Roskilde gentog bedriften

På billedet Roskildes Yujia Zhai (tv.) under indspillet mod verdens nr. 9 Matsudaira (th.). Foto: Facebook.

Roskildes dansk-kineser Yujia Zhai leverede spil af meget høj klasse, da han her til aften vandt med to gange 3-0 i sæt over henholdsvis nr. 9 og 67 i verden. Imellem Zhai’s imponerende sejre lykkedes det Michael Maze at vende et truende nederlag til en sejr mod defensive Yang Wang (nr. 67 i verden). Maze var bagud med 0-2 i sæt og havde en matchbold imod sig, men vendte kampen på hovedet og vandt med 3-2. Dermed gentog Roskilde-mandskabet sejren over det polske hold, og er nu næsten sikre på mindst en tredjeplads i den indledende gruppe i Champions League. Det betyder mindst en plads i kvartfinalen i ETTU cup’en, hvis kvartfinalen skulle glippe i Champions League.

“Det var helt vildt. Zhai spillede de to helt af bordpladen”, jublede en glad sportschef Allan Bentsen efter kampen, og fortsatte: “Vi er nu næsten sikker på at gå videre i den ene eller den anden turnering. Det er helt vildt. Fantastisk indsats “.

Onsdag den 22. november, kl. 19.00
Roskilde Bordtennis BTK 61 – Dekorglass Dzialdowo (Polen).….3-1
Yujia Zhai (nr. 64 i Europa og nr. 124 på vr.) – Kenta Matsudaira, Japan (nr. 9 på vr.), 3-0 (11-9, 11-7, 11-5).
Michael Maze – Yang Wang (nr. 31 i Europa og nr. 67 på vr.), 3-2 (5-11, 6-11, 13-11, 11-9, 11-6).
Laurens Tromer (nr. 127 i Europa og nr. 220 på vr.) – Jiri Vrablik (nr. 84 i Europa og nr. 154 på vr.), 2-3 (5-11, 11-8, 11-13 efter 9-5 og egen serv, 11-1, 8-11).
Yujia Zhai (nr. 64 i Europa og nr. 124 på vr.) – Yang Wang (nr. 31 i Europa og nr. 67 på vr.), 3-0 (11-4, 11-3, 11-8).

Roskildes tidligere kampe i puljen
Fredag den 27. oktober, kl. 18.30
Borussia Düsseldorf (Tyskland) – Roskilde Bordtennis BTK 61…..3-2
Kristian Karlsson (nr. 23 på vr.) – Michael Maze, 3-2 (8-11, 11-8, 11-6, 8-11, 11-5)
Anton Källberg (nr. 75 på vr.) – Yujia Zhai, 3-0 (13-11, 13-11, 11-8)
Stefan Fegerl (nr. 31 på vr.) – Laurens Tromer (nr. 230 på vr.), 2-3 (11-9, 8-11, 6-11, 11-5, 8-11)
Kristian Karlsson (nr. 23 på vr.) – Yujia Zhai, 1-3 (11-6, 8-11, 8-11, 11-13)
Anton Källberg (nr. 75 på vr.) – Michael Maze, 3-2 (11-9, 2-11, 8-11, 11-6, 11-5 efter 0-3)
Se highlights fra kampen her

Fredag den 13. oktober, kl. 19.00
Roskilde Bordtennis BTK 61 – G.V. Hennebont T.T (Frankrig)….0-3
Yujia Zhai – Liam Pitchford (nr. 62 på vr.), 1-3 (6-11, 4-11, 11-6, 9-11)
Laurens Tromer – Quentin Robinot (nr. 72 på vr.), 2-3 (11-7, 12-14, 7-11, 11-8, 6-11)
Michael Maze – Cedric Nuytinck (nr. 71 på vr.), 0-3 (8-11, 11-13, 6-11)

Fredag den 29. september, kl. 17.00
Dekorglass Dzialdowo (Polen) – Roskilde Bordtennis BTK 61.….2-3
Kenta Matsudaira, Japan (nr. 12 på vr.) – Yujia Zhai (nr. 66 i Europa i oktober 2016), 3-0 (11-6, 11-9, 11-9). Se kampen i uddrag her
Jiri Vrablik (nr. 70 i Europa og nr. 152 på vr.) – Michael Maze (nr. 35 i Europa i marts 2016), 0-3 (6-11, 7-11, 5-11). Se kampen i uddrag her
Yang Wang (nr. 22 i Europa og nr. 68 på vr.) – Laurens Tromer (nr. 116 i Europa og nr. 216 på vr.), 0-3 (10-12, 4-11, 4-11). Se kampen i uddrag her
Kenta Matsudaira, Japan (nr. 12 på vr.) – Michael Maze, 3-2 (9-11, 4-11, 11-9, 11-7, 11-3). Se kampen i uddrag her
Jiri Vrablik – Yujia Zhai, 2-3 (11-8, 5-11, 12-10, 7-11, 7-11)

Roskildes resterende puljekampe:
1/12-2017 (kl. 20.00): GV Hennebont TT (Frankrig) – Roskilde.
21/12-2017 (kl. 18.30): Roskilde – Borussia Düsseldorf (Tyskland).

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 40 90 24 45
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@btk61.dk