Den 18. september 2014 kunne du her på siden læse artiklen ”En epoke er slut”. Min barndomsklub Gladsaxe BTK måtte skifte spillested efter at have spillet i gymnastiksal B på Gladsaxe Skole siden klubbens start i 1957. Det vækkede en masse minder hos mig. Læs artiklen her
Sidst i artiklen opfordrede jeg andre til at skrive om deres barndomsklub. Den opfordring tog Gert Ellegaard op. Han har nu sendt en artikel om sin egen barndomsklub KB, som han gerne vil dele med resten af bordtennis-Danmark. Den kan du læse under billedet.
De gamle drenge efter årets Memorial-træf, der fandt sted i fredags. Bagest fra venstre ses Peter ”Violin” Jensen, Gert Ellegaard, Niels Sørensen, Oliver McFall (tidl. Jacobsen), Robert Arpe og Svend Ole Hansen. Forrest fra venstre er det Niels Kyrsting, Kim Hartelius plus KB’s gamle cricketstjerne Steen Lund, der fungerer som regnskabsfører ved træffene og i øvrigt var den første hemmelige gæst.
KB’s ”gyldne kuld” fra 60’erne mødes stadig en gang om året for at dyste mod hinanden – og for at ære deres gamle leder.
Robert Arpe er administrerende direktør for et af de store navne i dansk erhvervsliv, Rambøll. Svend Ole Hansen er stifter og ejer af ingeniørfirmaet S.O.Hansen, der har specialiseret sig i viden om vind og har udvidet forretningen til også at omfatte et vindtunnelanlæg i USA. Niels Sørensen er tidligere landsholdsspiller og professionel fodboldspiller i udlandet. Peter Jensen er journalist, kendt fra tv-skærmene og fra en årrække som kommunikationsansvarlig i det internationale bordtennisforbunds hovedsæde i Schweiz.
Fire herrer, der har det til fælles, at de alle var unge i 60’erne og 70’erne og spillede bordtennis sammen i KB, som dengang havde en driftig bordtennisafdeling og var med til at præge det danske bordtennislandkort. Klubben kvalificerede sig konstant til juniordivisionen og var i en af sæsonerne så tæt på at blive dansk mester, som man nærmest kan komme det uden at vinde.
Andre KB-navne fra den periode var Gert Ellegaard, Kim Hartelius, Niels Kyrsting og Oliver Jacobsen, der i dag hedder McFall. Sammen med de fire ovennævnte udgjorde de det, man godt kan kalde for KB’s gyldne kuld, fordi de fik genskabt den gamle fodboldklubs noget skrantende bordtennisafdeling og tillige opnåede pæne sportslige resultater.
– Vi voksede op sammen og lærte hinanden at spille bordtennis i det, der dengang hed Motionsrummet, som vi tilbragte tusindvis af timer i, mindes Gert Ellegaard, der senere blev journalist på Fyn ligesom Peter ”Violin” Jensen. Her kom de to i øvrigt til at spille sammen på OB’s daværende 1.divisionshold, men det er en helt anden historie.
Den ærværdige, ældre mand
Tilbage til KB og opblomstringsperioden.
Kærligheden til det hurtige spil var drivkraften for de unge ved de i øvrigt alt for få borde i klubben, men det var en ærværdig, ældre mand med jakke og slips, som agerede i baggrunden og gjorde det hele muligt.
Navnet var Kristian Larsen, en pensioneret bankmand, der valgte at bruge sin tredje alder på udfordringerne som leder af bordtennisafdelingen. Han tog sig af alt det administrative og økonomien, samtidig med at han altid var på plads som trofast tilskuer ved holdkampe og stævner. Han blandede sig aldrig i det sportslige, men var alligevel med som holdleder for at passe på og hjælpe sine drenge, også på de lange ture rundt i landet.
– Kristian Larsen var nærmest en ekstra faderfigur for os yngre spillere, fortæller Kim Hartelius, der især husker en dobbelttur til det jyske med start i Aalborg.
– Det var en drengeturnering med fire spillere på hvert hold, og Kristian Larsen var vores holdleder. Her oplevede jeg, hvordan han blev mere fri end normalt i klubben. Han bandede som en tyrk og fik sig en øl til maden, og sådan så vi ham absolut ikke til daglig.
– Fantastisk, at han i det hele taget gad tage land og rige rundt med os knægte. Det kan vi ikke takke ham nok for!
KB har også hædret Kristian Larsen, som helt fortjent har fået sin plads i klubbens æresgalleri blandt alle langt mere kendte klub-koryfæer fra Nils Middelboe til Niels Christian Holmstrøm. At billedet af Larsen er både pænt og yder ham fuld retfærdighed, er der bred enighed om blandt deltagerne i Memorial-træffene.
Kristian Larsen Memorial
I dag er de samme knægte begyndt at nærme sig den alder, deres gamle leder havde dengang. 60 års fødselsdagene har stået i kø de senere år, og de hurtige fødder i Motionsrummet på Peter Bangs Vej er erstattet af gigtplagede knæ, lidt for høj kampvægt og gråt eller sparsomt hår foroven.
Glæden ved legen med den drilske bold er der dog ikke ændret ved, og Arpe, Svend Ole, ”Violinen” og co. mødes fast en gang om året for at spille en lille turnering og hygge sig med god mad og vin bagefter. Turneringen har de opkaldt efter deres gamle mentor, så den hedder Kristian Larsen Memorial.
– Jeg fik aldrig sagt ham tak for den uvurderlige indsats, han ydede, og som gav mig og de andre så mange sjove og gode oplevelser. Derfor er jeg særlig glad for, at vi på denne måde holder mindet om Kristian Larsen i live og ærer ham. Jeg er sikker på, at det glæder ham, når han sidder deroppe i sin bordtennishimmel og kigger ned på sine ”drenge”. Og jeg er lige så sikker på, at han slet ikke ser os som de gamle mænd, vi selv er gået hen og er blevet, men stadig ser os som unge, veltrænede ynglinge med stor appetit på hele den fremtid, der ligger foran os, siger Gert Ellegaard.
En tradition i forbindelse med Memorial-træffet er i øvrigt en hemmelig gæst, som Ellegaard finder og prøver at overraske de andre med. Sidste år var det Torben Fog, som mange vil huske som fortræffelig spiller i hedengangne Zero, og i år havde Glostrup-spilleren Svenning Jørgensen fornøjelsen at dukke op i rollen.
Det begyndte med fodbold
Som så meget andet i tilværelsen er det lidt af et tilfælde, at Kristian Larsens drenge kom til at mødes over bordtennisbordet. De fleste begyndte nemlig i KB i den sportsgren, klubben er bedst kendt for.
– Ja, egentlig kom vi der nok for at spille fodbold, og for nogle af os fyldte fodbolden stadig det meste, også i årene med bordtennis, husker Ellegaard.
– For Niels Sørensen blev fodbolden jo også hans levevej, og Peter ”Violin” satsede også i mange år på fodbold og nåede at spille divisionsfodbold for Middelfart. I KB foregik tingene på den måde, at man spillede fodbold forår og efterår. Om sommeren spillede vi cricket og tennis, og så var bordtennis den sport, man slog vinteren ihjel med. Vi rørte nærmest ikke et bat fra april-maj og frem til oktober, men til gengæld holdt vi os så fysisk i gang med de andre idrætsgrene.
– KB var vores andet hjem, og for mig selv var den nærmest mit første hjem op gennem mine teenageår. Jeg tilbragte al den tid, jeg overhovedet kunne, på KB’s anlæg, og når jeg ikke selv var i aktion, var jeg der som tilskuer til de andres udfoldelser.
Gud, kan man træne sådan?
– Når jeg tænker tilbage på vores bordtennisår, slår det mig, at vi i de første sæsoner var totalt ustrukturerede. Vi spillede simpelt hen altid kampe mod hinanden, og det vildeste, vi kunne drive det til i retning af målrettet træning, var, når vi aftalte, at den ene kun måtte spille defensivt i det næste sæt.
– Vi havde ingen anelse om, at man kunne træne effektivt og lave øvelser. Så fik vi en dag Tom Serup fra KFUM, der dengang var en af Danmarks bedste ungdomsspillere, på besøg, og han viste os, hvordan vi kunne spille forhånd-forhånd og alt det der.
– Det kom som et chok for os, og vi tænkte alle sammen: Gud, kan man træne sådan?, griner Gert Ellegaard og husker, hvordan der så blev gået til den med sammenbidt koncentration under øvelserne.
– Vi kunne jo se, at det virkede, og i løbet af forbløffende kort tid løftede vi alle sammen vores niveau og vandt mange flere kampe end før.
– Vi udviklede os sammen som bordtennisspillere, men også som mennesker, og det er forklaringen på, at vi har holdt kontakten gennem årene og stadig ser lidt til hinanden den dag i dag. Nogle mere end andre, men ved den årlige Kristian Larsen Memorial får vi alle fornemmelsen af at vandre et halvt hundrede år tilbage i tiden og opleve den samme glæde ved spillet og hinanden, som vi havde dengang.
Noget overraskende for alle andre end hovedpersonen selv blev Niels Kyrsting i fredags vinder af årets Memorial, der spilles efter særlige handicapregler. Oliver McFall (tv.) blev toer, mens Svend Ole Hansen tog tredjepladsen.
FAKTA
Kjøbenhavns Boldklub, KB, blev stiftet i 1876, med cricket og fodbold på programmet det første mange år. Omkring 1910 kom bordtennis til, og klubben var faktisk med helt fremme i bordtennisspillets barndom og ungdomsår her i landet. I perioden frem til 1930 fik KB flere danmarksmestre, og også i årene efter havde klubben succes. Sammen med ærkerivalerne i HIK udsatte KB en DM-sølvpokal i netop 1930, som seks mand store hold dystede om, og 19 år senere vandt KB selv pokalen til ejendom.
Indtil 1940 var der ingen faste rammer om bordtennisspillet herhjemme, men de kom med stiftelsen af KBTU i 1940, og året efter kom KB med ind under KBTU.
Fire år senere hjemtog klubben sin før officielle titel ved et dansk mesterskab, da makkerparret Jørgen Hansen og Niels Bennike vandt herredouble. Sidstnævnte blev senere kendt som en af Danmarks første udlandsproffer i fodbold.
Bennike var også med på det KB-hold, der året efter, i 1946, erobrede det første danske holdmesterskab. Der var stadig seks mand på holdet, og de øvrige navne var Ole Holst, Sven Christiansen, Erling Nielsen, Jørn Lund og Rune Hartelius. Steen Lund og Kim Hartelius, to faste deltagere i den årlige Kristian Larsen Memorial, er i øvrigt sønner af de to sidste.
Efter krigen og frem til 60’erne var der god gang i slagserierne over nettene i KB, men så faldt interessen pludselig, og aktivitetsniveauet faldt til dvaletilstand, indtil Kristian Larsen og ”det gyldne kuld” rykkede ind.
Opgangstiden fortsatte omkring en snes år, men på et tidspunkt i 80’erne ebbede det hele ud, og i dag har KB ikke længere bordtennis på programmet.
Hvis du har en god historie, som du vil dele med resten af bordtennis-Danmark, så tøv ikke med at skrive til undertegnede.