Husk Top 12-tilmeldingen

Højby S & G, der er medarrangører af årets Danmark Top 12, der afholdes om 1½ uge i Højbyhallerne, havde i går ikke modtaget nogen bestillinger på bespisning og overnatning – derfor er tilmeldingsfristen forlænget til i overmorgen, torsdag den 3. marts.

Herunder kan ses alt relevant information ang. bespisning og overnatning:

Højby S&G Bordtennis byder spillere, ledere, trænere og forældre velkommen til Danmark Top 12 i Højbyhallerne den 12.-13. marts 2011.

Stævnet starter lørdag kl. 10.00 (sidste runde 19.00) – start søndag kl. 9.00 (sidste runde 16.30).

Vi kan tilbyde bespisning i Højbyhallernes cafeteria og overnatning på Højby skole som er under samme tag som hallerne. Indkvartering sker i klasseværelser, husk at medbringe sovepose, luftmadras etc. Overnatning koster kr. 40,00 pr. person pr. nat. (Gebyr til Odense kommune).

Morgenmad som består af mælk, juice, kaffe med franskbrød, rugbrød, ost og marmelade serveres mellem 8,30-10,00 lørdag og søndag fra kl. 7,30-9,00.

Frokost lørdag og søndag består af sportsbolle, frugt og kildevand udleveres kl. 11.30-13,30

Aftensmad lørdag som er lasagne og kyllingespyd, pastasalat og brød serveres kl. 19.30-21.00

Tilmelding til ovenstående til undertegnede i hænde senest den 3. marts – betaling bedes foretaget sammen med tilmeldingen, enten pr. check eller indsat på konto 4703 9160408712 i Danske Bank.

OBS. Odense Kommune gør opmærksom på at halinspektøren har alt salg af forplejning og drikkevarer i Højbyhallerne, og da halinspektørens løn delvis kommer fra drift af hallens cafeteria, er det er ikke tilladt at medbringe egen forplejning og drikkevarer i Højbyhallerne.

Rygning er FORBUDT overalt på skole og i haller.

Der er ikke lavet aftaler med hoteller eller vandrerhjem, men nærmeste hotel er Scandic Hotel eller Odense Congress Center, men der er ikke rigtig forbindelse med busser. Hoteller nær Odense banegård er at foretrække, de er billige og har gode forbindelser til Højbyhallerne.

Evt. spørgsmål bedes rettet til kontaktpersonen herunder.

– under Mesterskaber & Stævner -> Grand Prix & Top 12 kan man læse mere om turneringen…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 28 91 11 46
Kontaktperson e-mail: johnj@oncable.dk