Forandringernes tid

Dato: 
16.01.2018

- en jubilæumsartikel fra Arne Madsen, ITTF mediecommitee og ETTU club competition official og pressechef i DBTU.

Tirsdag den 16. januar 2018 har DBTU 75 års jubilæum. Et jubilæum, der i dagene op til jubilæumsdagen vil blive markeret med en række artikler her på hjemmesiden og desuden ved en reception i forbindelse med DM for senior søndag den 4. marts 2018 kl. 12.00 i Vendiahallen i Hjørring.

Jeg kunne have sagt mig selv, at jeg nok skulle have passet lidt bedre på med at sige til DBTU's pressechef Arne Madsen, at han havde frit slag med hensyn til længden på sin jubilæumsartikel, da den var tiltænkt hjemmesiden. En mand der har været med omkring dansk bordtennis i så mange år, har naturligvis en del at fortælle om. Herunder kan du læse et uddrag af de mange oplevelser (hvis du da ellers har et par timer til overs):

Forandringernes tid

Af Arne Madsen, formand DBTU 1980-90, Nordisk præsident 1988-98, DIF bestyrelse 1986-2006, DIF’s medieudvalg, Sport Event Danmark, ITTF mediecommitee og ETTU club competition official og pressechef i DBTU, hædret med DIF's ærestegn i 1990.

Det var i starten af 1970'erne eller deromkring på en træningsaften i Kildeskovshallen, at jeg blev shanghajet til at træde ind i DBTU’s turneringsudvalg.
Siden er det blandt andet blevet til mange forskellige poster i idrættens og bordtennissportens tjeneste. Det har været en fantastisk rejse igennem en periode med en kolossal udvikling.
Teknologisk var det fra dengang, der ikke fandtes mobiltelefoner og internet. Nyhedsformidlingen fra begivenheder foregik ved, at man ringede collect call - modtageren betaler til Ritzaus Bureau og evt. andre blade, man havde aftaler med. Pressemeddelelser blev sendt med post.

I starten var det de glade amatørers tid uden administrativ hjælp. Politikerne skulle udfærdige forslag, få dem gennemført og senere selv udføre dem, når de havde tid. Det går jo ikke i det lange løb, hvis man vil bevæge sig ud i det virkelige liv og den kommercielle verden, og hvis man vil arrangere større begivenheder.

I 1984 blev DBTU’s første egentlig professionelle sekretariat oprettet med Torben Snowman som generalsekretær, og det betød et væsentligt løft i kvaliteten af det administrative arbejde.
Samarbejdet med kommercielle partnere og tv nødvendiggjorde en styrkelse af de administrative kræfter, ligesom starten på Team Danmark stillede store krav til specialforbundene, men samtidig gav store muligheder. Vi gik ind i EDB-alderen i midten af firserne.
Det var en tid, hvor der var en voldsom aktivitet i idrætten og hvor der skete store paradigmeskifter. DBTU var med i frontlinjen og kunne åbne første hovedcenter i Idrættens Hus.

Der var en fantastisk optimisme og en masse ildsjæle i dansk bordtennis op gennem 70’erne og 80’erne. Der var mange bolde i luften. Vi udgav ”Verdens hurtigste spil”, vi fik en skoleturnering BT Cup’en, vi fik en bordtennis årbog, vi kårede årets spiller og vi fik Pondus Cup.

Bag mange af disse ideer stod journalisten Peter Fredberg fra BT, der har et hjerte af celluloid, og en iderigdom ud over det almindelige og samtidig var skribent til de fleste artikler i Bordtennisbladet, der blev regnet som et af de bedste forbundsblade.

Det var også på dette tidspunkt, at vi var enige om, at gå efter alt, hvad der rørte sig af indflydelse nationalt som internationalt. Det var der mange grunde til. Man kunne få dækket udgifter til internationale poster igennem DIF eller ITTF og ETTU, og der var i perioden en masse projektorienterede puljer, man kunne søge tilskud fra, og vi tog godt fra bl.a. med den største Medieprisen på 300.000,- kr. til udvikling af mediearbejdet op til EM i 2005. Det betød også, at jeg formentlig har været den billigste pressechef i noget forbund, idet ophold og rejser ved alle VM’er og EM’er har været udgiftsneutral for DBTU.

I 1988 havde vi i Danmark besøg af ITTFs præsident Ichiro Ogimura, Japan, og han spurgte, om vi på noget tidspunkt kunne vinde medaljer ved store mesterskaber, og om vi kunne arrangere store mesterskaber.
Dengang var svaret et rungende nej. Tiderne og mulighederne var dengang ikke hertil.
Heldigvis kom der andre boller på suppen. Team Danmark udviklede sig. Vi kunne ansætte den første landstræner på fuld tid i 1988.

I 1992 var jeg med til at arrangere et seminar om internationale arrangementer i DIF-regi og hvilken betydning disse kunne have for by, region og stat. Det var blandt andet med cases som VM i bordtennis i Sverige i 1993, hvor Göteborg tog hele den økonomiske risiko. Seminaret førte til stiftelsen af Sports event Danmark.
Team Danmark og Sportsevent Danmark var afgørende for vi blev i stand til at arrangere store mesterskaber og at vinde medaljer.
Penge er rare at have, men gør ikke alt, men derudover kræver sejre dedikation, ildhu og samarbejde.

Idræt kan bruges og misbruges. I disse dage ser vi tilnærmelser mellem Nord- og Sydkorea politisk.
Bordtennis har været brugt i politiske anledninger i 70’erne i forbindelse med Ping-Pong diplomatiet mellem Kina og USA og Nordkorea og Sydkorea stillede fælles hold ved VM i 1991 og vandt holdturneringen for kvinder. Det var en stor politisk sag i Asien. Opbruddet i øst, der førte til Berlinmurens fald var også tydeligt i idrættens verden adskillige år før de gav sig udslag i den politiske verden. Idrætten kan medvirke til at fremme den fredelige sameksistens.

I sundhedens tjeneste er der de senere år kommet flere og flere undersøgelser, der viser bordtennissportens gode indflydelse på menneskers sundhedstilstand. Bordtennis er godt for koordinationssansen, og der er beviser for, at bordtennis er godt mod demens og kan nedsætte virkningerne i de indledende stadier.

Det er en fantastisk energi, der kan udløses, når ildsjælene i en bestyrelse, en klub eller et forbund, har de samme mål. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden fornyer os, skaber nationale og internationale aktiviteter, der kan udfordre og motivere såvel spillere som ledere på alle niveauer og give os følelse af at være med til at skabe resultater og være en del af et socialt fællesskab.

Denne følelse har jeg fået lov at opleve op mange gange igennem slutningen af det sidste århundrede og i begyndelsen af dette århundrede i dansk bordtennis, i DIF og i ITTF. Taknemligheden er stor for at have oplevet OL-, VM- og EM-medaljer og have været en del af et større fællesskab, der når det var bedst kunne flytte hegnspæle.

Jeg kan stadig huske, hvorledes det boblede med ideer, når man trådte ind af døren i Idrættens Hus i denne periode. Der er ikke noget som at være sammen om et projekt, der lykkes. Det udløser en fantastisk energi og livskvalitet. Der var højt til loftet, og vi voksede alle sammen. Der var mange bolde i luften, og det var ikke alle boldene, der blev grebet. Mange af boldene venter stadig på at blive grebet, så på med vanten derude. Vi har stadig noget at gøre.


Den danske delegation ved VM i Doha i 2004.

Noter, notater og af mere eller mindre seriøs karakter fra et liv i bordtennis:

1976: Min internationale debut, da jeg blev rejseleder på en tur til Bad Iburg ved Osnabrück for de danske ungdomslandshold. Den oprindelige rejseleder Lene Friis fra Nyborg havde fået et hønseben galt i halsen, På den efterfølgende banket lærte jeg, at forberedelse ikke skal undervurderes især ikke, hvis man skal holde tale på tysk. Den vesttyske leder Hans Jürgen Haase kvitterede ved at give mig en bog, som jeg kunne få megen glæde af, da den var fuld af billeder.

Det var også i 1976, at DBTU havde sin første store senioraktivitet i mange år, da de ungarske verdensmestre kom på besøg på vej til SOC i Sverige. Organisationen lærte meget af dette arrangement, som samlede ikke færre end 1.050 betalende tilskuere i Gladsaxe Idrætshal, der så Istvan Jonyer, Tibor Klampar og Gabor Gergely trylle og stævnet gav en fremragende positiv medieomtale.

I 1977 redigerede Peter Fredberg bogen ”Verdens hurtigste spil”, udgivet af DBTU, der havde artikler af Knud Lundberg, John Idorn, Per Høyer Hansen, Bengt Grive, Claus Jacobsen og andre af nordens bedste journalister. Bogen fik fremragende anmeldelser som årets bedste sportsbog.

1978: Min mesterskabsdebut skete i 1978 ved EM i Duisburg i Ruhr-distriktet, der dengang var smeltedigel for tysk industri af den forurenende slags. Det var ikke hver dag, man kunne se solen igennem smoggen. Vi rykkede ud af bedste kategori, da Claus Pedersen, Johnny Hansen og Bjarne Grimstrup tabte 5-4 til Polen med Andrej Grubba, Lezcek Kucharski og Stefan Dryzcel i nedrykningskampen. Det var første men ikke sidste gang, jeg så Kucharski knække et bat efter et nederlag.

1979: Claus Pedersen nr. 30 i verden og nr. 20 i Europa efter fantastisk VM i Nordkorea, hvor Danmark redder livet i 1. division.
Roskilde arrangerede i 1979 og 1983 junior SOC.

1980: Jeg blev formand i 1980 efter fire år i Forretningsudvalget. Højest uventet for mig selv, da jeg havde en anden kandidat og ikke uden betænkeligheder, da jeg endnu var lidt af en grønskolling.  Heldigvis var der i alle år et fantastisk velfungerende forretningsudvalg, der kunne lide hinanden og arbejdede som et team.
En af første opgaver jeg havde, var, at blive indkaldt til skideballe hos DIF’s generalsekretær Emanuel Rose, der havde læst, formentlig i BT at Claus Pedersen havde tjent et par femhundredelapper ved at vinde en turnering. Jeg blev belært om, at vi var amatører og skulle overholde amatørreglementet. I den internationale bordtennisverden havde man kun spillere og skelnede ikke mellem amatører og professionelle.

Virum startede Pondus Cup en i 1980, og det skulle vise sig at blive en af de bordtennisbegivenheder, der for alvor var med til at sætte bordtennis på landkortet. Det var BT-journalisten og dødprikkeren Peter Fredberg, der var bagmanden til Pondus Cup, som så mange andre aktiviteter. Marketingschef Gunnar Dyhrberg inviterede i de første mange år til voldsomt besøgt pressemøde, der kunne vare ret mange timer. Det afsluttedes med gule ærter og pandekager m.v.

I 1980 blev EM arrangeret i Bern. Det var et mesterskab, der blev spillet i en ishal. Der var godt nok installeret varmekanoner, der dog kun kunne opvarme hallen fem grader, men ingen havde regnet med frostgrader sent i marts måned. Alle i hallen bortset fra spillerne i aktion bar frakker, huer og vanter i den første uge under holdturneringen. Vejret slog om i den sidste uge, hvor der så blev frygtelig varmt i ishallen. Sverige vandt en forrygende finale i holdturneringen over Tyskland med 5-4 i en finale, der sluttede halv to om natten. John Hilton, der var kendt som materialespiller vandt herre single, og det satte debatten i gang om at forbyde forskellige materialer på de to sider og endte i 1983 med en beslutning om, at battet skulle være tofarvet.

1981: Verdensmesterskaberne i Novi Sad vil blive husket for, at de danske herrer blev relegeret til 2. kategori, fordi der skulle gøres plads til Sydkorea, der ikke fik lov at stille op i Nordkorea i 1979.  De danske herrer vandt dog alle kampene i Novi Sad og vendte tilbage til bedste række. Holdkaptajn var Gert Jørgensen der mest var kendt fra DGI, og han befandt sig perfekt i eliteidrættens flagskib. Herudover leverede Johnny Hansen sit livs resultat, da han i første runde slog den regerende verdensmester Ono fra Japan med 24-22 i femte- og afgørende sæt.
At sikkerhed også er et issue i international idrætsarrangementer erfarede jeg, da hotellet var beskyttet af maskingeværbevæbnede soldater, og al transport foregik med politieskorte, der ikke holdt tilbage for rødt lys.
Typisk for dansk bordtennis i firserne og halvfemserne var, at vi var elevatorhold både hos herrer og damer mellem første og anden kategori. Der var mange gode resultater, men det blev sjældent til de helt store resultater, fordi vi sjældent overraskede to kampe i træk.

I 1981 arrangerede Hørning et af de bedste nordiske mesterskaber nogensinde. Her så vi en 15-årig Jan-Ove Waldner for første gang i en turnering i Danmark. Svenskerne stillede ikke med bedste hold, men vi fik Ulf ”Tickan” Carlsson til at deltage mod mindre erkendtlighed. Han slog Waldner i finalen i herre single.

1982: Jan-Ove Waldner nåede sensationelt sin første store finale et år senere ved EM i Budapest, hvor han tabte til Mikael Appelgren i finalen med 21-19 i femte sæt efter 2-0 føring. Danmarks Radio sendte en god time fra finalerne, men den transmission endte i et mareridt for kommentator Frank With, der måtte hente al ”lommeulden” frem, da der var pause i finalestævnet i ca. 40 minutter af transmissionen og der alene var et tomt bord på fjernsynsskærmen.

1983: En af de mest vanvittige og fantastiske bordtennisoplevelser man næsten kan forestille sig udspilledes sig i Yoyogi Stadium i Tokyo den 1. maj 1983. I nedrykningskampen til anden kategori spillede Danmark mod Tyskland. Det hele startede planmæssigt med at Vesttyskland bragte sig foran 4-0 og Georg Böhm førte 1-0 og 13-9 mod Kim Kartholm. Men min gamle klubkammerat fra Kildeskoven var en snu rad, der udnyttede sit materialebat til det yderste. Langsomt men sikkert uden nogen rigtig lagde mærke til det, kom han tilbage i kampen og vandt til 4-1. Det var begyndelsen til en vending og et tysk kollaps. Tyskerne blev mere og mere nervøse, og før den sidste kamp mellem Kim Kartholm og Ralf Wosik, så jeg for første gang en bordtennisspiller, der var søsyggrøn i ansigtet. Ralf Wosik kunne overhovedet ikke ramme bolden og den senere gymnasielærer vandt klart 2-0 i sæt. Hele den tyske trænerstab blev fyret og den største bordtennisnation måtte i 2. kategori. Fantastisk præstation af landstræner Ove Christensen og Claus Pedersen, Lars Hauth og Kim Kartholm. Læs mere om Tysklandskampen her

Ved NM smider Claus Pedersen og Teis Jonasson 1-0 og 19-11 i finalen til Jan-Ove Waldner og Jörgen Persson i en tresætskamp.

1984: Vi kom godt og grundigt ned på jorden igen under EM i Moskva i 1984. På førstedagen tabte vi i holdturneringen til både Rumænien med 4-5 og Finland 2-5, og var dermed uden chancer for oprykning. Det var ikke sjovt at være pressechef og skulle vente tre timer på et telefonopkald til Ritzau for at fortælle om to nederlag. Endnu værre blev det, da vi erfarede, at vi havde booket hjemtur før doublerne var spillet færdige, og de danske herrer måtte scratche i doublerne. Vi fik fortjente tæsk herfor, men depressionen blev da i fald en dag kortere. Det eneste muntre jeg kan huske fra dette EM, var at Ove Christensen havde fået den indlysende gode ide, at vi skulle på Hotel Metropole og have kaviar og champagne, der naturligvis var for egen regning men til god vekselkurs.

I 1983 var jeg kommet med i DIF’s radio og tv-udvalg, der stod for forhandlingerne med Danmarks Radio om transmissioner og vederlag herfor. Om det var derfor, at vi i 1984 blev tilbudt tv-transmission fra DM i Kerteminde skal være usagt, men skadet har det næppe. DM-konceptet passede fint med dækning i Sportslørdag af semifinaler og egen transmission. Det var jo i tv-monopolets tid og reklamering i tv var ikke tilladt. Dog accepterede man bandereklamer. Den kommercielle verden var ny og spændende, men med faldgruber der gav erfaringer. De første år var ikke uden tumult. Vi hyrede et professionelt bureau til salgsarbejdet, og her havde man ikke helt forstået budskabet om reklamerne ikke måtte være hvide. Dagen før DM skulle starte i Kerteminde i 1984 nægtede overdommeren at godkende banderne. Gode råd var dyre, men reklamerne blev malet gule fredag nat. Alle var dog lidt spændt på reaktionen hos sponsorerne, ikke mindst den tandbørste fabrikant, hvis tandbørster på reklamerne nu var gule i stedet for hvide. Men vi var glade, da vi stod med en check på 175.000 kr. i hånden efter DM. Året efter var den gal igen. Spillerne kunne ikke se bolden for banderne, sagde de. Der var ti minutter til direkte transmission, da vi flyttede reklamebanderne ud og etablerede en 2. bande række.

Det kan vel også kaldes skæbnens ironi, at Danmarks Radio reducerede transmissionshonoraret fra en Pondus Cup med 5.000 kr. fordi deres senere glimrende medarbejder Jan Harkamp overtrådte DRs reklame reglement.

I 1984 oprettede DBTU et professionelt sekretariat på baggrund af et ønske om at professionalisere arbejdet. Samarbejdet med kommercielle partnere og tv nødvendiggjorde en styrkelse af de administrative kræfter. Den 1. august 1984 blev Torben Snowman ansat som generalsekretær, og det betød et væsentligt løft i kvaliteten af det administrative arbejde.

Det var også på dette tidspunkt, at vi var enige om, at gå efter alt hvad der rørte sig af indflydelse nationalt som internationalt, formentlig i en sen nattetime.

1986: Det fantastiske bordtennisshow med franske Jacques Secretin og Vincent Purkart henrykker danskerne. I Slagelse henrykker de to franskmænd 1.000 danskere, og DR er med og sender showet. Et arrangement der arrangementsmæssigt og økonomisk var perfekt.

I 1987 var der ”sort skærm” på Danmarks Radio i DM weekenden, da medarbejderne strejkede. Strejken begyndte lørdag morgen lige før DM startede og ophørte fem minutter efter DM var afsluttet søndag. Vi tabte 200.000 kr. i tabte reklameindtægter.

VM i New Delhi var en af de mere særprægede oplevelser. På vejen ud måtte vi vente to dage i Frankfurt på grund af overbookning af fly. Vi fandt bortset fra Mogens Sonnichsen vores bagage i et lagerrum tidlig morgen, og på vejen fra lufthavnen overhalede vi flere elefanter på vejen.  Mesterskaberne var præget af at mange af spillerne havde maveproblemer. I en dansk herre double måtte Claus Sandbye anmode om pause to gange i kampen, inden han spurtede til nærmeste toilet.  Henrik ”kontor” Hansen og jeg var delegerede og nåede også at komme i audiens hos Rajiv Gandhi i hans hjem. Den gamle verdensmester Ichiro Ogimura, Japan afløste Roy Ewans som præsident.

1988: Ogimura var på besøg i Idrættens Hus sammen med vicepræsidenten Lollo Hammerlund fra Sverige. Det var her, han spurgte om Danmark nogensinde kunne arrangere store internationale mesterskaber, og om vi ville kunne producere medaljevindere ved EM, OL og VM. Det blev et rungende nej.
Ogimura blev dog lidt imponeret af vores pressetjeneste. Vi havde på dette tidspunkt Bordtennisbladet, Årbogen, vi kårede årets spiller ved pressemøde i Tivoli, vi udsendte ugentlige pressemeddelelser og sendte alle resultater til pressen og indsamlede DT-resultater, som blev leveret søndag aften til aviserne. Vi spillede sågar DM for journalister.
Dette møde blev helt afgørende for min involvering i ITTF, idet han opfordrede mig til at blive medlem af mediekomiteen i ITTF og senere spurgte han, om jeg ville være pressechef for ITTF, men det gled ud i sandet og godt det samme.

Ove Christensen var ansat som første landstræner på halv tid. Efter EM i Paris i 1988 sagde han desværre op for at hellige sig fodbolden.

Team Danmark var stiftet og med hjælp herfra blev opslået en fuldtidsstilling. Resultatet blev at Mikael Andersson, 26-årig svensker blev ansat. Mikael stillede store krav til sig selv og spillerne, og hans største bedrift var at ændre mentaliteten hos spillerne.

I 1988 overtog jeg præsidentposten i Nordisk Bordtennis Union efter Esa Ellonen fra Finland. Det var ikke nok at vi havde en formand. Det skal lyde af noget, sagde Esa og indførte præsidentposten.  Det var med til at give DBTU en politisk platform, som gjorde, at Danmark blev inddraget i større omfang i de politiske forhandlinger i ETTU og ITTF.  Vi havde jo på det tidspunkt 7 medlemmer og var således en magtfaktor, hvis vi stod sammen.
Således forslog vi en professionalisering af ETTU med et professionelt sekretariat i slutningen af 80´erne og vi ansøgte selv om at blive arrangør af Europa Top 12.

I 1989 skrev Svend Gehrs, tv-kommentator i DR, at Mikael Andersson var det bedste, der er sket for dansk bordtennis i mange år.
Det var ikke alle, der var enige heri, og jeg husker et meget velbesøgt møde i Idrættens Hus i 1992, hvor der var adskillige, der krævede en fyring af landstræneren. Den debat fusede dog ud tre måneder senere, hvor Danmark vandt fire medaljer ved EM for ungdom for drenge hold, Martin Monrad i drenge single og drenge double med Morten Knudsen og Sabine Borre Larsen i pige single. Det var starten på en gylden periode for dansk bordtennis i 90’erne.

VM i 1989 i Westfalenhalle i Dortmund blev dramatiske. Svenskerne brød igennem den kinesiske mur og blev verdensmestre for hold med en pulveriserende 5-0 sejr over Kina. Jan-Ove Waldner vandt herre single ved at slå Jörgen Persson med 3-2 efter fantastisk match og Steffen Fetzner og Jörg Rosskopf fuldendte en tyske succes ved at vinde herre double.
Af danske resultater er det værd at bemærke at Lars Hauth vandt over OL-sølvvinder Kim Ki Taek 2-0 og havde OL-guldvinder fra første bordtennis OL i 1988 Yoo Nam Kyu i tovene.

I ITTF havde Henrik Petersen været medlem af Rules committee i mange år. Vi besluttede på baggrund af præsident Ogimuras begejstring over den danske pressetjeneste at indstille mig til medie commiteen. Hovedformålet var ikke mindst, at på denne måde ville jeg kunne få opholdet og rejser betalt. Satsningen lykkedes og jeg blev valgt som fuldt medlem. Det har betydet, at dansk bordtennis siden 1989 har haft den billigste pressedækning af VM’er og EM’er, idet mine udgifter til rejse og ophold har været dækket.

Desværre har DIF nu ændret sin politik og ophævet større mulighederne til internationalt arbejde. Det vil desværre i fremtiden formentlig have en stor negativ effekt på rekrutteringen af danske valgte i internationale fora i alle idrætsgrene i de kommende år.

1991 blev VM afholdt i Chiba i Japan i et kæmpe messecenter. Det kostede japanerne en bondegård, men var et storslået arrangement. Jörgen Persson vandt VM og Sverige gentog triumfen i holdturneringen. En dag, da jeg trådte ud af elevatoren, trådte jeg direkte ud på den røde løber og et hav et blitzlys. Det gik dog hurtigt op for fotograferne, at jeg ikke var den japanske prins, som var til møde med IOC president Samaranch på hotellet.

I 1992 skrev jeg en leder i Bordtennisbladet under overskriften ”Giv os svenske tilstande”. Det var på baggrund af, at Göteborg havde overtaget hele det økonomiske ansvar for VM på 20 millioner kr. I DIF’s bestyrelse foreslog jeg, at vi skulle holde et seminar herom, og det blev senere til dannelse om Sport event Danmark, som har gjort det muligt for at få EM i 2005 og 2012 samt afholde Danish Open i 2001-04 og 2009.
I 1992 blev det til fire medaljer ved ungdoms-EM - i drenge hold, Martin Monrad i drenge single og drenge double med Morten Knudsen og Sabine Borre Larsen i pige single.
I 1993 vandt Ulrik Marcussen bronze i drengesingle, 1995 Jesper Dahl bronze i drenge single. Mesterskab i herre junior double i 1995 med Smirnov fra Rusland, samt Michael Mazes forrygende mesterskaber i drenge- og juniorsingle i 1996 og 1999, hvor han kun afgav et sæt.

Sverige vandt VM guld for tredje gang i træk på hjemmebane i Göteborg i 1993. Scandinavium og Göteborg kommune overtog hele den økonomiske risiko og garanterede svenske forbund en million kr. i overskud.

1993: DBTU’s 50 års jubilæum blev festligholdt med blandt andet værtskabet af Europa Top 12. Turneringen blev afholdt i KB hallen. Der var seks TV stationer fem radiostationer og 100 pressefolk, der dækkede arrangementet.
Turneringen var ved at gå i vasken, idet hovedsponsoren Stiga gik konkurs i 1992. Heldigvis var ETTUs formand Hans Wilhelm Gäb også marketingschef i General Motors i Europa. Og vupti var der en ny hovedsponsor Opel.
Dengang var meget jo anderledes. I presserummet skulle vi således oprette telefon- og fax central. Det var før mobiltelefonens tid. Og alene udgifterne til presserum beløb sig til 75.000 kr. Jan-Ove Waldner vandt herre single foran landsmanden Peter Karlsson. I semifinalen heppede jeg stærkt – i det stille - på tysk sejr til Jörg Rosskopf over Karlsson, da vi havde en tv-kontrakt med tysk tv i skuffen på 50.000 kr., hvis Rosskopf nåede finalen.

DIF og Danmarks Olympiske Komite fusionerede på førstedagen af Top 12, og da jeg var på valg til bestyrelsen, gik jeg glip af en af de største dage i DBTU’s historie, men jeg var til gengæld heldig og blev valgt.

I 1994 vandt Danmark europamesterskabet for juniores i Paris. Et fantastisk gennembrud for dansk ungdomsbordtennis, der var startet med første medalje til Rhod Jepsen i drengedouble med tyskeren Kay Andrew Greil i 1988.


Fra venstre Martin Monrad, Thomas Ring Petersen, Morten Knudsen og Mads Sørensen.

Ved de nordiske mesterskaber i Lahti 1994 diskuterede de nordiske lande en optagelse af de baltiske lande i det nordiske samarbejde. Balterne ville gerne være mere knyttet til nordiske lande, og fra dansk og svensk side var der enighed om det ville være en politisk styrkelse at være 10 lande i stedet for syv, når de store beslutninger skulle tages.
De andre lande var ikke så interesserede, og mente nordisk samarbejde skulle foregå på nordisk sprog. Efter flere timers diskussion var der en som fandt den geniale løsning. Nordisk Bordtennis Union blev ændret til Nord Europæisk Bordtennis Union forkortet NETU, og sproget blev engelsk. Det kunne alle blive enige om, og hermed blev Estland, Letland og Litauen medlemmer af familien, og det har givet et politisk boost til organisationen, idet vi nu udgør små 20% af stemmerne i ETTU. Spillemæssigt er der for store forskelle til at turneringerne kan blive særligt interessante for de bedste spillere, men politisk en fantastisk landvinding.

1995: Kina havde sat alle sejl til for at vinde VM tilbage i 1995, hvor mesterskaberne blev holdt i Tianjin, en mindre by med 16 millioner indbyggere 120 km fra Beijing. Alene åbningen kostede 1,5 millioner dollars med flere tusinde medvirkende i et kæmpeshow direkte på kinesisk statstv CCTV 1.

Kina vandt det hele og Kinas træner Cai Zhenhua blev mødt med stående ovationer, hver gang han kom ind i hallen. Novo Nordisk var sponsor for danske hold, og havde netop bygget en fabrik i byen. Der var bannere om VM alle 100 km fra Beijing til Tianjin, og ved bygrænsen blev vi mødt af politi, der eskorterede os til ankomstcenter, hvor vi blev diverteret med H.C. Andersen is og Carlsberg læskedrikke.

Peter Sartz blev ny landstræner, og han fik som Mikael Andersson en fantastisk betydning for dansk bordtennis, og med ham ved roret oplevede DBTU en glansperiode.

1996: Et forrygende sportsår, hvor DIF fylder 100 år. Jeg var formand for jubilæumsudvalget, og vi havde et to cifret millionbudget til alle aktiviteterne, og de var mange.

1997: Jeg var ved at ryge ud af ITTFs medie komite, da formanden ikke var enig i alle mine ideer. Det fik Sveriges Nicky Bergström forhindret, da han sad i nominations committee, som skulle behandle de indkomne nomineringer. VM i Manchester var skandaløst dårligt arrangeret og havde så dårlige arbejdsforhold for journalisterne, at de protesterede mod forholdene. Og det endte lige pludselig med, at formanden for mediekomiteen blev afsat, og jeg blev ny formand. Jeg må desværre indrømme, at min karriere stort set skyldes tilfældigheder.

1999: Ved Pondus Cup spurgte ITTF, om man ville afprøve de nye 40 mm bolde, som man havde tænkt sig at indføre. Til gengæld ville man kunne få deltagelse af Kong Linghui, Kina. Verdensmesteren som deltager. I forbindelse hermed holdt ITTF et stort seminar i Idrættens Hus, om sportens fremtid. Her udtalte tv-producer Henrik Saabye, at han ikke troede på bordtennis som holdsport i tv, da kampene varede mellem 1½ og 3 timer og derfor ikke kunne planlægges ordentligt. 18 år efter har vi set den første store turnering på tid. Samme Saabye skrev i øvrigt efter Pondus Cup: ”Fremragende verdensklasse idræt i professionelt og afslappet i smukke og fyldte rammer”.

I mange år havde det været diskuteret, at man skulle opdele VM i et individuelt og et holdmesterskab, idet det var alt for anstrengende for spillerne og tungt for arrangørerne, men forslaget blev altid nedstemt på kongresserne. Mangel på arrangører eller en krig er den eneste mulighed for at ændre på formatet, sagde præsidenten ofte. Og det blev krigen på Balkan, der blev afgørende for, at der skete en opdeling i hold og individuelle mesterskaber. Beograd skulle være værtsby i 1999, men den dag mesterskaberne skulle være åbnet faldt de første bomber over Beograd. Eindhoven som havde arrangeret EM i 1998 sprang til med tre måneders varsel og arrangerede individuelle mesterskaber, og i 2000 var Malaysia værter for hold VM.

Jeg var formand for mediekomiteen. Vi havde ingen ansatte i ITTF, og komiteen var ansvarlig for pressearbejdet under VM. Jeg blev temmelig bleg og panikslagen, da holdsedlerne viste de samme to kampe efter double som før double. Computerprogrammet var ikke sat rigtig op, og der gik en dag eller to, før fejlen var udbedret. Ikke sjovt. Derfor lagde jeg et vist pres på ledelsen af ITTF for at få ansat professionelle folk i mediesektoren, og ved Pondus Cup i 1999 havde jeg mødt Peter Jensen, OB og tidligere KB, der dengang var ansat i DR. Jeg oplyste, at der snart blev opslået en stilling, og den søgte han, og han fik den. Det betød et voldsomt løft i pressearbejdet i ITTF.

2000: Det første tiår i det nye årtusinde blev det foreløbige jubelårti i DBTU’s historie. De første medaljer kom ved EM i Bremen 2000, hvor de danske herrer vandt bronze i holdturneringen efter at have lagt ud med at slå de forsvarende mestre Frankrig med 4-2 i første kamp.

I 2000 kom Danmark med på et afbud som arrangør af Pro-Touren. De første år i Farum og dernæst Aarhus. Der var gang i den. Både i Farum og Aarhus var der en fantastisk entusiasme de år.

Vi var steget i agtelse internationalt både på grund af resultater og som gode værter og både Steen Andersen og Aksel Beckmann havde været overdommere ved EM og EM. DBTU havde endvidere været værter ved en stor ITTF konference, hvor de nye større bolde blev afprøvet i forbindelse med Pondus Cup i 1999.

Efter OL i Sydney i 2000, hvor Finn Tugwell og Michael Maze OL-debuterede, spiller man nu med 40 mm bolde i stedet for de gamle 38 mm.

2001: EM for veteraner i Aarhus med 1.500 deltagere. Et kæmpearrangement løst med bravour.

Det blev vedtaget at spille med kortere sæt til 11 i stedt for til 21. Det har været den bedste regelændring i nyere tid og gjort spillet meget mere dynamisk og spændende.

Michael Maze vinder over den senere OL-vinder Ryu Seung Min, Korea og taber med 21-16 i afgørende femte sæt til Ol vinderen Kong Ling Hui, Kina

2003: DRs udsendte Louise Dreisig og hendes kameramand kan tage hjem samme dag, som de ankom til VM i Paris. Alle danskere er ude efter første runde. Maze taber til sin gamle doublemakker Gudmundur Gudmundsson fra Island med 4-2. Fantastisk VM i Bercy med 14.000 tilskuere og udsolgt i de sidste dage.

2004, 2005 og 2009 er år, der altid vil stå prentet i enhver bordtennisdanskers hukommelse.  Michael Maze vandt Europa Top 12, Danish Open og sammen med Finn Tugwell bronze ved OL i Athen i herre double. Det var stort. Efter at have været på randen af fiasko med Congos næstbedste double vandt ping og pong, som de blev kaldt i den danske lejr, 4-0 over Karl Jindrak og Werner Schlager og sensationelt 4-1 i kvartfinalen mod Jan-Ove Waldner og Jörgen Persson, Sverige. I bronzekampen førte Maze og Tugwell 2-0 og 10-6 og få minutter efter stod det 2-2 i sæt mod Dimitri Mazunov og Alexej Smirnov fra Rusland, men heldigvis kunne i al fald de to spillere holde nerverne i ro og vinde 4-2.
OL kan ikke sammenlignes med noget andet på grund af den abnorme medie- og publikumsinteresse og Tugwell og Maze blev verdensberømte i Danmark.


Maze og Tugwell vinder denne OL-kvartfinale i herredouble over Jan-Ove Waldner og Jörgen Persson i 2004.


Fra venstre Peter Sartz, Finn Tugwell, Michael Maze og Arne Madsen da bronzen var sikret ved OL i 2004.

2005 blev endnu bedre. DBTU klarede værtskabet ved EM med bravour, og det var en kæmpeopgave. Turismeomsætning på 15 millioner kroner. 19 timers tv til otte lande og Eurosport og 200 journalister. Endnu bedre var det naturligvis, at vi vandt europamesterskabet for hold ved at slå Østrig i finalen 3-2 efter at have være bagud 0-2. Det var et vildt drama. Jeg husker det blev lidt for meget for Steen Andersen og mig selv, så vi tog en vandring rundt om hallen under spillet for at få nervesystemet i ro. Vi var sikre på at Allan Bentsen ville tabe den sidste kamp. Han kunne jo ikke spille mod defensive. Men uha da, hvor han startede. Vi var hele tiden bange for, at han skulle vågne og falde ned i sit normale niveau. Men nej. Fantastisk afslutning. Vi var direkte på den kulturelle kanal DR 2 og med afslutningen i samsending på både DR 1 og DR 2. Bedre iscenesættelse var ikke mulig.


Kongejubel ved EM i Århus i 2005.


Europamestre på hjemmebane i Århus i 2005.

Dagen efter holdfinalen startede den individuelle turnering, og her var danskerne forståeligt ikke i stand til at finde flere ressourcer. Heldigvis blev EM også senere skilt i hold og individuelle mesterskaber. EM var en fantastisk administrativ udfordring.

Mindre end et par måneder efter leverede Michael Maze en af de største idrætspræstationer, jeg har set, da han vandt bronze ved VM i Shanghai i bordtennissportens Mekka. I ottendedelsfinalen vandt han 4-0 over andenseedede Wang Hao og i kvartfinalen var han bagud 3-0 og 10-7 mod Hao Shuai og vandt 4-3. Desværre tabte han til Ma Lin i semifinalen. Der var fuldt hus til alle kampe, omkring 9.000 tilskuere, og der var fantastisk stemning og Maze blev kendt i Kina. Maze blev modtaget med standing ovations i pressecenteret efter kvartfinalen. Han snoede også de kinesiske journalister om lillefingeren, da han fortalte dem, at han elskede at spille i Kina, for her forstod man bordtennis.   En taxachauffør fik nogle dage efter en dansk kunde, og da det gik op for ham, at kunden var dansker, kunne han så fremstamme, at han kendte tre danskere: H.C. Andersen, Michael Laudrup og Michael Maze.


Michael Maze leverer miraklet ved VM i 2005.

DR sendte fra kvartfinale og semifinale. Efter Maze vandt spurgte Anders Thunström, der var ITTFs marketingschef, om vi skulle forsøge at sælge kvartfinalen til DR. Jeg ringede til Jan Rosendahl fra DR, og DR var hurtigt klar til at sende kvartfinalen kl. 6 næste morgen. Da Maze var bagud 10-7 tænkte jeg, at jeg nok ikke ville være særlig populær i DR, men heldigvis gik det anderledes, og der gik ikke mange minutter efter slutfløjtet, før DR var i telefonen, at man var klar til at sende live fra semifinalen morgenen efter. VM i Shanghai var det mest imponerende mesterskab nogensinde. Åbningen foregik foran det store TV tårn under åben himmel med et fantastisk show direkte på TV på den kinesiske hovedkanal. Transporten til TV tårnet foregik med busser, og motorvejene var lukket for almindelig trafik under vores transport.

Læs også artiklen "Husker du VM i 2005?" her

2007: Maze vinder bronze ved EM i Beograd. Betryggende spilles i en hal, hvor der påbudstavler på alle indgange, om man ikke må medbringe skydevåben i hallen!


Middag på gaden sammen med kollegerne fra ITTFs presse Hubert Guiereau og Marius Widmer under OL i Beijing.

2009: Maze overgik sig selv i 2009, da han vandt alle 16 kampe ved EM i Stuttgart og blev europamester i single og holdet fik sølvmedalje. Især hans to sejre over den evige rival Timo Boll står mejslet i erindringen som den ypperste præstation.


Michael Maze spillede et fantastisk EM i 2009.


EM sølv i 2009. Fra venstre Michael Maze, Kasper Sternberg, Hu Wei Xin, Jonathan Groth, Finn Tugwell og Martin Monrad.

IOC møde og session i Bella Centeret i København, hvor Rio de Janeiro fik værtskabet for OL i 2016. Fantastisk arrangement med 1.350 akkrediterede pressefolk, og jeg var leder af pressecenteret. Der var panik i pressecenteret, da valget skulle starte. Journalisterne fulgte med via tv skærme, og de fik lyden gennem head sets. Mødet startede uden lyd, og der var panik i pressecenteret. Teknikken blev hidkaldt, men ingen tekniske problemer. Panikken spredte sig.  Ingen havde fortalt, at der først kom lyd, når valghandlingen skulle starte. 1.350 mennesker hoppede en gang i deres stole, da lyden pludselig blev slået til af præsident Rogge. Enormt sikkerhedsopbud i Bella centeret på grund af præsident Obamas, præsident Lule, Brasilien og spanske konges tilstedeværelse, og grotesk oplevelse, at jeg senere på dagen ikke kunne komme helt til Nykøbing Falster med toget på grund af bombetrussel mod den lokale station.

2010: Den mest overraskende medalje, Danmark har vundet ved et mesterskab blev vundet ved EM i Ostrava, da det useedede par Jonathan Groth og Kasper Sternberg nåede finalen i herre double. Det var der ikke mange der havde set komme. At Groth var en god doublespiller vidste vi, da han på dette tidspunkt var regerende junioreuropamester med rumæneren Honor Szochs.


Kasper Sternberg (tv.) og Jonathan Groth (th.) vinder sølv i herredouble ved EM i 2010.


Sternberg og Groth tabte EM-finalen til tyskerne Timo Boll og Christian Süss.

Dorte Darfelt bliver valgt ETTUs bestyrelse efter opfordringer fra Sverige og solidt lobbyarbejde.

2012: DBTU var arrangør af EM 2012 og Herning var en prægtig vært og dannede en af de flotteste rammer om et EM. Økonomisk set en kæmpe succes, men desværre blev mesterskaberne ikke en spillemæssig succes, da vores bedste kort Mie Skov og Michael Maze begge tabte i første runde, nedslidt af OL i London et par måneder før.


Michael Maze udnævnes til H.C. Andersen-ambassadør ved EM i Herning i 2012.

I OL havde Maze imponeret med 4-1 over Kreanga og 4-0 over Mizutani, Japan der var seedet til semifinalen, inden han tabte 11-9 i syvende sæt til tyske Ovtcharov efter 9-7 føring. TV2 flyttede 22 nyhederne og sendte kampen live.
Ved OL i London var jeg presseansvarlig for ITTF sammen md franske Hubert Gueriou. Vi gjorde vores bedste journalistiske scoop, da vi fik et interview og en pressekonference med en af verdens rigeste mænd Bill Gates, der var til bordtennis for at se amerikanske Ariel Hsing. Han fortalte historien, hvordan en anden rigmand Warren Buffett ved sin 75 års fødselsdag havde inviteret Ariel Hsing, der var 9 år til at slå alle de rige gæster i bordtennis. Den historie gik verden over.


Bill Gates med kasket og Arne Madsen ved OL i London i 2012.


Kronprins Frederik og Arne Madsen ved OL i London i 2012.

2013: ITTF starter en årlig Star Award og kårer årets bedste præstationer i bordtennisverdenen efter samme model som det danske show i Herning. De to første år skete det i Dubai. Især andet år foran verdens højeste bygning Burj Kalifa var en fantastisk setting. Jeg får ansvaret for priserne.

I 2016 vandt DBTU på to titler i herre double ved Jonathan Groth og ved Anders Lind der blev europamester i herre double under 21 år.


Patrick Franziska, Tyskland (tv.) og Jonathan Groth (th.) vandt EM i herredouble i 2016.

Jeg har mere eller mindre selvbestaltet været pressechef i DBTU siden 1976, og har arbejdet med medier i DIF og i ITTF. I 1970’erne var der stort set kun monopol tv. I Danmark var det DR, der var ene på markedet. DIF var langt fremme i skoene, da man i 1980’erne skabte et udbudsmonopol for sportsrettigheder og alle forbundene forhandlede sammen. Det var ikke uden problemer, og der var mange rettighedssager i takt med kommercialiseringen af idrætten og i takt med tv-monopolets endeligt.

Pressearbejdet foregik per post og telefon. Største store landvinding blev telefaxen, og så er det gået slag i slag med mobiltelefon, computer og internet. Arbejdet og medierne har ændret sig, og nu har ITTF streaming på nettet af alle internationale begivenheder, og arbejdet er fokuseret på at servicere fansene direkte gennem sociale medier. Ved VM i 2016 blev der sendt tv til 122 lande, hvor 355 millioner så med, Facebook nåede over 10 millioner mennesker og kinesiske Weibo slog nye rekorder. De gamle medier mister betydning, og pressearbejdet i idrættens verden har ændret sig fuldstændigt siden århundredeskiftet.
På den politiske scene har resultater og værtskaber også en stor betydning. Derfor fik DBTU op gennem 1990’erne og starten af det nye århundrede større politisk indflydelse.

Siden er det gået slag i slag. Dorte Darfelt blev indvalgt i ETTUs bestyrelse i 2010, og sidder nu på kassen, men er samtidig formand for para komiteen, der står for inklusionen af para-bordtennis i ITTF, og jeg er formand for mediekomiteen i ITTF og ansvarlig for klubturneringerne.

De nordiske lande har herudover Petra Sörling fra Sverige siddende i ITTFs executive commitee og Sonja Grefberg, Finland er med i ETTUs bestyrelse ligesom Jörgen Persson er med i ITTFs Board of Directors.

I internationale som i alle andre forhold er relationerne afgørende. I DBTUs 75. sæson kan vi roligt sige, at de internationale relationer har det godt. Dette skyldes blandt andet, at DIF igennem de sidste seks år har støttet dette arbejde væsentligt, således at det internationale arbejde ikke har været belastende for DBTUs økonomi.

Læs også "DBTU og det internationale arbejde" vedhæftet nederst.

Forfatter: 
Arne Madsen - arne.madsen@dbtu.dk
Kontaktperson: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: