks (BTDK) organisation. Jo mere viden vi skaffer os og via debat og udveksling af synspunkter, jo større er chancen for, at vi lykkes med vores målsætninger for BTDK, sagde Martin Lundkvist, formand for Strukturgruppen, i sin velkomst til de omkring 40 bordtennisledere som deltog i ledermødet den 12. maj i år i Odense.
Formanden for DBTU, Anders Mølgaard, takkede for Strukturgruppens forslag, som nu ligger i udkast som vers.2, efter ledermødet den 23/3 i år, hvor gruppens forslag også blev drøftet indgående.
- Indtil nu har Strukturgruppen arbejdet helt selvstændig og uden indblanding fra DBTUs bestyrelse. Men nu overtager vi i bestyrelsen ansvaret for at få vedtaget lovene, som skal udarbejdes på baggrund af oplægget fra gruppen, sagde Anders Mølgaard, og fastslog, at DBTU med sin nuværende struktur arbejdede imod de mål, som alle er enige om. Nemlig at samspillet imellem klubberne og DBTU skal være bedre. Faktisk er det i dag ikke eksisterende, fastslog formanden.
DBTUs bestyrelse vil på kommende Årsmøde den 1. juni 2019 fremsætte forslag til love for BTDK på baggrund af Strukturgruppens indstilling og drøftelserne på de to seneste ledermøder.

Den professionelle organisation
Anders Mølgaard gennemgik herefter forslaget til, hvordan BTDK bliver en professionel organisation, og hvorfor BTDK hare behov for ansættelse af en direktør, som sammen med bestyrelse og Ledergruppen i BTDK får ansvar for implementering af mål og midler.
- Jeg har en forventning om, at den professionelle ledelse samarbejder på kryds og tværs i organisationen – både med de regionale vækstteams og med de faggrupper som skal etableres. Og der er derfor også brug for, at vores kommende direktør for BTDK er en stærk formidler både eksternt og internt, sagde Anders Mølgaard.
Han tilføjede, at den professionelle organisation ikke vil blive målt på, hvilke og hvor mange aktiviteter der bliver gennemført, men vurderet på baggrund af hvilke resultatet der var kommet ud af det som en følge af aktiviteten.
Den professionelle organisation skal naturligvis også beskæftige sige med elitearbejdet. Men anderledes end det er tilfældet i dag. I fremtiden skal elitearbejdet hænge bedre sammen med resten af BTDK. Også her er der brug for en større sammenhængskraft i vores organisation, påpegede formanden.
På spørgsmål fra flere mødedeltagere, svarede Anders Mølgaard, at BTDK nok ville få brug for mellem 4,5 og 6 ansatte i første omgang, og at de ansatte hver især skal have flere ansvarsområder.

Topstyring
Efter formandens gennemgang af forslaget til den nye organisationsstruktur med en professionel og ansvarlig ledelse, var der en livlig diskussion i grupperne om begreberne ”topstyring” og ”centralisme”. Der var stort set enighed om, at begrebet ”topstyring” havde en negativ klang, men at det var nødvendigt med en synlig og empatisk ledelse.
- Det er vigtigt, at man mærker eksistensen af Ledergruppen og at de frivillige ledere forstår og accepterer mål og midler, når aktiviteter skal gennemføres, lød fra en af grupperne, som også tilføjede, at det var helt OK, at man blev kontrolleret om målet på en given aktivitet var opnået.
I flere andre grupper mente man, at ”gulerod” var bedre en ”pisk”, hvis man skulle få et positivt samarbejde imellem den professionelle og den frivilligere ledelse. Der var også forslag om, at det var klubbene som skulle vælge deltagere til vækstteams og ikke sekretariatet som udpegede medlemmerne her.

- Vores historie og kultur er båret at de frivillige ledere vi har i lokalunionerne og klubberne. Det vil formentlig også være dem som i fremtiden vil føre kulturen videre. Og hvordan får vi så gennemført den nødvendige ændring af vores kultur, spurgte man i anden af grupperne.

Ikke fri leg
Når vi skal forholde os til, hvor meget eller hvor lidt topstyring. Hvor meget eller hvor lidt centralisering. Hvor meget eller hvor lidt demokrati, der skal være i BTDK, så er det afgørende at holde begreberne op imod BTDKs bundne opgave, som er at skabe vækst i dansk bordtennis, sagde Martin Lundkvist.
Dette gav efterfølgende anledning til mange livlige diskussioner blandt deltagerne.

Den nye struktur giver et stærkere mandat til topstyring fra bestyrelsen, altså til at bestyrelsen står til ansvar overfor årsmødet, og at der er vækst og ansvarlige budgetter. For at kunne skabe vækst indgår bestyrelsen som en del af den Ledergruppe, der er hjertet i BordtennisDanmark.
Ledergruppen består, udover bestyrelsen, af regionale teamledere, lederne fra BTDKs faggrupper, som sikrer den decentrale forankring af målsætninger og realistiske budgetter.

- Jeg vurderede først, at der var tale om en ny struktur med øget centralisering. Men ved nærmere eftersyn er jeg blevet overbevist om, at strukturen er en decentralisering af BTDK med helt nye muligheder for at styrke lokal/regional vækst gennem samarbejde mellem klubberne i området, sagde Niels Peter Bach fra Silkeborg.

DBTU har mistet 40 pct. af sine medlemmer under 18 år siden 2012, derfor kan det kun gå for
langsomt med at trække i arbejdstøjet og få indført en struktur, der har bedre forudsætninger for at understøtte vækst og udvikling, fastslog formanden for Strukturgruppen.
- Vi skal nu i gang med en større missionsopgave, så vi får indfanget de unge til vores sport igen. Det kan simpelthen ikke gå hurtigt nok, sagde Martin Lundkvist.

Økonomien i BTDK
- Vækst i økonomi handler om, at vi gennem større fokus på værdiskabelse kan levere en øget effekt på strategiaftalerne over tid, og deraf kan generere flere midler til lokal- og regional udvikling, sagde Anders Mølgaard, og foreslog at der i BTDK blev etableret et forretnings- og eventben, der skal gøre BTDK til en attraktive samarbejdspartner for sponsorer og fonde.
- Derudover skal vi i BordtennisDanmark udvikle kvaliteten i de tilbud, aktiviteter og ydelser, som leveres til klubberne, lederne, trænerne og medlemmerne, så der er en klar sammenhæng mellem det man betaler for, og den kvalitet og værdi det skaber.
Formanden oplyste, at der i BTDK ville være en større pose penge til rådighed end den man i dag har til rådighed i DBTU. Det skyldes hovedsageligt, at pengene som eller tilføres til lokalunionerne bliver i BTDKs kasse, da lokalunionerne ophører med at eksistere.
- Det betyder ikke, at vi så har flere penge til rådighed end i dag. Det arbejde og de aktiviteter som lokalunionerne udfører, forsvinder jo ikke som dug for solen, og skal jo så i stedet gennemføres af de regionale teams i BTDK, sagde Anders Mølgaard.
Formanden oplyste endvidere, at DBTU i dag er underfinansieret med ca. ½ mio. kr., hvilket også ville være tilfældet for BTDK de første par år. Han håbede dog på, at en ansøgning til DIF om ekstraordinær økonomisk støtte til implementeringen af den nye struktur for BTDK ville få en positiv behandling i DIF.

Øget licens - eller højere kontingent for alle til BTDK
Mødedeltagerne diskuterede også, hvordan man kunne få tilført flere midler til BTDK. Flere stillede forslag om at alle, uanset om man deltog i en holdturnering eller stævner, skulle betale licens til BTDK. Andre mente, at man i stedet skulle øge klubbernes indbetaling pr. spiller til BTDK.
- Vi skal blive bedre til at skabe mere værdi for det eksisterende budget, og når vi prioriterer dele af budgettet til fx elitearbejdet, så skal der ligge en plan for, hvordan det skal bidrage med værdi fx i form af nye sponsorer eller medaljer der udløser øget tilskud fra TeamDanmark.
- Det er heller ikke hensigtsmæssig, hvis BTDK for ensidigt binder budgettet til aktiviteter frem for til den effekt aktiviteten skal kaste af sig. Med budgettet følger strategi- og handleplaner for de prioriterede indsatsområder i faggrupper og regionale vækstteams, der beskriver konkrete mål for vækst og værdiskabelse, og hvordan relevante aktører involveres tidligt, så indsatsen forankres ledelsesmæssigt bredt, sagde Anders Mølgaard.

Flere med i BordtennisDanmark
Målet for BTDK er ifølge Strukturgruppen, at der sker en regional vækst i antal medlemmer frem mod 2025. Her er ifølge gruppen masser af ”sorte huller”, hvor der er mulighed for at få etableret/genetableret klubber, når man kigger ud over landet.
For de 0-18 årige forventer man en stigning fra de nuværende 3.500 til 5.000 medlemmer. For gruppen 19 – 24 år regner man med, at der kommer 600 flere. I gruppen 25 – 59 år forventes 700 flere. Og for +60-gruppen vil tilvæksten i perioden blive på ca. 1000 nye medlemmer.
I alt en vækst på ca. 3.800 medlemmer til 13.000 medlemmer eller ca. 5 medlemmer pr. klub pr. år.
- Det betyder i runde tal, at hver region i snit skal skabe en vækst årligt på 50 medlemmer under 60 år. I en region med 15 deltagende klubber, der arbejder med vækst, vil det betyde en vækst på 3-4 medlemmer pr. klub årligt. Og det er meget realistisk, sagde Martin Lundkvist.

Forfatter: 
Per Frederiksen
Kontaktperson tlf.: 
22 90 50 96
Kontaktperson e-mail: