Roskilde vælger Hillerød

Dato: 
13.03.2019

- som modstander i semifinalen om det danske mesterskab for herrejuniorhold.

Med 23 sejre i 25 kampe er Theo Dyekjær fra Virum 1 (billedet) den mest vindende spiller i herrejuniordivisionens grundspil. Billedet er taget ved ungdoms Top 12 i 2019. Foto: Kim Holm Pedersen.

I weekenden blev det klart, at Roskilde sluttede som nr. 1 i grundspillet i herrejuniordivisionen foran Virum 1, Viby og Hillerød GI, der altså alle er klar til DM-semifinalerne. Se slutstillingen i grundspillet her

Roskilde har nu valgt at møde Hillerød GI i semifinalen, hvilket betyder, at den anden semifinale bliver et opgør mellem Virum 1 og Viby.

DM-slutspillet for ungdomshold afvikles i Odense Kasernehal den 18.- 19. maj 2019.

Slutspil Junior (jf. nedennævnte uddrag af reglementet):

Semifinaler: søndag den 19. maj, kl. 10.00
Hillerød GI - Roskilde
Viby - Virum 1

Der er trukket lod om, hvilket hold der skal stå som hjemmehold på holdsedlen. Kampene er oprettet på portalen.

Finale- og bronzekamp: søndag den 19. maj, kl. 16.00
Der vil blive trukket lod om, hvilket hold der skal stå som hjemmehold på holdsedlen.

Herre Junior afvikles som en dobbeltturnering. Rækken afvikles i én kreds. De fire bedst placerede hold kvalificerer sig til et slutspil, som afvikles på en dag. Vinderen af grundspillet vælger modstander til semifinalen og vælger mellem grundspillets nr. 3 og 4. Vinderne af de to semifinaler mødes i finalen om guld og sølvmedaljer, mens taberne i de to semifinaler mødes i kampen om bronzemedaljerne. I tilfælde af uafgjort tælles først sæt, derefter bolde. Giver dette ikke nogen afgørelse, trækkes der lod (undtagen i finalekampen, der i givet fald spilles om på en ny dato). 

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: