Medlemstal fra 2018 er nu klar

Kategori: 
Dato: 
09.04.2019

- og viser endnu et år med fremgang

Ved den netop overståede medlemsregistrering, måltes en fremgang på 619 medlemmer i klubbernes samlede medlemstal. Fra 8671 i 2017 til 9290 i 2018.

Igen i år sker fremgangen bl.a. på baggrund af en stigning i medlemmer af begge køn i gruppen 60+, men i år ses også en markant større fremgang i gruppen 25-59 år, end vi har været vant til tidligere og det er fordelt på begge køn. Det er altså ikke kun 60+'erne, klubberne finder flere af.

Den positive udvikling på seniorsiden skjuler desværre også en fortsat tilbagegang på ungdomssiden, i udpræget grad for drengene i gruppen 0-12 år, der er gået 7% tilbage og tegner sig for størstedelen af faldet på ungdomssiden. Faldet er jævnt fordelt mellem JBTU, FBTU og ØBTU.

For piger i gruppen 0-12 år, ses derimod en fremgang på pigesiden på 8% og da tallene i forvejen ikke er så store, er det nemt at se, at de få klubber, der rent faktisk gør et stykke dedikeret arbejde for pigerne får en gevinst ud af det. 

Man kan samlet konstatere, at vi er 1-2 år foran målene for vækst i det totale antal medlemmer (9.290/10.000) og for vækst i antal kvinder (1.118/1.500), mens vi er på vej væk fra målet for antal børn & unge (3.428/5.000). 

Hvis du vil have et mere dybdegående indblik i medlemsregistreringen for 2018, så tryk på linket nederst på siden. 

De forskellige specialforbunds medlemstal, kan findes via dette link.

Forfatter: 
Jeppe Lindhardt Damsgaard
Kontaktperson: 
Udviklingskonsulent
Kontaktperson tlf.: 
43262117
Kontaktperson e-mail: