I morgen mandag står Michael Maze igen overfor kinesiske Ma Lin, som han tabte til i VM-semifinalen i Shanghai i 2005 med 4-0 (11-7, 11-6, 11-9, 11-9) i en kamp, hvor Maze faktisk var meget tættere på end cifrene antyder.
Forinden havde Maze givet os alle en oplevelse i kvartfinalen mod Hao Shuai, hvor han var nede med 0-3 i sæt og 7-10 i 4. sæt, inden han vendte kampen på hovedet og vandt med 4-3 efter, at han bl.a. gled på gulvet og siddende returnerede med et underskruet baghåndsslag på en Shuai-matchbold ved 10-9 i 4. sæt?
Tidligere i turneringen havde Maze vundet med 4-1 i sæt over brasilianske Thiago Monteiro, 4-2 i sæt over Roko Tosic fra Kroatien inden det kinesiske eventyr tog sin begyndelse. Først med 4-0 i sæt i 1/16-finalen over Feng Zhe, som er født i Shanghai, men som stillede op for Bulgarien, dernæst 4-0 (11-9, 11-6, 12-10, 15-13) i 1/8-finalen over daværende nr. 3 på verdensranglisten Wang Hao. I kvartfinalen stod Maze altså over for Hao Shuai.
Denne artikels forfatter så VM på tætteste hold. Jeg var taget til Kina (som jeg aldrig tidligere havde besøgt) af flere grunde. Jeg ville dygtiggøre mig som træner og blive klogere på de kinesiske træningsmetoder, hvilket du kan læse meget mere om nederst i denne artikel.
Jeg havde hjemmefra lavet et par ”sjældne” aftaler, som gav mig mulighed for at komme tættere på de kinesiske forberedelser til VM, hvilket normalt er lukket land.
Desuden havde jeg fået mulighed for at træne fem timer dagligt i en professionel klub i Shanghai, som havde opfostret nogle af de bedste kinesiske spillere.
Jeg var også meget opsat på at følge den danske delegation og optog bl.a. flittigt video fra samtlige pressemøder og var heldig med at få talt med og lavet interviews med nogle af verdens bedste spillere.
Maze vs Hao Shuai
Tilbage til den fantastiske VM-kvartfinale mellem Maze og Hao Shuai, der blev sendt direkte på DR1 kl. 7.00.
Jeg havde overværet samtlige kampe med danskere involveret fra tæt hold på tilskuerpladserne der i blandt Allan Bentsens kamp i 1/16-finalen mod verdens nr. 1 Wang Liqin – en kamp som blev sendt direkte i kinesisk tv foran 50 millioner seere samt 12.000 begejstrede kinesere i Shanghai Gymnasium hall.
Nu var det tid til kvartfinalen mellem Maze og Hao Shuai og dermed tid til endnu en kamp, hvor man flere gange skulle opleve gulvet blive tørret som i en håndboldkamp, fordi Maze svedte ud gennem strømperne.
Det var svært at finde en siddeplads mellem de 12.000 tilskuere i hallen, men jeg fandt en ved siden af Niels Ramberg, der også havde forvildet sig til bordtennissens mekka i Shanghai.
Den unge kineser kom som forventet bedst fra start og vandt de tre første sæt med 11-5, 11-8 og 11-7. Ramberg begyndte at tale om, at vi måske skulle gå, hvis vi skulle undgå myldret med 12.000 tilskuere, der ville forlade hallen samtidigt. Jeg ville dog gerne se kampen til ende, og vi blev derfor siddende på vores pladser.
Shuai var også godt på vej til sejren i 4. sæt, hvor han kom foran med 9-5, hvor efter Maze vinder en ballonbold, lige som han gør det ved 9-6, som så bliver til 9-7. Hao Shuai server lidt for langt og Maze lopper net-ud. 10-7 og tre matchbolde til Hao Shuai, der server. Maze returnerer kort mod forhånd. Shuai looper i nettet 10-8. Maze bliver på den næste matchbold presset væk fra bordet og ser sig nødsaget til igen at forsøge at vinde bolden i rent ballonforsvar, hvilket lykkes, da Shuai slår et af de mange smash ud – 10-9. Maze server fejlskru diagonalt mod Shuais baghåndsside – Shuai trykker sin baghånd lige ned ad linjen – Maze når kun lige akkurat ud i sin forhånd og får loopet diagonalt – Shuai blokkerer lige ned mod Maze’s baghåndsside – Maze snubler og returnerer siddende på gulvet en underskruet baghånd lige ned ad linjen – Shuai looper net-ud med sin forhånd til 10-10. Maze vinder en kort-mod-kort duel til 11-10 og dernæst en velspillet loop-mod-loop duel som Shuai slutteligt looper for langt lige ned ad linjen til dansk sætsejr på 12-10. Dernæst så Maze sig ikke tilbage. Han bevarede fokus og sikrede sig en plads i semifinalen via 12-10, 11-7, 11-9 og 11-6.
Fulgtes til spisesalen
Efter kampen startede endnu en kamp – nemlig kampen for at sikre sig en plads ved pressemødet. Jeg kæmpede mig igennem hundredevis af kinesere og oplevede for en kort stund selv at være centrum for de mange kinesiske journalister, der ville vide alt om Michael Maze, da de erfarede, at jeg var fra Danmark.
Jeg ville også lige nå at lykønske Maze med semifinalepladsen, og da jeg nåede frem til ham, var han forvirret af den meget ståhej og de følelser, der strøg igennem ham. ”Kan du følge mig til spisesalen”, sagde han, mens adrenalinen piskede rundt i blodet hos den danske succesmand.
”Selvfølgelig”, sagde jeg. Jeg vidste godt, at vi skulle undgå den normale spillerindgang, der var proppet som en vifte med flere hundrede kinesere, der ville have en autograf af Maze, som var utroligt populær hos kineserne, selv om han netop havde sendt en af deres egne ud af VM på spektakulær vis.
Jeg fandt en udgang i et hjørne af hallen, hvor vi nu gik på to-mandshånd og talte om den fantastiske kamp. Ingen af os kunne rigtigt fatte, hvad han netop havde begået – VM-semifinale efter sejr over tre kinesere på stribe.
”Hvor er det fedt det her, Ege”, sagde Maze, mens han gik og knyttede sine hænder og stadig ush’ede, smilte og grinede på vejen til spisesalen. ”Jeg er i semifinalen – og det er så meget bedre end kvartfinalen”, sagde han. Jeg var næsten lige så meget oppe at køre som hovedpersonen. Det var simpelthen fantastisk – intet mindre. ”Nu mangler du så lige de sidste to kampe”, husker jeg at have mindet ham om midt i hans glædesrus, mest fordi jeg var bange for, at han nu ville være tilfreds med medaljen.
Men sådan er Maze ikke. Han er god til at glæde sig over sine resultater i nuet, og så forberede sig til den næste kamp.
Da vi nåede spisesalen rejste samtlige spillere sig op og klappede, da Maze kom ind. Jeg kunne se på ham, at det virkelig var noget, der glædede ham at netop de andre spillere viste ham denne respekt. Det var ikke meget han fik at spise, da der konstant var spillere, som ville ønske tillykke.
Maze vs Ma Lin
I VM-semifinalen tabte Maze som bekendt med 4-0 (11-7, 11-6, 11-9, 11-9) til Ma Lin i en kamp, hvor cifrene faktisk lyver en smule. Maze havde mange føringer undervejs og var ikke så langt fra Ma Lin, der tydeligvis havde respekt for danskeren.
Underlig time out
Ma Lin tabte VM-finalen til Wang Liqin. Det mest bemærkelsesværdige i VM-finalen var, at Ma Lin valgte at bruge sin time out, da han førte med 2-1 i sæt og 9-7 i 4. sæt. Han tabte efter sin time out fire bolde på stribe og dermed sættet med 9-11, hvorefter han tabte de to næste sæt og dermed kampen med 4-2.
Hvorfor tage en time out, når modstanderen er under maksimalt pres og faktisk meget mere behøver time out på dette tidspunkt set fra sidelinjen? Det ville Ma Lin ikke svare på, da jeg spurgte ham på pressemødet efter kampen.
The son of Shanghai kontra Ma Lin
I de store distrikter som f.eks. Shanghai, hvor verdensmesteren fra 2005 Wang Liqin kommer fra, kan spillerne ikke lyves yngre end de er.
”The son of Shanghai” kalder de Wang Liqin i VM-byen, hvor han hjemtog VM-titlen i herresingle. Og han var så afgjort en populær vinder og den kineser, som ikke bare beboerne i Shanghai men i hele Kina helst så vinde finalen mellem ham og Ma Lin.
Inden VM-finalen spurgte jeg mange kinesere i hallen om, hvem de helst så vinde finalen og om en begrundelse for deres valg. Langt de fleste så helst, at Wang Liqin løb med titlen, og flere begrundede det med, at Ma Lin har en dårlig karakter. Han taler helst ikke med pressen, hvilket jeg selv måtte sande. Hans attituder ved bordet vidner om en meget aggressiv personlighed, som ikke falder i den almene kinesers smag.
Senere fik jeg bekræftet og uddybet kinesernes syn på Ma Lin gennem Lin Li fra Shanghai Institute of Physical Education. Ma Lin havde tilsyneladende snerret af personalet på en restaurant, så ekspeditricen blev ked af det. Det er sådanne episoder som gjorde, at Ma Lin aldrig blev den, som kineserne helst så vinde af deres egne.
Maze den mest populære
I en meningsmåling på den officielle kinesiske hjemmeside kunne kineserne maile deres foretrukne spiller ind. Der var frit valg på alle hylder. Og inden VM-finalen i herresingle blev spillet kunne man på siden læse, at Michael Maze var den mest populære spiller overhovedet foran tyskerne Timo Boll og Christian Süss. Det må siges, at være lidt overraskende at kineserne ikke havde en af deres egne blandt de tre første og for mig også, at den Boris Becker-lignende tysker Christian Süss, der tabte VM-finalen i herredouble sammen med Timo Boll, allerede havde spillet sig ind i kinesernes hjerter.
Det overraskede mig ikke, at kineserne var vilde med Maze og hans udstråling. Kineserne ser helst, at en kineser vinder VM i herresingle eller for så vidt alle andre rækker, men de vil allerhelst se deres helt vinde over en europæer i finalen og ikke en anden kineser. De er lidt bange for, at de dræber interessen for sporten ved at vinde samtlige fem titler ganske suverænt. Derfor var en spiller som Michael Maze meget velkommen i verdenstoppen.
En stor og lærerig oplevelse
Når disse linjer skrives har hårene igen rejst sig på mine arme. Det er underligt at tænke tilbage på at en af mine største oplevelser med bordtennis faktisk var uden selv at slå til bolden. Men sådan er det.
Jeg fik en masse ud af mit ophold (læs herunder), som jeg kun kan foreslå andre bordtennisinteresserede og ikke mindst bordtennistrænere.
Andre udfordringer i Kina
På en tur med ungdomslandsholdet for mange år siden lærte Asger Rasmussen (nu næstformand i DBTU) os spillere om vigtigheden af at indtage noget af den mad, der blev serveret uanset om den ikke lige så indbydende ud.
Jeg huskede på dette, selv om det var noget af en udfordring at starte dagen med varm mælk, varme ris der svømmer rundt i vand (kaldet rissuppe), te uden smag (altså vand), sorte olierede æg, varm budding af en art, kinesisk brød der smager af skumgummi (det vokser i munden), en kagelignende ting fyldt med klistret sirup. Ingen kaffe, nutella, morgenbrød, cornflakes eller pålægschokolade – heller ikke i hallen.
Hvorfor er kineserne bedst?
Det var et af de spørgsmål, som jeg havde sat mig for at finde ud af i Kina. Herunder kan du læse om nogle af de erfaringer, som jeg tog med mig fra besøget i Kina i 2005.
Analyserer spillerne
Det kinesiske landshold var inden VM på en seks uger lang træningslejr i Xia Men, som ligger i Fu Jian provinsen. Her trænede de to eller tre gange om dagen. De gange hvor de ”kun” trænede to gange, har de ifølge professor Wang Yujing gennemgået analyser af de europæiske spillere sammen med deres coach.
De europæiske spillere optages i første omgang på video af kinesere, som forinden har gennemgået en slags uddannelse i at optage en kamp fra de ønskede vinkler. De videregiver båndene til bl.a. professor Wang Yujing, der så analyserer både de europæiske- og kinesiske spillere ned til mindste detalje, ser på deres fysiske formåen, hvordan de vinder deres point, talt op hvor mange bolde i en kamp de har vundet fra henholdsvis baghåndssiden og forhåndssiden, på kort spil, lang retur mod hjørnerne osv. Alt sat i et meget detaljeret system. Denne analyse giver Wang Yujing til Liu Guoliang, der så sammen med spillerne gennemgår materialet og træner øvelser på baggrund af materialet.
Jeg besøgte desuden Shanghai Institute of Physical Education, hvor jeg lærte en masse om vigtigheden af den fysiske træning (se billede).
Hemmeligheder afsløret
De kinesiske træningslejre frem mod VM er og har altid været lukket land for andre end det kinesiske landshold, samt ganske få andre asiater.
Det var de også i 2005, men en journalist fik tidligt i forløbet adgang til lejren for at lave et par interviews til tv med de kinesiske hjemmebanefavoritter.
Hende fandt jeg ved VM, og da hun pludselig var blevet meget interesseret i at vide en masse om Michael Maze, så kunne vi jo udveksle ”hemmeligheder”, og jeg fik lidt mere at vide om, hvad der foregik, når kineserne holder træningslejr. Jeg kunne over for hende afsløre så vigtige ting, som at Michael Maze faktisk er født den 1. september og derfor var 23 år uden, at der var fusket med alderen. Hun kunne svare tilbage med en række eksempler på, at kineserne ofte lyver spillerne yngre end de er bl.a. damespilleren Gue Yue, som jeg selv i 2003 på Eurosport berettede om kun var 14 år. I 2005 skulle det så blive til 16 år, hvilket også var det officielle, men ifølge den kinesiske journalists kilder, så var Gue Yue i 2005 i nærheden af de 20 år. I tilfældet med VM-sølvvinderen i herresingle Ma Lin, som officielt var 24 år i 2005, så mente journalistens kilder, at han var 28 år.
Jeg kunne forstå, at det var spillere fra de små byer, der ofte blev løjet yngre end de var, for dermed at blive lagt mærke til og måske satset på i en ”tidlig alder”, da de så har mange år foran sig i sporten.
Mødet med Gu Nan og de kinesiske træningsmetoder
23-årige Gu Nan kommer fra Nan Tong præcis lige som hans bedste kammerat, den nu noget mere kendte Chen Qi. I 2002 var Gu Nan med i den kinesiske landsholdstrup. Han var sammen med Wang Hao, Hao Shuai og resten af landsholdet samlet i 60 dage, hvor programmet stod på 2-3 gange træning hver dag, hvilket ofte betød træning ca. 8 timer om dagen.
60 herrespillere var med i lejren. De var opdelt i to grupper med 30 i hver. De 20 bedste fik sparring af 10 spillere, som var specielt valgt ud på grund af, at de har præcis samme spillestil som en af de mange konkurrenter fra Europa.
Egentlig var de 10 spillere ikke gode nok til at være med på lejren, men de var udelukkende med, fordi de f.eks. havde kopieret en Waldner-lignende spillestil, serv eller andet. Og de havde ifølge Gu Nan ikke altid selv bestemt, at de vil spille sådan. Det havde de fået besked på.
Chen Qi var ifølge Gu Nan et godt eksempel. Han spillede de første 5-6 år med penskaftsfatning. I 2005 spillede han med europæisk fatning og tilhørte den absolutte verdenstop.
Den kinesiske træningslejr
I morgen-træningspasset spillede de mange matcher mod hinanden, hvor man hele tiden kunne ryge en kategori op, hvis man vandt sine kampe i den 60 mand store træningsgruppe. Og det var vigtigt, for en kinesisk bordtennisspiller er altid under pres, fordi der står så utroligt mange klar til at overtage pladsen, hvis man dummer sig. Derfor var der aldrig nogen, der havde en dag, hvor de ikke rigtigt ”gad” træne. Det findes simpelthen ikke i Kina, hvor alle gerne vil vise, at det lige netop er dem, at der skal satses på, og at de skal sendes ud til de store mesterskaber. Morgen-passet blev afsluttet med 30 minutters fysisk træning.
Om eftermiddagen bruges de første 30 minutter på servetræning (en masse bolde i kasser ved bordet. Begge server samtidigt). Derefter trænes 15 minutters retur til hver. Efter det står den på 1½ times kinatræning med en masse bolde.
Der er 10 trænere/coaches med på lejren, som hver har fokus på seks spillere, som de har det fulde ansvar for. Kl. 18.00 spises der og kl. 19.30 samles man så igen.
Det er frit at gå ind og træne endnu et træningspas, fortalte Gu Nan, men en gang om ugen lyttede samtlige 60 spillere til en slags foredrag fra en af coachene. Det varede typisk i to timer, hvor der blev talt om et specifikt problem i spillet og på, hvordan man løser det. Det kunne være, hvordan man rent teknisk bedst returnerer server med forskellig slags skru. Kl. 21.30 er det sengetid. Lyset slukkes og alle sover med det samme, fortalte Gu Nan.
Det er nu 10 år siden, at jeg var i Kina, men jeg håber, at denne artikel kan give danske spillere og trænere inspiration til, hvordan der kan trænes målrettet.
Ni hao
På billedet til venstre er undertegnede og Maze på vej til spisesalen umiddelbart efter VM-kvartfinalen og på billedet til højre er det undertegnede efter et kort interview med Ma Lin.
Et fantastisk syn ved et VM.
Michael Maze klar til start i VM-semifinalen mod Ma Lin.
Maze i kamp ved VM, hvor ikke så få pressefolk har fundet vej til banden.
På sightseeing i Shanghais gamle bydel Old Town Shanghai kunne jeg konstatere, hvor stort et bordtennis VM er i Kina. Næsten alle havde som denne lille gadehandler et tv tændt, der var indstillet på bordtennis.
Det var denne vifte af kinesere, som Maze ville undgå at møde lige efter kvartfinalesejren.
Det var i denne spisesal, at ca. 100 spillere rejste sig og klappede af Maze efter sejren over Hao Shuai. Billedet er taget et par dage før. Det er fra venstre Christian Larsen (nu Kongsgaard), undertegnede og Martin Monrad.
Et interessant besøg på Shanghai Institute of Physical Education.
Gu Nan (tv.) var tidligere blandt de 60 kinesiske spillere, der på træningslejre kæmpede om landsholdspladserne.
Se herunder VM-kvartfinalen fra 2005 mellem Michael Maze og Hao Shuai.