DT-slutspil for ungdomshold

Dato: 
15.04.2019

- afvikles den 18.- 19. maj i Odense. Se hvordan holdene mødes i slutspillet.

På billedet sidste års medaljetagere i Pige Ungdomsdivisionen. Foto: Kim Holm Pedersen.

Grundspillet i ungdoms-DT er overstået, og der er nu valgt modstandere, trukket lod om ”hjemmebane” på holdsedlen, oprettet på portalen med mere til DT-slutspillet for ungdomshold, der afvikles i weekenden den 18.- 19. maj i Odense Kasernehal, Sdr. Boulevard 17 A, 5000 Odense C.

Program for slutspil i Drenge, Junior og Pige Ungdom DT

Alle kampe stoppes ved afgørelse. I kvartfinalerne i drenge og semifinaler i pige ungdom og junior er der allerede trukket lod om, hvem der står som hhv. hjemme- og udehold. I de efterfølgende kampe trækkes der på samme måde lod om dette sammen med overdommeren.

Brug af spillere: I slutspil, nedrykningsspil og kvalifikationskampe i DT for senior samt slutspil for ungdom kan kun benyttes spillere, som forinden har spillet mindst det antal holdkampe, som svarer til minimum en tredjedel af de kampe, som det pågældende hold har spillet. Disse holdkampe skal være spillet for det pågældende hold eller på lavere rangerende hold i samme aldersklasse i indeværende sæson.

Slutspil Piger (jf. nedennævnte uddrag af reglementet):

Semifinaler: lørdag den 18. maj, kl. 10.00
Brøndby BC - Silkeborg BTK
Triton - Allerød 1

Der er trukket lod om, hvilket hold der står som hjemmehold på holdsedlen.
Finale- og bronzekamp: lørdag den 18. maj, kl. 14.00, eller tidligere hvis holdene kan opnå enighed om en tidligere afvikling.
Der vil blive trukket lod om, hvilket hold der skal stå som hjemmehold på holdsedlen.

Slutspillet afvikles blandt de fire bedst placerede hold fra slutspilspulje A. Der spilles semifinaler, hvor bedst placerede hold i pulje A vælger modstander mellem nr. 3 og nr. 4. Silkeborg BTK har valgt Brøndby BC til semifinalen. Vinderne af de to semifinaler mødes i finalen om guld og sølvmedaljer, mens taberne i de to semifinaler mødes i kampen om bronzemedaljerne.

Slutspil Drenge (jf. nedennævnte uddrag af reglementet):

Kvartfinaler, lørdag den 18. maj, kl. 10.00:
Viby - Hillerød GI
OB - Triton

Der er trukket lod om, hvilket hold der står som hjemmehold på holdsedlen.
Semifinaler, lørdag den 18. maj, kl. 14.00. Der vil blive trukket lod om, hvilket hold der skal stå som hjemmehold på holdsedlen.
Bronzekamp: Søndag den 19. maj, kl. 10.00. Finale: Søndag den 19. maj, kl. 14.00.
Der vil blive trukket lod om, hvilket hold der skal stå som hjemmehold på holdsedlen.

Drenge afvikles som en dobbeltturnering. Mellem de tre bedst placerede hold i kreds 1 og kreds 2 afvikles et slutspil i en weekend. Lørdag spiller kreds 1’s nr. 2 og 3 kvartfinaler mod henholdsvis kreds 2’s nr. 3 og 2. De to kredsvindere placeres (Hvidovre Bordtennis og Nørreå) i hver sin semifinale og møder fortrinsvis et hold fra den anden kreds. Vinder begge 3’ere kvartfinalen, spiller disse mod kredsvinderen fra den anden kreds. Derefter spilles finale- og bronzekamp. I tilfælde af uafgjort tælles først sæt, derefter bolde. Giver dette ikke nogen afgørelse, trækkes der lod (undtagen i finalekampen, der i givet fald spilles om på en ny dato).

Slutspil Junior (jf. nedennævnte uddrag af reglementet):

Semifinaler: søndag den 19. maj, kl. 10.00:
Hillerød GI - Roskilde
Viby - Virum 1

Der er trukket lod om, hvilket hold der står som hjemmehold på holdsedlen.
Finale- og bronzekamp: søndag den 19. maj, kl. 16.00.
Der vil blive trukket lod om, hvilket hold der skal stå som hjemmehold på holdsedlen.

Herre Junior afvikles som en dobbeltturnering. Rækken afvikles i én kreds. De fire bedst placerede hold kvalificerer sig til et slutspil, som afvikles på en dag. Vinderen af grundspillet vælger modstander til semifinalen og vælger mellem grundspillets nr. 3 og 4. Hillerød GI har valgt Roskilde til semifinalen. Vinderne af de to semifinaler mødes i finalen om guld og sølvmedaljer, mens taberne i de to semifinaler mødes i kampen om bronzemedaljerne. I tilfælde af uafgjort tælles først sæt, derefter bolde. Giver dette ikke nogen afgørelse, trækkes der lod (undtagen i finalekampen, der i givet fald spilles om på en ny dato).

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: