Quiz om senior-DT

Kategori: 
Dato: 
04.10.2017

- hvem er Danmarks bedste DT-ekspert? Vind flotte præmier fra Stiga. Sidste frist tors. 5/10!

Vi skal have fundet ud af, hvem der med rette kan kalde sig Danmarks bedste DT-ekspert. Du kan desuden deltage i "Den svære quiz", hvor undertegnede ser frem til at modtage skarpe bud på de tre spørgsmål. Scrol et stykke ned her på siden.

I starten af september lød startskuddet for denne sæsons Danmarksturnering. Hvordan vil det egentlig gå i denne sæson? I lighed med sidste år skal vi selvfølgelig have en quiz om dette.

Gæt med på, hvem der vinder rækkerne samt hvem der vinder flest kampe i senior-DT.

Konkurrenceregler

Der er vigtigt at notere sig, at det gælder om at finde ud af, hvem der vinder flest singlekampe for sit hold, hvilket betyder, at 20 vundne ud af 24 spillede kampe er lige så godt som 20 vundne ud af 30 kampe. Hvis to spillere har vundet lige mange kampe i toppen af rækken, så vil begge blive betragtet som et rigtigt svar.
Bemærk at det i den bedste række for henholdsvis mænd og kvinder gælder om at finde den mest vindende i grundspillet. Følg med på rækkernes toplister. Naturligvis vindes præmierne af dem med flest rigtige besvarelser. Hvis flere har samme antal rigtige, trækkes der lod om præmierne.
Send dine bud på mail til carsten.egeholt@dbtu.dk senest torsdag den 5. oktober kl. 12.00, så deltager du i konkurrencen om præmier fra Stiga og ikke mindst æren af at kunne kalde sig for Danmarks bedste DT-ekspert sæson 2017/2018.

1. præmie: En winter jacket samt to landsholds t-shirt (en rød og en grå) fra Stiga.
2. præmie: En rain jacket og en landsholds t-shirt fra Stiga.


Vil du vinde denne winter jacket fra Stiga?

De 16 spørgsmål:

1. Hvilken klub/hold vinder kvindernes hold-DM?

2. Hvem vinder flest kampe i grundspillet i kvindernes Elitedivision?

3. Hvilken klub/hold vinder kvindernes 1. division?

4. Hvem vinder flest kampe i kvindernes 1. division?

5. Hvilken klub/hold vinder herrernes hold-DM?

6. Hvem vinder flest kampe i grundspillet i herrernes Stigadivision?

7. Hvilken klub/hold vinder herrernes 1. division?

8. Hvem vinder flest kampe i herrernes 1. division?

9. Hvilken klub/hold vinder herrernes 2. division kreds 1?

10. Hvem vinder flest kampe i herrernes 2. division kreds 1?

11. Hvilken klub/hold vinder herrernes 2. division kreds 2?

12. Hvem vinder flest kampe i herrernes 2. division kreds 2?

13. Hvilken klub/hold vinder herrernes 3. division kreds 1?

14. Hvem vinder flest kampe i herrernes 3. division kreds 1?

15. Hvilken klub/hold vinder herrernes 3. division kreds 2?

16. Hvem vinder flest kampe i herrernes 3. division kreds 2?

Du kan få det totale overblik over, hvilke hold der spiller i de forskellige rækker her

Fra dette sted på hjemmesiden kan du klikke ind på hver enkelt række for at se, hvordan klubberne er kommet fra start i Danmarksturneringen samt hvem der individuelt er kommet bedst fra start på rækkernes toplister.


Det kan være en stor mundfuld at være lige-ved-og-næsten, når det handler om at blive årets DT-ekspert. Det måtte Hillerøds Thomas Hjermind sande efter, at han sidste år blev nr. 3 med samme antal rigtige svar (otte) som vinderen Mikael Riis. Det er tungt. Billedet taler for sig selv.

Hvem er kommet bedst fra start?

I Stiga-divisionen (herrer) og kvindernes Elitedivision plus 1. division har alle hold endnu ikke været i kamp.

I herrernes 1. division er det Thomas Jensen, Brønshøj og Ashley Robinson, Næstved BTK 2, der er kommet bedst ud af startblokken med hver fire sejre i lige så mange kampe.

2. division kreds 1 ser interessant ud. Anders Grosen Nielsen, Brønshøj 3 har lagt bedst fra land med seks sejre i lige så mange kampe. Frank Gyldskov-Redke, Herlev 2 har vundet sine fem kampe lige som den meget højere rangerede sportschef fra Roskilde, Allan Bentsen (rating: 2825). Hvor meget mon han skal spille i denne række for Roskildes tredjehold?

I 2. division kreds 2 topper Simon Larsen, Silkeborg BTK 2 og Bjarke Krog, Brønderslev 2 med hver seks sejre i seks kampe. Derefter følger grønlandske Ivik Nielsen, B 75 2, der ligeledes er ubesejret i sine fem kampe.

I 3. division kreds 1 har kinesiske Li Moding, Næstved 3 (rating: 2740) ikke så overraskende vundet sine første seks kampe.

I 3. division kreds 2 topper tre spillere med hver fem sejre. Oscar Hovmøller, Viby 3 er ubesejret, mens Jesper Hwiid, Sjørring og Jakub Pavolka, Vejle har vundet fem ud af seks kampe.


Li Moding (tv.) og Bjarke Krog (th.) er begge kommet godt fra start i henholdsvis 3. division kreds 1 og 2. division kreds 2. Foto: Fra facebook.

Den svære konkurrence

Som en ekstra konkurrence i konkurrencen får du herunder fire svære spørgsmål.

1. Hvor mange kampe vinder den 17-årige englænder Tom Jarvis, Hillerød GI i denne sæsons grundspil i Stiga-divisionen?

2. Hvor mange kampe vinder den 15-årige svensker Annie Hedlund, Bornholms BTK i denne sæsons grundspil i kvindernes Elitedivision?

3. Hvor mange kampe vinder 52-årige Jens Ejner Jensen, Sjørring (herunder) i denne sæson i herrernes 3. division kreds 2?


Jens Ejner Jensen i stilfuldt baghåndsdrøn fra veteran-VM i Alicante i Spanien 23-29/5-2016. Foto: Henrik Rudolph.

I denne konkurrence vil vinderen være den, der får færrest minus point forstået på den måde, at man får minus to, hvis man vurderer at Tom vinder 15 kampe og det viser sig at han vinder 13 eller 17 kampe og så fremdeles. Rammer man helt rigtigt får man nul minuspoint.

1. præmie: En winter jacket samt to landsholds t-shirt (en rød og en grå) fra Stiga.

God fornøjelse!

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: