Fokus på stævnedeltagelse

Kategori: 
Dato: 
03.10.2017

Fra Stævne- og Ratingreglementet:

§ 5, stk. 3: Kun fremmødte spillere må medtages i lodtrækningen. Tilmeldte spillere der ikke møder op skal slettes fra rækken inden seedning foretages og lodtrækning finder sted.  

§ 15, stk. 2: Når en spiller er fremmødt og er medtaget i lodtrækningen, så tæller alle kampene med til ratinglisten - også hvis en spiller af en eller anden grund stopper, inden puljen er færdigspillet.

Hvordan skal dette så håndteres af spilleren og stævnearrangøren?

Af spilleren:

  • Når spilleren har tilmeldt sig på stævnedagen hos stævnearrangøren, så medtages spilleren i lodtrækningen og alle kampene i puljen og efterfølgende cupturnering tæller med, jvnf. § 15, stk. 2.
  • Det er derfor spillerens pligt at melde fra inden der trækkes lod, hvis spilleren alligevel ikke vil deltage i rækken.
  • Skal en spiller spille med i flere rækker, så skal spilleren sørge for at melde fra til stævneledelsen for den/de rækker, spilleren eventuelt ikke spiller i.
  • Sker det ikke, så fanger bordet – se § 15, stk. 2!

Af stævnearrangøren:

  • Det er vigtigt at sikre sig, at kun fremmødte spillere er med i lodtrækningen. Det gælder især, hvis en spiller er med i flere rækker og bliver registreret i rækkerne på én gang ved ankomsten.
  • Hvis en spiller melder afbud til en række, så skal afbuddet registreres tydeligt, så spilleren ikke kommer med i lodtrækningen.
  • Sker det alligevel skal der som udgangspunkt foretages omlodtrækning.
  • Lodtrækning skal altid foretages på stævnedagen umiddelbart inden rækkens start. Det er således ikke er muligt at trække lod i dagene op til et stævne, men kun på selve stævnedagen. Der kan ikke dispenseres fra ovenstående.
  • Hvis der er kampe, som ikke bliver spillet i såvel puljer som cupturnering, så skal modstanderen tastes ind som vinder med 11-0 11-0 11-0.
  • Hvis en spiller ved en fejl fra stævnearrangøren alligevel kommer med i lodtrækningen og omlodtrækning ikke kan foretages, da kampene i rækken er startet, så skal spillerens kampe indtastes med WO.

Det er vigtigt at ovenstående følges.

02-10-2017, DBTU’s portalgruppe.

Forfatter: 
Peter Tranto
Kontaktperson: 
Peter Tranto
Kontaktperson tlf.: 
30 27 99 95
Kontaktperson e-mail: