Kinesisk hjælp til damerne

Kategori: 
Dato: 
01.02.2019

- Fan Gao samler stærk sparring på to weekendlejre.

Som bekendt har DBTU har ansat Magnus Mallander som ny damekoordinator/træner. Magnus har pt. kontrakt med det svenske forbund og kan derfor først tiltræde den 1. august 2019.
I sin ansøgning lagde Magnus stor vægt på ønsket om at træne de danske damespillere. Han har tidligere trænet dameeliten i Halmstad, hvor fra Nicoline Koefoed kender ham.

Magnus kommer til Idrættens hus den søndag den 10. februar, hvor han sammen med Eliteudvalget vil holde et kort instruktionsmøde for udvalgte damespillere kl. 18.30.

Eliteudvalget har arbejdet på at finde en midlertidig træner til at afholde to-tre weekendlejre frem til 1. august, hvor Magnus starter. Man er kommet frem til at lave en aftale med den rutinerede dameelitetræner Fan Gao.
Fan Gao arbejder normalt i træningscentret i Slagelse, hvor han til dagligt træner Zhang Mo, Canada (nr. 20 på verdensranglisten), de to brasilianere Bruna Takahashi (nr. 73 på vr.) og Gui Lin (nr. 100 på vr.) samt Melek Hu, Tyrkiet (nr. 127 på vr.).

Fan Gao ønsker ifølge Eliteudvalget at afholde en weekendlejr i Slagelse, hvor ovenstående damer vil indgå i træningen. Anden weekendlejr er tiltænkt at skulle afholdes i Aarhus.
Eliteudvalget arbejder sammen med Fan Gao på at finde datoer for de to træningslejre. Endvidere vil Eliteudvalget søndag den 10. februar sammen med Fan Gao og dameelitespillerne vurdere, om der skal udtages et dansk hold til NETU.

Læs også artiklen ”Ny dame- og ungdomsansvarlig i DBTU” her

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: