Groth vinder 4-0 over Ovtcharov

Kategori: 
Dato: 
23.06.2019

- og spiller sig i kvartfinalen ved European Games i Minsk i Hviderusland.

På billedet Jonathan Groth efter sejren over Dimitrij Ovtcharov, Tyskland ved European Games. Foto: Privat.

Jonathan Groth har netop sendt den forsvarende European Games-mester Dimitrij Ovtcharov (nr. 12 på verdensranglisten) ud af singleturneringen med en klar sejr på 4-0 i sæt.

"Det er helt fantastisk. Det er den bedste kamp, jeg nogensinde har spillet. Jeg tror, at han blev overrasket over, hvor agressiv jeg var. Der var ikke en bold, hvor jeg ikke gik 100% efter det. Der var ikke en bold, hvor jeg lige tabte koncentrationen. Jeg synes også kropssprogsmæssigt og attitudemæssigt, at jeg var den dominerende på kampen. I den her kamp følte jeg mig mentalt rigtig stærk", sagde en rørt Jonathan Groth i et interview til DR Sporten lige efter kampen, der blev sendt direkte på DR2.
Det var første gang, at Jonathan Groth vandt over Dimitrij Ovtcharov. Det er værd at bemærke, at Jonathan Groth nu er den højest rangerede tilbageværende spiller i sin halvdel af singleturneringen.

Herresingle, 1/8-finale, mandag den 24. juni, kl. 18.00 (dansk tid)
Jonathan Groth, Danmark (nr. 11 på ER) - Dimitrij Ovtcharov, Tyskland (nr. 3 på europaranglisten og forsvarende European Games-mester), 4-0 (11-7, 11-7, 11-9 efter 6-9, 11-9). Se kampen her, scroll frem til 21.30 minut.

Sådan gik det til:
Groth - Ovtcharov - stillinger undervejs:
1. sæt: 3-1, 3-3, 9-3, 9-7 dansk time out, 11-7
2. sæt: 5-1, 6-2, 6-6, 11-7
3. sæt: 1-5, 4-5 tysk time out, 6-9, 11-9
4. sæt: 6-6, 8-6, 8-8, 9-8, 9-9, 10-9 og 11-9 på første danske matchbold!

Herresingle, kvartfinaler, tirsdag den 25. juni, kl. 14.00 (dansk tid)
Timo Boll, Tyskland (seedet 1) - Vladimir Samsonov, Hviderusland (5).
Emmanuel Lebesson, Frankrig (9) - Tomislav Pucar, Kroatien (12).
Jonathan Groth, Danmark (10) - Wang Yan, Slovakiet (18).
Cedric Nuytinck, Belgien (14) - Kou Lei, Ukraine (33).

Fra søndag
Jonathan Groth overlevede tre matchbolde i sjette sæt mod engelske Samuel Walker ved European Games, da han søndag spillede sig blandt de 16 sidste i herresingle.

"I første sæt spillede jeg rigtig godt. Problemerne startede i andet sæt. Samsonov spillede på samme tidspunkt, hvilket kunne høres på publikum. Jeg skulle ikke tillade sådanne ting at distrahere mig så meget, men det skete: det stod 4-4, da jeg så tabte syv bolde i træk. Sam overtog kontrollen i kampen. I sjette sæt var jeg allerede ude, men en dommerfejl tog fokus fra Walker. Jeg har ondt af ham, men jeg så min chance", fortalte Jonathan Groth i et interview til ETTU efter kampen.

Mange overraskelser i herresingle

Søndag blev en dramatisk dag i herresingle, da de 16 højest seedede trådte ind i turneringen. Det er altid svært at spille første kamp, og det fik ikke mindre end 7 af de 16 bedst seedede at føle. De røg nemlig ud af turneringen i deres første kamp.
Mattias Falck, Sverige, der var seedet som nummer to efter sin flotte VM sølvmedalje tabte 0-4 til Aleksander Shibaev, Rusland. Fjerdeseedede Liam Pitchford tabte 1-4 til den defensive græske tandlæge Panagiotis Gionis. Simon Gauzy, Frankrig, seedet nr. 6 førte 8-2 og 10-6 i syvende- og afgørende sæt mod Andrei Gacina, Kroatien, men tabte 10-12. Daniel Habesohn, Østrig seedet nr. 7 tabte til Roskildes kommende spiller Bojan Tokic, Slovenien. Tiago Apolonia, Portugal tabte til defensive Wang Yan fra Slovakiet med 1-4. Darko Jorgic, Slovenien seedet 15 seedet tabte 12-10 i syvende sæt til Kirill Skachkov, Rusland og Alvaro Robles Martinez, Spanien tabte 1-4 til Kou Lei, Ukraine.

Herudover var den lokale helt Vladimir Samsonov, Hviderusland i stor knibe bagud 1-3 mod Niagel Stoyanov, Italien, men vandt 4-3 med 11-9 i afgørende sæt.

Mandag spilles følgende 1/8-finaler:
Timo Boll, Tyskland (seedet 1) - Marco Freitas, Portugal (11).
Krill Skachkov, Rusland (19) - Vladimir Samsonov, Hviderusland (5).

Kristian Karlsson, Sverige (8) - Emmanuel Lebesson, Frankrig (9).
Tomislav Pucar, Kroatien (12) - Panagiotis Gionis, Grækenland (20).

Dimitrij Ovtcharov, Tyskland (3) - Jonathan Groth, Danmark (10).
Wang Yan, Slovakiet (18) - Bojan Tokic, Slovenien (21).

Andrej Gacina, Kroatien (29) - Cedric Nuytinck, Belgien (14).
Aleksander Shibaev, Rusland (27) - Kou Lei, Ukraine (33).

Danmark er i single repræsenteret med Jonathan Groth (nr. 11 på Europaranglisten) og Anders Lind (nr. 37 på ER). Groth er seedet nr. 10 i herresingle og startede derfor i 1/16-finalen. Anders Lind var oversidder i første runde.

Herresingle, 2. runde (1/32-finale), lørdag den 22. juni kl. 17.00 (dansk tid)
Anders Lind, Danmark (nr. 37 på ER) - Aleksandar Karakasevic, Serbien (nr. 70 på ER), 4-2 (13-11, 11-3, 9-11, 11-8, 9-11, 13-11 efter 8-10 og 10-11)
Karakasevic havde lørdag formiddag vundet sin kamp i første runde med 4-1 i sæt over Andrei Putuntica fra Moldavien.

Herresingle, 1/16-finaler, søndag den 23. juni
Emmanuel Lebesson, Frankrig (nr. 10 på ER) - Anders Lind, Danmark (nr. 37 på ER), 4-1 (9-11, 11-4, 11-8, 11-9, 11-9)
Jonathan Groth, Danmark (nr. 11 på ER) - Samuel Walker, England (nr. 40 på ER), 4-3 (11-4, 4-11, 7-11, 11-5, 8-11, 14-12 efter 9-10, 10-11 og 11-12, 11-7)

Holdturneringen

Det danske herrelandshold er blandt de 12 hold i bordtennisturneringen ved European Games i Minsk.

Holdturneringen starter torsdag den 27. juni (se vedhæftede). Her komplementerer Tobias Rasmussen de to singlespillere Jonathan Groth og Anders Lind.

Seedingen af de 12 hold i herrernes holdturnering.
1. Tyskland, 2. Sverige, 3. Østrig, 4. England, 5. Frankrig, 6. Slovenien, 7. Kroatien, 8. Hviderusland, 9. Portugal, 10. Belgien, 11. Rumænien, 12. Danmark.
Tyskland, Sverige, Østrig og England er direkte i kvartfinalen. De fire kvartfinaleseedede nationer Frankrig, Slovenien, Kroatien og Hviderusland møder hver en 9-12-seedet nation i 1/8-finalen, der spilles torsdag den 27. juni kl. 12.00.

I alt 122 spillere er med i Minsk. De tre medaljevindere i single vil samtidig kvalificere sig til OL i Tokyo i 2020, ligesom vinderne af holdturneringen og vinderne af mixed double får en adgangsbillet til bordtennisturneringen i Tokyo 2020. Det er derfor alle de bedste bordtennisspillere er med i European Games, hvor de første spillere kvalificerer sig til OL.

Der er dansk overdommer i Minsk ved Steen K. Andersen.

De danske spillere i European Games:

Jonathan Groth, født 9/11-1992. Klub: Ural Mining Metallurgical Company (UMMC), Rusland, der onsdag den 8/5 tabte Champions League-finalen til et andet russisk hold.
Repræsenterer Roskilde. Nr. 33 på verdensranglisten.
Torsdag den 7/3-2019 vandt Groth med 3-1 i sæt over verdens nr. 5 Timo Boll i Champions League-semifinalen. I 2016 Europamester i herre double med Patrick Franziska, Tyskland. Nr. 3 ved Europa Top 16 Cup i 2018. Vandt sølv ved EM i Ostrava 2010 i herre double sammen med Kasper Sternberg. Vandt i 2010 europamesterskabet i juniordouble sammen med rumæneren Honor Szocs. Bronze ved EM junior i herre double med Tobias Lau, Århus i 2009. EM debut i 2009.
Dansk mester i herre single 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. Jonathan Groth er ved de seneste tre individuelle VM i 2015, 2017 og 2019 kommet mellem de 32 bedste.
INSTAGRAM: @jonathangroth92

Anders Lind, født 14/12-1998. Klub: Grenzau, Tyskland. Repræsenterer Brønshøj.
Nr. 82 på verdensranglisten. Dansk Mester i herresingle 2018 og 2019. Vinder af herresingle U21 ved Croatia Open i 2018. Europamester i U21 herredouble den 5/2-2017 i Sochi, Rusland. Anders Lind nåede blandt de sidste 32 i herresingle ved senior EM i september 2018 efter sejr over Mattias Falck, Sverige - daværende nr. 8 på europaranglisten. Deltog ved senior-EM som 13-årig i 2012.
INSTAGRAM: @anderslind1412


Anders Lind (tv.) får råd af Linus Mernsten (th.) ved European Games i Minsk 2019. Foto: Lars Møller.

Tobias Rasmussen, født 26/11-1996. Klub: Saarbrücken, Tyskland. Ny klub i kommende sæson Grünwettersbach. Repræsenterer København.
Nr. 177 på verdensranglisten. Danske mesterskaber senior: 2. Danske mesterskaber ungdom: 6. 
Tobias spillede på FC Saarbrücken 1. Bundesliga-hold den 4/11-2018, hvor han bidrog til holdets 3-0 sejr over Post SV Mühlhausen ved at vinde sin kamp mod tjekkiske Lubomir Jancarik (nr. 87 på vr.) med 3-2 i sæt.
Ved World Tour Bulgaria Open i Panagyurishte i midten af august 2018 vandt Tobias med 4-2 i sæt over nr. 63 på verdensranglisten Ovidiu Ionescu fra Rumænien i indledende kvalifikationspulje.
Tobias vandt 5/3-2017 både det danske mesterskab i herresingle og det danske mesterskab i herredouble sammen med Claus Schou Nielsen, Roskilde.
Tobias havde VM debut i 2016. Han har i denne sæson spillet for Saarbrücken i den tyske Bundesliga samt i den tyske 2. Bundesliga.
INSTAGRAM: @tobiaskrasmussen

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Linus Mernsten
Kontaktperson tlf.: 
+46 72 301 41 11