Mændenes DM-semifinaler udsættes

Dato: 
12.04.2019

- stor international aktivitet har fået TU til at udsætte mændenes DM-semifinaler for hold.

På billedet Roskildes Yuijia Zhai i aktion ved Challenge Spanish Open i 2019, som han vandt. Foto: ITTF.

DBTU's Turneringsudvalg har fået en forespørgsel vedrørende flytning af semifinaler og finaler i Stiga-divisionen.

I weekenden spilles sidste runde af grundspillet i mændenes Stiga-division. Efter den oprindelige plan, lagt tilbage i december 2017, var det tanken at semifinaler skulle afvikles i perioden 16.- 30. april 2019 og finaler i perioden 1.- 14. maj 2019.

Påsken står for døren og flere af klubbernes udenlandske spillere er på træningslejr op til VM, som afholdes fra 21.- 28. april 2019.
”Forberedelse til VM indgår ikke som gyldig grund til at aktivere prioriteringslisten, men da flere af de formodede hold til semifinalerne formentlig har spillere som deltager i VM, giver det god mening at rykke slutspilskampene, således at alle hold kan stille i stærkeste opstilling. Efter VM afholdes tre Challenge-turneringer i Europa, hvor flere DT-spillere allerede er at finde på tilmeldingerne. Deltagelse i disse stævner giver mulighed for at aktivere prioriteringslisten. I weekenden 18.- 19. maj 2019 afholdes kvalifikationskampe til EM, hvor prioriteringslisten også kan anvendes. Flere DT-spillere vil være aktuelle for de mange landskampe, som skal afvikles i den weekend”, forklarer DBTU’s Turneringsudvalg.

TU er derfor indstillet på at semifinaler og finaler rykkes således, at spillerne kan få de bedste forberedelser til VM samt deltage i de efterfølgende ITTF-turneringer og landskampe. TU har modtaget følgende forslag, som nu er clearet med de seks klubber, der kan komme i spil til DM-semifinalerne:

Semifinaler i tidsrummet 1.- 16. maj 2019
Finaler i tidsrummet 20.- 30. maj 2019

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: