På billedet Gladsaxe BTKs danske holdmestre for drenge i sæson 1970/1971. Fra venstre Ken Nielsen, Klaus Mygind, Eigil Olsen, Erik Rust og Sam Hammershøj fotograferet i gymnastiksal B på Gladsaxe Skole.
I 2007 fejrede min barndomsklub Gladsaxe BTK 50 års jubilæum. Klubben har siden starten i 1957 holdt til i gymnastiksal B på Gladsaxe skole, Tobaksvej 6 i Søborg, men nu er det definitivt et overstået kapitel. Gladsaxe BTK har fået nye lokaler på Tribunen på Gladsaxe Stadion.
”Gladsaxe skole er rømmet og skal rives ned. Den 1. september markerede vi flytningen ved ca. 30 af klubbens medlemmer at gå i samlet flok fra skolen til det nye spillested i Gladsaxe Idrætspark”, fortæller Ib Olsen, medlem af Gladsaxe BTK siden starten i 1957 endda fra 1955, men den gang ikke som en klub. Han har været bestyrelsesmedlem i GBTK siden 1964 og kasserer siden 1965 – i april 2015 kan Ib fejre 50 års jubilæum som kasserer – imponerende!
”Vi indvier officielt de nye spillelokaler på Tribunen på Gladsaxe Stadion i dag torsdag den 18. september fra kl. 16.30-17.30”, fortæller Ib Olsen.
En personlig tur ned ad memory lane
Da jeg startede med at spille bordtennis i 1973 holdt Gladsaxe BTK til på Gladsaxe skole på Tobaksvejen, hvor Skandinavisk Tobakskompagni også havde til huse. Derfor var der altid en helt speciel duns af tobak, når jeg cyklede til træning.
Efter med hjælp at have bakset med de gamle grå Stiga borde, der i øvrigt var enormt tunge for en 8-årig knægt, der var lille af sin alder, var jeg klar til træningen i gymnastiksal B, hvor der med god vilje var plads til fem borde.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange træningspas, jeg har spillet i denne gymnastiksal. Det var i gymnastiksal B, at jeg blev formet i de første 10 år af mit bordtennisliv. Det var i gymnastiksal B, at jeg altid sad på en stol og så 1. divisionsholdets hjemmekampe (den gang landets bedste række).
Man kunne altid lugte, når der var 1. divisionskamp i gymnastiksalen for så var gymnastikkens 20 meter lange og meget sure rullemåtte stillet på højkant som én meter høj bande for at skille salen i to. Spillebordet var vendt på langs og der var masser af plads. På den anden side af rullemåtten stod et opvarmningsbord på tværs.
Jeg undrede mig hver gang over, hvordan Lars Breidahl kunne være så cool, når han spillede, hvordan lille spinkle Jørn Jespersen (far til Rasmus Jespersen, cheftræner i Københavns BTK) gang på gang kunne snyde sine modstandere i serven. Han snurrede sit materiale-bat (med sorte belægninger på begge sider – den ene med knopper) rundt under bordet, inden han servede. Klaus Myginds benarbejde var også misundelsesværdigt – og så spillede han vist nok mixed double med sangerinden Anne Dorte Michelsen (Tøsedrengene) ved stævner. Det var med andre ord i gymnastiksal B, at jeg fik lyst til at blive lige så god som de bedste i klubben.
Det var også i gymnastiksal B, at jeg som ungdomsspiller kom med på det gode træningshold, der fik Niels Ramberg som træner. Det resulterede i mange baner harehop fra væg til væg (godt at salen ikke var så lang), så jeg altid vågnede med meget ømme ben onsdag morgen efter tirsdagstræningen, hvor Gladsaxe BTK’s ca. 14 bedste spillere som regel altid var til træning.
Det var i gymnastiksal B, at jeg efter træning den 5. januar 1979 fra en lille afsætningstrampolin hoppede ind i en bordkant og fik en dyb flænge i benet, der resulterede i min til dato længste pause fra bordtennis. Det var også her, at Morten Weichrauh mødte sin Heidi Hansen, som han i dag er gift og har børn med.
Lars Hougaard 1966 som drengespiller i Gladsaxe skoles nye gymnastiksal B.
Gladsaxe BTK’s førstehold, der i 1975 spillede sig tilbage i 1. division efter bare et år i 2. division. Fra venstre er det Lars Breidahl, holdleder Lars Hougaard, Jørn Jespersen og Klaus Mygind.
Stærk klub
GBTK var en meget stærk klub. I sæson 1982-1983 var klubben repræsenteret i landets tre bedste rækker, 1.- 2.- og 3. division samt Drengedivisionen. Placeringerne i de respektive rækker blev nr. 4, nr. 1, nr. 5 og nr. 2.
Jørn Jespersen fik den idé, at han ville lave en klubturnering hen over fire-fem tirsdage. ”Jespersen Cup” blev en realitet, og der var kamp om vandrepokalen til den samlede vinder. Naturligvis var der næsten aldrig nogen, der missede en afdeling af ”Jespersen Cup”, som hurtigt blev udvidet til at omhandle klubbens 20 bedste spillere, hvilket var en succes på alle fronter. Der blev gået til stålet, og der var efterfølgende en masse socialt liv i klubben.
Nostalgisk møde med gymnastiksal B
I 2007 arbejdede jeg på Gladsaxe Bladet. I forbindelse med Gladsaxe BTK’s 50 års jubilæum fandt jeg det oplagt at vende tilbage til barndomsklubben for at skrive en artikel til lokalavisen. Mange år var gået, og jeg glædede mig faktisk til at komme tilbage til gymnastiksal B, hvor jeg havde slået mange bolde over nettet i 1970’erne og 1980’erne.
Det blev en meget underlig aften. Jeg skal prøve at beskrive hvorfor.
Da jeg trådte ind af den tunge røde dør, fornemmede jeg, at alt var som den gang for mange år siden. Jeg gik op ad trapperne som lignede sig selv og trak i døren med dørhåndtaget formet som en rund metalkugle (præcis som den gang). Da jeg gik ind i gymnastiksal B, så jeg med det samme den røde ramme på de grønne skydedøre, der dannede et mål (præcis som den gang). Der blev naturligvis spillet på de fem opsatte borde. Intet var forandret – selv de fleste spillere var de samme som i starten af 1980’erne. Jeg genkendte Lars Høgsberg (denne gang næsten uden hår), der var formand for klubben fra 1976-1984. Han er i øvrigt fyldt 60 år den 8. august 2014.
Efter at have sundet mig lidt satte jeg mig ned i scenerummet backstage, der stadig fungerede som det foretrukne opholdssted, mens man ventede på et ledigt bord. Her sad spillere og talte sammen – kom hinanden ved – præcis som den gang. Så var det, at jeg fik mit største chok.
Pludselig kom Ib Olsen ind af døren bærende på en kasse sodavand – præcis som han gjorde det for 30 år siden. Det var fuldstændig surrealistisk. Han lignede endda sig selv. Det næste der skete fik mig til at tro endnu mere på, at jeg var blevet sat tilbage i tiden for en stund.
Da Ib satte kassen med sodavand fra sig lå den gamle klodsede træoplukker, som Ib selv havde lavet nemlig oven på kassen. Det var fand’me nærmest uhyggeligt – den oplukker havde jeg 30 år tidligere lukket utallige sodavand op med.
Sikke en aften og sådan kunne jeg blive ved. Men det vil jeg ikke. Jeg vil der i mod meget hellere høre din historie: Hvordan har du det med din barndomsklub?
Hvis du har en god historie, som du vil dele med resten af bordtennis-Danmark, så tøv ikke med at skrive til undertegnede.
Bonus-info – 13 hurtige fra en svunden tid:
Sættene gik til 21 point og man havde fem server hver ad gangen
Boldene var blot 38 mm i diameter (nu er de 40 mm)
Alle spillede med to ensfarvede belægninger (ikke tilladt i dag)
Man cyklede til træning
Man satte selv bordene op før træning og ned igen efter træning
Vi tog belægningerne af og limede dem på igen hver gang vi spillede for at opnå katapult-effekt
Jeg spillede med to gule og til tider to bordeauxfarvede belægninger fra Imperial
Der var mere end 200 spillere med i klasse 1 ved Sjællandsmesterskaberne
Man var nødt til at sejle over Storebælt, når man skulle spille på Fyn
Hejma Luzova (opkaldt efter en kvindelig tjekkisk bodtennisspiller) var et populært battræ
Mobiltelefonen var ikke opfundet
Nettet var noget man brugte, hvis man skulle fange fisk
Der var altid over 100 deltagere ved generalforsamlingen i Gladsaxe BTK, hvor præmierne fra klubmesterskabet blev uddelt.
Gladsaxe BTK har i dag ingen divisionshold, men som det kan ses på disse billeder fra den omtalte gymnastiksal B på Gladsaxe skole, så har klubben en masse socialt samvær.