Det må gerne være lidt lyserødt

Kategori: 
Dato: 
08.10.2018

- Allerød BTK lagde i weekenden lokaler og trænere til en pigecamp med lyserøde bolde og drikkedunke.

Pigelejr i Allerød BTK i weekenden 6.- 7. oktober. Foto: fra Instagram.

Pigearbejdsgruppen under sloganet: ”Just do, and lets things happen” har netop holdt sit andet energigivende møde og hold da op, hvor er der sket rigtig meget siden sidste møde.

Facebook og instagram siderne ”Danishtabletennisgirl” er kommet op og køre. En side der gerne skulle profilere pigebordtennis og alle de sjove, spændende og udviklende ting der er ved pigeungdomsbordtennis. Der er allerede masser af følgere og fin aktivitet på sider, som skal rumme andet end resultater og delinger fra andetsteds.

Pigearbejdsgruppen har ligeledes været medarrangør i et antal pigelejre, således at de få piger vi har i øjeblikket, kan få nogle lejre og gode oplevelser sammen med fokus på relationer, sociale aktiviteter og pigetræning med nogle af landets trænere, der ved noget om pige/dame træning, og som synes det er fedt at være træner for piger. I den forgangne weekend blev der afholdt lejr i Allerød, hvor hele 16-17 piger deltog. Lejren var arrangeret af Allerød og Parabordtennis og med udpræget fokus på de sociale relationer mellem pigerene, samt med øvelser med fokus på pigespillet.

Samarbejdet med Parabordtennis venter pigearbejdgruppen sig meget af. DBTU er ved at indgå en samarbejdsaftale med Parasport på bordtennisområdet, hvor et af fokusområderne er rekruttering og fastholdelse af piger i sporten. Parabordtennis har en helt anderledes succes på dette område.
Indenfor uddannelsesområdet er der også sket ting og sager. På basistræneruddannelsen er der indlagt pensum og tid til dialog om pigementalitet og pigetræning. Noget arbejdsgruppen ser frem til at høste masser af ideer og erfaringer af.
I rekrutteringen af at piger til idrætsmiljøer opfordrer DIF til at gøre bolden ”lidt mere lyserød”. Den har pigearbejdsgruppen i bogstaveligt forstand grebet og indkøbt nogle lyserøde bolde, som vi vil bruge på nogle af de lejre og aktiviteter, hvor det handler om rekruttering af piger, pigespillet og de sociale relationer. At den lyserøde bold så også er blev internationalt godkendt til turneringsspil må da være et godt tegn.

Forfatter: 
Betina Koefoed
Kontaktperson tlf.: 
20 47 28 07
Kontaktperson e-mail: