Dobbelt Hillerød-sejr i ”Nytårsquiz 2018”

Kategori: 
Dato: 
03.01.2019

- Martin Buch Andersen og Thomas Hjermind Jensen, begge Hillerød var bedst til at se ind i 2018.

På billedet en chokeret Martin Buch Andersen i det øjeblik, det går op for ham, at han har vundet "Nytårsquiz 2018". Foto: Privat.

Thomas Hjermind Jensen og Martin Buch Andersen, begge Hillerød var bedst til at se ind i fremtiden og deler sejren i ”Nytårsquiz 2018” med hver otte rigtige svar på de 13 spørgsmål.
14-årige Magnus Skovborg Andersen, Ejby BTK snupper tredjepladsen med seks rigtige svar.
Den tidligere dobbelte nytårsquiz-vinder Thomas Jensen, Dragør måtte denne gang nøjes med fem rigtige svar lige som Christian Rindom, Hjallerup.


Thomas Hjermind Jensen med medaljer om halsen dog ikke for sejren i nytårsquiz 2018.

Værd at bemærke

De to vindere havde begge fem rigtige på de første seks spørgsmål vedr. DM. Således havde de både Stefanie H. ChristensenAnders LindAllan Bentsen og Finn Tugwell samt Hillerød og Roskilde som danske holdmestre for henholdsvis kvinder og mænd, men de kiksede begge i damedoublen ved DM, hvor Martin Buch Andersen troede på to gange Pernille (Agerholm og Søndergaard), mens Thomas Hjermind Jensen havde Pia Toelhøj og Mie Binnerup som vindere - dog havde han kækt noteret, at det var foran Stefanie H. Christensen og Izabell Nørlem, der vandt.

Henrik Ormstrup, Kibæk var den eneste, der ikke havde Stefanie H. Christensen som dansk mester i damesingle. Han troede på Pernille Refstrup Agerholm, Viby. I herresingle var der fire, der troede på sejr til Tobias Rasmussen.

Kun Magnus Skovborg Andersen, Ejby BTK og Thomas Jensen, Dragør ramte Stefanie H. Christensen og Izabell Nørlem som danske mestre i damedouble.

For andet år i træk fandt man på samtlige indsendte quiz-kuponer Roskilde, som danske holdmestre for mænd.

Ingen havde det rigtige svar i spørgsmål 7 om medlemmer i DBTU i DIFs årlige medlemsopgørelse. De fleste var sortseere og havde tippet "under 8300", hvilket heldigvis var forkert.

Der var heller ingen quiz-kuponer med Viby som svar i spørgsmål 11 vedr. hvilken klub, der vandt flest medaljer ved ungdoms-DM. Næsten alle tippede på Hillerød. 

Der var delte meninger om, hvorvidt Danmark ville få en verdensmester i single ved veteran-VM i Las Vegas. Også nytårsquiz-vinderne var delt. Martin Buch Andersen mente "ja" og Thomas Hjermind Jensen "nej" (rigtigt). Martin Buch Andersen var til gengæld skarpest vedr. placeringerne på verdensranglisten, hvor han både ramte rigtigt i spørgsmål 9 "blandt de 20 første" og i spørgsmål 10, hvor han svarede "nr. 81-130". Thomas Hjermind Jensen havde fejl i disse to spørgsmål med henholdsvis svarene "nr. 21-40" og "nr. 131-170". Han fik dog udlignet opkomlingens føring, da han i spørgsmål 12 ramte "Morten Iskov Christensen". Her havde Martin Buch Andersen tippet på "Pernille Agerholm".

Rune Risgaard, OB viste sig ikke fra sin bedste side med bare fire rigtige svar. Han var dog en af de få, der havde Jan M. Sørensen i spørgsmål 12. Både "Jan M. Sørensen" og "Morten Iskov Christensen" godtages som rigtige svar, da de står med samme antal ratingpoint.

Stort tillykke til nytårsquiz-vinderne, der begge kan se frem til at modtage en winter jacket og en landsholds t-shirt fra Stiga. Magnus Skovborg Andersen, Ejby BTK modtager også en winter jacket fra Stiga.

Tak til alle, der legede med i Nytårsquiz 2018.

Vindere af nytårsquiz’en:
2018: Martin Buch Andersen / Thomas Hjermind Jensen
2017: Emil Russell
2016: John Sabalic
2015: Yael Schade / Thomas Jensen
2014: Thomas Jensen

Hold øje med ”Nytårsquiz 2019” her på hjemmesiden.

De 13 spørgsmål med de 13 rigtige svar:

1. Hvem vinder DM i damesingle i 2018?
Svar: Stefanie H. Christensen, Hillerød

2. Hvem vinder DM i herresingle i 2018?
Svar: Anders Lind, Brønshøj

3. Hvem vinder DM i damedouble i 2018?
Svar: Stefanie H. Christensen, Hillerød/Izabell Nørlem, Brønshøj

4. Hvem vinder DM i herredouble i 2018?
Svar: Finn Tugwell/Allan Bentsen, Roskilde

5. Hvilket hold bliver danske mestre for kvinder i 2018?
Svar: Hillerød GI

6. Hvilket hold bliver danske mestre for mænd i 2018?
Svar: Roskilde Bordtennis

7. Hvor mange medlemmer i DBTU registreres der for 2017 i DIFs årlige medlemsopgørelse?
Svarmuligheder: Under 8300 medlemmer, 8300-8499 medl., 8500-8700 medl., over 8700 medl.
Svar: 8500-8700 medlemmer (8671)

8. Får Danmark mindst én verdensmester i single ved veteran-VM i Las Vegas i 2018?
Svar: Nej

9. Hvilket nummer er Jonathan Groth på verdensranglisten den 1. december 2018?
Svarmuligheder: Blandt de 20 første, nr. 21-40, nr. 41-65, nr. 66-90, ikke blandt de 90 første.
Svar: Blandt de 20 første (nr. 19)

10. Hvilket nummer er den næsthøjest placerede danske seniorspiller mænd/kvinde på verdensranglisten den 1. december 2018?
Svarmuligheder: Blandt de 80 første, nr. 81-130, nr. 131-170, nr. 171-220, ikke blandt de 220 første.
Svar: nr. 81-130 (Anders Lind er nr. 88)

11. Hvilken klub vinder flest medaljer ved ungdoms-DM i JYSK Arena i Silkeborg den 12-13/5-2018?
Svar: BTK Viby

12. Hvem af følgende fem spillere har flest point på ratinglisten ved opdateringen torsdag den 6. december 2018?
Svarmuligheder: Jan M. Sørensen (Amager), Jan Haagensen (Hasle), Pernille Refstrup Agerholm (Viby), Martin Skov Jensen (Roskilde) og Morten Iskov Christensen (B 75).
Svar: Jan M. Sørensen (Amager) og Morten Iskov Christensen (B 75), der begge har 2290 point

13. Hvilke otte hold er at finde i Stiga-divisionen (herrer), når der tages hul på sæson 2018/19?
Svar: Roskilde, B 75, Næstved, Virum, Herlev, Hillerød, Level CPH og Brønderslev.


Den tidligere dobbelte nytårsquiz-vinder Thomas Jensen måtte igen se sig slået. Spørgsmålet er: "Er han færdig i quiz-sammenhæng"?

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: