Optimale forhold ved OB GP

OB sikrer igen optimale forhold for afviklingen af dame og herre eliterækkerne.

Fredag aften fra kl. 18 spilles der kvalifikation til herre elite i OB’s lækre nye spillested: Odense Kaserne Hal.

Her skal modstanderne findes til de otte højst rangerede spillere, der er direkte med i cupturneringen lørdag fra kl. 14. Indledende kampe i dame elite spilles i Odense Idrætshal lørdag formiddag.

Alle cupkampene spilles på fire borde med særlig god plads, rødt gulv, stor opmærksomhed og klar adskillelse fra resten af bordene i Odense Idrætshals opvisningshal.

Tidsplanen for det samlede finalestævne er således: kl. 14.00 og kl. 14.30 herre 1/8, kl. 15.00: dame kvartfinaler, kl. 15.30: herre kvartfinaler, kl. 16.00 dame semifinaler, kl. 16.30 herre semifinaler, kl. 17.00: dame finale og kl. 17.30 herre finale.

Alene til nr. 1 og 2 i de to rækker er der en samlet præmiesum på 11.500 kr.

Begrænset deltagertal i nogle rækker: De sidste par år har deltagertallet ved vores stævne været for stort til den kapacitet, vi har til rådighed i Odense Idrætshal. Vi har derfor fundet det nødvendigt at operere med et maximum-deltagertal i rækkerne.

Det kan betyde, at din klubs spillere ikke i alle tilfælde kan regne med at kunne stille op i de rækker, de er anmeldt i. Oplysninger herom vil være at finde på OB-Bordtennis.dk kort tid efter anmeldelsesfristen. Her vil man også kunne se om muligheder for drive-in.

Tilmelding ved ankomst: Deltagerne skal i år meddele deres deltagelse i den enkelte række senest ½ time før rækkestart. Det sker i Informationen på 1 sal – bag dommerbordet i hal 1. Kun deltagere, der har gjort det, vil komme med i lodtrækningen i den enkelte række.

– se mere hos OB

Forfatter: OB
Kontaktperson tlf.: 21 13 88 66
Kontaktperson e-mail: FBTU@vip.cybercity.dk