Roskilde er klar til start

På billedet græske Panagiotis Gionis, der ved EM i sidste uge gjorde kort proces mod 19-årige Anders Lind, som ellers havde spillet en fornem turnering. Spændende om Roskildes spillere kan hamle op med grækeren, der spiller for det polske modstanderhold.

Europas 16 bedste klubber er samlet i den prestigefyldte Champions League, hvor Roskildes herrer denne gang er seedet som nr. 14.

Roskilde Bordtennis starter onsdag aften sæsonens Champions League ved at tage imod polske K.S. Dartom Bogoria Grodzisk Mazowiecki på hjemmebane i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena.

Yujia Zhai (nr. 124 på vr.), Michael Maze (nr. 397 på vr.) og nyerhvervelsen 23-årige Tamas Lakatos fra Ungarn (nr. 133 på vr.) er sammen med den spillende sportchef Allan Bentsen klar til at tage kampen op med det polske hold, der forventes at stille med et hold ud fra følgende trup:

Masaki Yoshida, Japan, nr. 60 på verdensranglisten
Panagiotis Gionis, Grækenland, en spændende defensivspiller, nr. 74 på verdensranglisten
Pawel Sirucek, Tjekkiet, nr. 76 på verdensranglisten
Marek Badowski, Polen, nr. 181 på verdensranglisten

Skulle du være forhindret i at se kampen LIVE i Roskilde, så kan den følges her

Fredag den 6. juli blev der i Saarbrücken i Tyskland trukket lod om puljerne til kommende sæsons Champions League.


Roskilde Bordtennis, der nåede kvartfinalen i 2017-2018 kom i gruppe C med semifinalisterne fra 2012 tyske Saarbrücken (seedet 4), Bogoria Grodzisk Mazowiecki fra Polen og Angers fra Frankrig.

Der spilles alle-mod-alle hjemme og ude. De to bedste hold fra hver pulje går til kvartfinalerne og nummer tre til ETTU cup´ens kvartfinaler.

Roskilde Bordtennis, der nåede kvartfinalen i 2017-2018 kom i gruppe C med semifinalisterne fra 2012 tyske Saarbrücken (seedet 4), Bogoria Grodzisk Mazowiecki fra Polen og Angers fra Frankrig.

De forsvarende mestre og 11-dobbelte vindere Borussia Düsseldorf (seedet 1) kom i gruppe A med de dobbelte vindere AS Pontoise Cergy, Frankrig (seedet 6), semifinalisterne fra 2017-2018 Sporting (portugisiske mestre – seedet 9) og tjekkiske Table Tennis Club Ostrava 2016 (seedet 13).

Gruppe B består af UMMC fra Rusland (nr. 2 i 2012 – nu med Jonathan Groth på holdet), sidste års kvartfinalist Stella Sport La Romagne, Frankrig (seedet 12), KS Dekorglass Dzialdowo, Polen og Walter Wels, Østrig.

I gruppe D finder man de 4-dobbelte vindere og nr. 2 i 2017-2018 Fakel Gazprom Orenburg, Rusland, Eslöv, Sverige (nr. 2 i 2016), tidligere kvartfinalist Hennebont, Frankrig og Mühlhausen, Tyskland.

34 af spillerne på de tilmeldte Champions League-hold er at finde blandt de 100 bedste på verdensranglisten. Værd at bemærke UMMC’s Fang Bo, Kina (aktuel placering som nr. 39) og nr. 2 fra VM i Suzhou i 2015.

Mange klubber har nye spillere med på deres hold. De forsvarende mestre fra Borussia Düsseldorf har fået tilgang af African Cup-vinder Omar Assar, Egypten (nr. 29 på vr.), der erstatter Stefan Fegerl, Østrig (nr. 51 på vr.). De 4-dobbelte Champions League-vindere og nr. 2 i Champions League i 2017-2018 Fakel Gazprom Orenburg, Rusland har fået tilgang af den tidligere asiatiske mester Jun Mizutani, Japan og EM-sølvvinderen i single fra 2015 Marcos Freitas. Nu har holdet derfor fire tidligere Borussia Düsseldorf-spillere i truppen: Dimitrij Ovtcharov (nr. 5 på vr.), Jun Mizutani, Japan (nr. 12 på vr.), Marcos Freitas (nr. 15 på vr.) og Vladimir Samsonov (nr. 30 på vr.).

Tredjeseedede og nr. 2 i 2012 UMMC, Rusland kan præsentere danske Jonathan Groth (nr. 18 på vr.) på holdet. Fjerdeseedede Saarbrücken har beholdt Patrick Franziska, Tyskland (nr. 16 på vr.), mens Liao Cheng-Ting (nr. 53 på vr.) og Darko Jorgic (nr. 58 på vr.) er nye på holdet. I klubben spiller også Tobias Rasmussen, der måske får chancen i Champions League.

Sporting Clube de Portugal (seedet 9) og semifinalister fra 2017-2018 fortsætter med Aruna Quadri, Nigeria (nr. 22 på vr.), Joao Monteiro, Portugal (nr. 75 på vr.) og Diogo Carvalho (nr. 170 på vr.).

Post SV Mühlhausen 1951, Tyskland (seedet 10) debuterer i Champions League. De kan præsentere Daniel Habesohn (nr. 41 på vr.), EM-sølvvinder i herresingle Ovidiu Ionescu (nr. 59 på vr.), Lubomir Jancarik (nr. 87 på vr.) og Steffen Mengel.

Lodtrækningen til Champions League:

Gruppe A
Borussia Düsseldorf (Tyskland)
AS Pontoise Cergy TT (Frankrig)
Sporting Clube de Portugal (Portugal)
Table Tennis Club Ostrava 2016 (Tjekkiet)

Gruppe B
TTSC UMMC (Rusland – med Jonathan Groth)
K.S. Dekorglass Dzialdowo (Polen)
Stella Sport La Romagne (Frankrig)
SPG Walter Wels (Østrig)

Gruppe C
1. FC Saarbrücken TT (Tyskland – måske med Tobias Rasmussen)
K.S. Dartom Bogoria Grodzisk Mazowiecki (Polen)
VS Angers TT (Frankrig)
Roskilde Bordtennis BTK 61 (Danmark)

Gruppe D
Fakel-Gazprom Orenburg (Rusland)
GV Hennebont TT (Frankrig)
Post SV Mühlhausen 1951 (Tyskland)
Eslövs AI BTK (Sverige)

Roskildes kampe:
Ons. 26/9-2018 kl. 19.00: Roskilde – K.S. Dartom Bogoria Grodzisk Mazowiecki (Polen)
Tor. 11/10-2018 kl. 19.00: VS Angers TT (Frankrig) – Roskilde
Tor. 25/10-2018 kl. 18.30: 1. FC Saarbrücken TT (Tyskland) – Roskilde
Fre. 16/11-2018 kl. 18.30: Roskilde – 1. FC Saarbrücken TT (Tyskland)
Fre. 30/11-2018 kl. 18.00: K.S. Dartom Bogoria Grodzisk Mazowiecki (Polen) – Roskilde 
Fre. 7/12-2018 kl. 18.30: Roskilde – VS Angers TT (Frankrig)

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 40 90 24 45
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@btk61.dk