Interview med Peter Smidt, der fik tilnavnet ”Bananen”.
I en artikel-serie kan du her på hjemmesiden læse om en række personer, som tidligere i deres liv havde bordtennis helt inde på livet.
Hvad blev der af dem? Hvorfor stoppede de? Hvad laver de i dag?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som undertegnede har sat sig for at få svar på.
Den næste vi skal møde i serien, kan meget vel betegnes som en meget farverig spiller, der altid kunne høres i hallen under sine kampe. En kæmpe, der kæmpede. I 1977 fik han sit store gennembrud ved senior-DM, da han som 17-årig vandt tre bronzemedaljer.
Vi skal finde ud af, hvor den nu 55-årige Peter Smidt (født 17. april 1959) blev af.
Facts om Peter:
Klubber: Virum, Hasle, Gladsaxe, Herlev, Brønshøj og Albertslund.
Landshold: Peter har spillet 9 ungdoms-landskampe, og var med ved EM for juniorer i 1974 og NM i Finland i 1975, men han har aldrig spillet på senior-landsholdet.
Peter Smidt ved senior-DM i Kildeskovshallen i 1977.
Hvorfor blev du kaldt “Bananen”?
– En kombination af min lange krop, store rækkevidde og foroverbøjede spillestil. Vi tog ofte til Sverige med SBTU/DBTU. Jeg spiste en del banan-madder, da jeg var i Falkenberg med Jesper Laursen og Ole Rasmussen, så måske kom navnet også derfra.
Hvad har du vundet af titler?
Dansk mester for drenge hold i 1973 (med Jannik Larsen, Kim Borenhoff og Jens Chr. Jagd). Unionsmester 3 år i træk 1973, 1974 og 1975 i yngre drenge/drenge single. Sølv i drenge double ved DM i 1974. Sjællandsk mester i drenge single i 1974.
Vinder i december 1973 over de vesttyske europamestre med 5-0 i Kildeskovshallen (med nu afdøde Jørn Christiansen (senere Wiig) og Jesper Laursen).
Nr. 9 i junior-hold ved EM (vinder over Andrej Grubba, Polen). Juniorholdet bestod desuden af Johnny Hansen, Carsten Jacobsen og Jørn Christiansen.
NM sølv for juniorhold i 1975 (med Palle Rud og Jesper Eriksen), samt bronze i single (taber til vinderen Lars Franklin, Sverige).
Dansk mester i junior-double i 1976 (med Jannik Larsen).
DM junior hold nr. 3 med Virum. DM hold senior 1977 (med Niels Ramberg, Freddy Hansen, Karsten Flemin/Jannik Larsen), nr. 3 i junior DM i double og mixed-double.
3 x bronze ved senior DM i 1977 (herresenior, herredouble med Jannik Larsen (lige som i 1976) og mixed-double med Kirsten Henriksen).
Sidst men ikke mindst, ha, ha..Sjællandsk mester i herresenior double (med Carsten Egeholt i 1982 og 1983).
Er du skuffet over ikke at have spillet på seniorlandsholdet?
– Jeg var tæt på en EM-udtagelse i 1977, hvor jeg nok var den femte, men blot fire blev udtaget.
Til venstre er det Palle Rud, Kent Jørgensen, Peter Smidt og Lars Falck og på billedet til højre fra NM i Helsinki i 1975 er det fra venstre John Christensen, Peter Smidt, Palle Rud og Jesper Eriksen.
Hvad var din bedste oplevelse med bordtennis?
– Det var da jeg vandt over Claus Pedersen, Brønderslev i sæsonens allersidste kamp i Brønderslev i 1984, hvor de skulle vinde for at blive danske mestre og de da også vandt 10-2. Claus havde vundet samtlige kampe i turneringen, vidst nok 44, men han tabte den sidste – til mig. Vi havde været i byen det meste af natten (Jesper Holm, Michael Cederquist (nu Richmond) og Henrik Angermann) og var ikke helt ædru. Vi fra Gladsaxe kom ind i hallen i fire forskellige træningsdragter, mens Brønderslev var helt ens og 500-600 tilskuere på plads.
Jeg havde aldrig slået Claus, og dengang havde få danskere slået ham. Jeg spillede frit og var pludselig foran 20-12 i første sæt – jeg tænkte, om han var dårlig eller hvad. Jeg førte over Claus med 20-12! – hurtigt blev det 20-20, så kom nerverne, men det lykkedes mig dog at vinde sættet 25-23. Andet sæt var lidt på samme måde med 20-12 føring, men denne gang blev det 21-13 puha. Jeg var pavestolt. Det var første og eneste gang, jeg har slået ham.
– Det var også stort for mig, at blive unionsmester i Odense tre år i træk som yngre drenge/drenge. Jeg kunne nærmest ikke tabe og mødte alle de bedste fra hele landet.
– Senior DM i Kildeskovshallen i 1977 er også noget jeg husker. Jeg vandt tre bronzemedaljer og slog Palle Rud, Viby i 1/8-finalen 3-0 (21-16, 22-20, 21-15) og Kent Jørgensen, Brønshøj i kvartfinalen med 3-1 (22-20, 21-14, 17-21, 28-26). Peter Sonne – min gamle ven fra Gladsaxe, sagde det var den bedste kamp, der var spillet på dansk grund i mange år. Jeg ved ikke, om han var flink eller det var sandt, men folk klappede i 5-10 min bagefter.
Hvorfor stoppede du med at spille bordtennis?
– Jeg holdt op, fordi jeg ikke kunne/ville gå efter mine egne ambitioner om at komme på landsholdet og etablere mig der. Det krævede for mange timers træning, som var meget uorganiseret og krævede meget planlægning af den enkelte. Jeg ville også noget andet, en anden del af livet.
Hvad tror du, at folk bedst husker dig for?
– Min forhånd og kompromisløshed som angrebsspiller ind imellem med mine smash og mit temperament velsagtens, det kunne koge over ind imellem. Jeg kæmpede til sidste bold og gav aldrig op. Jeg var nok anderledes end de fleste andre elite-spillere, kunne godt lide at være sammen med mange forskellige folk ikke bare andre elite-spillere. Mit humør husker folk mig sikkert også for.
Har du en sjov historie med bordtennis, som du vil dele med bordtennis-Danmark?
– I 1984 deltog jeg som landstræner for handicap-landsholdet ved OL i New York. Jeg så Ronald Reagan komme kørende i sort bil efter at være landet med en kæmpe helikopter. Han talte helt suverænt og lige til hjertet, som kun en dygtig B-skuespiller kan. Jeg blev sgu rørt, selv om vi ikke er politisk enige. Fantastisk begivenhed: guldmedaljer, teater på Broadway og gåtur gennem det barske New York, det fandt vi først ud af bagefter.
I 1978 spillede vi Europa Cup mod Oremsby i England med 5.000 tilskuere på lægterne. Vi var – på nær Niels Ramberg – chanceløse mod Nicky Jarvis/Dennis Neale og tabte med 5-0, men hvilken kamp og stemning.
Meget få spillere havde en fatning som Peter Smidt.
Savner du bordtennis i din hverdag?
– Jeg savner ikke bordtennis med det lidt snævre miljø, selv om der er mange søde mennesker og sikkert er meget hyggeligt.
Jeg var til Virums 60 års jubilæum, det var vældig hyggeligt og rart og fantastisk at høre Stig Svensson, som er klubmand i Virum stå at fortælle om folk i Virum på en underholdende og kærlig måde med lidt kant ind imellem. Han er en dygtig stand-up mand. Jeg spiller slet ikke. Jeg har trænet og spillet min bordtennis, nu vil jeg hellere noget andet.
Hvad laver du i dag?
– Jeg arbejder med stress/traumer for primært lærere, folk med psykiske problemer, udviklingsproblemer, har min egen klinik på Vesterbrogade. Jeg bestemmer selv og kan arbejde med det, jeg har lyst til, det kræver disciplin og hårdt arbejde, som jeg har taget med fra bordtennis. Det, at kæmpe, har været brugbart for mig til at opfylde min drøm om at være fuldtids selvstændig krops-psykoterapeut. Jeg elsker mit arbejde, som både er blevet en hobby og et arbejde på samme tid.
I min fritid dyrker jeg boksning 2-3 gange om ugen 1 time ad gangen, det er meget effektivt og brugbart og anbefales-værdigt. Jeg har ikke været i bedre form i rigtig mange år. Vi træner hele kroppen allround.
Så har jeg kæreste med tre børn og har selv tre børn, så der er noget at se til. Jeg dyrker også meditation og de fem tibetanere, så motion/bevægelse er stadig en stor del af mit liv.
Peter Smidt i dag.
Er der nogen, som du godt kunne tænke dig at vide, hvor blev af, så send en mail til undertegnede, der så vil forsøge at finde frem til vedkommende med et interview for øje.
Tidligere artikler i ”Hvor blev de af-serien”:
Bo Holmsgaard (januar 2015). Læs artiklen her
Dorte Hauth (januar 2015). Læs artiklen her
Niels Bjørkbom (februar 2015). Læs artiklen her
Karin Bønke Nielsen (februar 2015). Læs artiklen her
Kim Kartholm (marts 2015). Læs artiklen her