Jonathan Groth viste god form

Dato: 
20.04.2019

- ved onsdagens VM-opvarmningsturnering "Ready for Budapest" i FrederiksborgCentret i Hillerød.

Anders Lind og Tobias Rasmussen i double sammen ved "Ready for Budapest" i onsdags.

Forud for de individuelle verdensmesterskaber i bordtennis i Budapest i Ungarn fra 21.- 28. april blev der i onsdags varmet op i invitationsturneringen "Ready for Budapest" i FrederiksborgCentret, hvor 130 tilskuere var mødt frem. Aftenens dommere var Troels Ladefoged og Flemming Larsen.
Mange af topspillerne kom direkte fra træningslejr i Idrættens Hus i Brøndby, men desværre ikke engelske Liam Pitchford og russiske Kirill Skachkov, der på dagen blev erstattet med de to russere Vladimir Sidorenko (nr. 168 på verdensranglisten) og Denis Ivonin (nr. 269 på verdensranglisten).

"Ready for Budapest" blev afviklet i en friere form, da der blev spillet to holdkampe (den ene bedst af fem sæt og den anden bedst af syv sæt) - i alt seks kampe. Idéen var, at double skulle indgå. Ved VM spiller Jonathan Groth double sammen med Liam Pitchford, de to indiske spillere Achanta og Gnanasekaran spiller sammen lige som Anders Lind og Tobias Rasmussen samt russerne Alexander Shibaev og Kirill Skachkov. Efter afbud fra Liam Pitchford udgjorde Jonathan Groth og Aleksander Shibaev det ene hold.

Det var tredje gang, at Hillerød arrangerede turneringen, som i 2016 under navnet "Ready for Rio" blev vundet af Jonathan Groth foran Alexander Shibaev, Rusland og i 2017 under navnet "Ready for Düsseldorf" blev vundet af indiske Sharath Kamal Achanta også efter finalesejr over Alexander Shibaev. Kamal havde forinden vundet over Anders Lind i kvartfinalen og Jonathan Groth i semifinalen.

Rusland - Danmark…2-1
Denis Ivonin/Vladimir Sidorenko - Anders Lind/Tobias Rasmussen, 3-0 (11-7, 12-10, 11-9)
Denis Ivonin - Tobias Rasmussen, 0-3 (11-13, 2-11, 10-12)
Vladimir Sidorenko - Anders Lind, 3-1 (11-8, 10-12, 11-8, 11-9)

Indien - Danmark/Rusland…2-1
Sharath Kamal Achanta - Aleksander Shibaev, 4-2 (11-7, 11-4, 8-11, 11-4, 7-11, 12-10)
Sathiyan Gnanasekaran - Jonathan Groth, 1-4 (6-11, 10-12, 8-11, 11-5, 10-12)
Achanta/Gnanasekaran - Groth/Shibaev, 11-7 (Golden Set)

Se billeder fra turneringen her

Startfeltet rangeret efter verdensranglisteplacering pr. 1. april 2019:

Sathiyan Gnanasekaran, Indien, nr. 28 på verdensranglisten

Jonathan Groth, Roskilde, født 9/11-1992. Nr. 36 på verdensranglisten.
Torsdag den 7/3-2019 vandt Groth med 3-1 i sæt over verdens nr. 5 Timo Boll i Champions League-semifinalen. Tidligere Europamester i herre double med Patrick Franziska, Tyskland. Nr. 3 ved Europa Top 16 Cup i 2018. Vandt sølv ved EM i Ostrava 2010 i herre double sammen med Kasper Sternberg. Vandt i 2010 europamesterskabet i juniordouble sammen med rumæneren Honor Szocs. Bronze ved EM junior i herre double med Tobias Lau, Århus i 2009. EM debut i 2009.

Sharath Kamal Achanta, Indien, nr. 37 på verdensranglisten. Commonwealth mester i single i 2017. Har tre gange deltaget ved OL, vundet to World Tour-afdelinger.

Alexander Shibaev, Rusland, nr. 65 på verdensranglisten. Nr. 2 ved Europa Top 16 i 2017. Har deltaget ved OL i både 2012 og 2016.

Anders Lind, Brønshøj, født 14/12-1998. Nr. 87 på verdensranglisten og nr. 2 på verdensranglisten for U21. Dansk Mester i herresingle 2018 og 2019. Vinder af herresingle U21 ved Croatia Open i 2018. Europamester i U21 herredouble den 5/2-2017 i Sochi, Rusland. Anders Lind nåede blandt de sidste 32 i herresingle ved senior EM i september 2018 efter sejr over Mattias Falck, Sverige - daværende nr. 8 på europaranglisten. Deltog ved senior-EM som 13-årig i 2012.

Vladimir Sidorenko, Rusland, nr. 168 på verdensranglisten

Tobias Rasmussen, København, født 26/11-1996. Nr. 189 på verdensranglisten.
Danske mesterskaber senior: 2. Danske mesterskaber ungdom: 6. 
Tobias spillede på FC Saarbrücken 1. Bundesliga-hold den 4/11-2018, hvor han bidrog til holdets 3-0 sejr over Post SV Mühlhausen ved at vinde sin kamp mod tjekkiske Lubomir Jancarik (nr. 87 på vr.) med 3-2 i sæt.
Ved World Tour Bulgaria Open i Panagyurishte i midten af august 2018 vandt Tobias med 4-2 i sæt over nr. 63 på verdensranglisten Ovidiu Ionescu fra Rumænien i indledende kvalifikationspulje.
Tobias vandt 5/3-2017 både det danske mesterskab i herresingle og det danske mesterskab i herredouble sammen med Claus Schou Nielsen, Roskilde.

Denis Ivonin, Rusland, nr. 269 på verdensranglisten.


Jonathan Groth besejrede Sathiyan Gnanasekaran, Indien, nr. 28 på verdensranglisten ved "Ready for Budapest".

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Linus Mernsten
Kontaktperson tlf.: 
+46 72 301 41 11
Kontaktperson e-mail: