DBTU søger ungdoms- og dameansvarlig

Kategori: 
Dato: 
09.11.2018

- send din ansøgning senest på søndag den 11. november.

DBTU står uden træner- og lederekspertise på ungdoms- og dameeliteområdet fra 1. januar 2019, og derfor søger vi en eller to personer til at styre og udvikle dansk ungdoms- og dameelite-bordtennis i de kommende år.

Arbejdsopgaver for stillingen som ”Ungdomsansvarlig”

  1. Koordinere og være hovedansvarlig for mindst 4 træningslejre pr. sæson for følgende grupper:

Yngre pige/Pige
Dame junior/Dame U21
Yngre drenge/Drenge
Herre junior/Herre U21

Koordinering består i udtagelse af spillere og trænere, lægge budgetter, bestille faciliteter, mad og overnatning mm. 

  1. Udtage spillere og udvikle strategi for udvalgte ungdomsspillere mht. udenlandske og danske stævner. Arbejdet sker i samarbejde med spillernes respektive klubtrænere og DBTU’s Eliteudvalg.
  2. Være hovedansvarlig for planlægning og udtagelse til udvalgte ITTF-turneringer.
  3. Opbygge tæt samarbejde med spillernes klubtrænere gennem klubbesøg og hyppig kommunikation.
  4. Ansvarlig for udtagelse til Top 12 i henhold til konceptet (først fra sæson 2019/2020).

Der er ingen geografiske krav i forbindelse med ovenstående punkter.

Krav til stillingen som ”Ungdomsansvarlig”

  1. Erfaring med træning af ungdomsspillere med højt niveau og med organisering af lejre og ture.

Arbejdsopgaver for stillingen som ”Damesenior ansvarlig”

  1. Skal samle de 8-10 dygtigste og mest udviklingsorienterede damespillere for at skabe ny dynamik og samarbejde indenfor dansk damebordtennis.
  2. Skal planlægge, koordinere og være hovedansvarlig på mindst 4 træningslejre pr. sæson. Lejrene kan evt. være weekendlejre af hensyn til de inviterede spillere.
  3. Udtage og udarbejde strategi for udvalgte damer mht. deltagelse i udenlandske og danske stævner. Dette sker i samarbejde med spillerne og deres respektive klubtrænere samt DBTU’s Eliteudvalg.
  4. Opbygge et tillidsfuldt samarbejde med de udvalgte damespilleres klubtrænere ved klubbesøg og hyppig kommunikation.

Krav til stillingen som ”Damesenior ansvarlig”

  1. Erfaring med træning af damespillere og med organisering af lejre og ture.

Ovenstående stillinger kan bestrides af to personer eller af en person, hvis ansøgerprofilen er rigtig.

Ansættelsesperiode: 1.januar 2019 med mindre andet aftales, og tidsbegrænset med ophør 1. august 2020. Der er mulighed for forlængelse af aftalen.

Arbejdstid: Sammenlagt 1/3 fuldtidsansættelse for begge stillinger. Forventet arbejdstid for:

- Ungdomsansvarlig er ca. 10 timer ugentlig i gennemsnit.

- Ansvarlig for damesenior er ca. 4 timer ugentlig i gennemsnit.

Hvis du har spørgsmål til stillingen/stillingerne, kan du kontakte Jesper Møller, Eliteudvalget (2344 0006.)

Send din ansøgning til DBTU´s Eliteudvalg via mail til:Peter.Busck@DBTU.dk senest søndag den 11. november. Ansættelsessamtaler bliver løbende afholdt til og med uge 46.

Kontaktperson: 
Jesper Møller
Kontaktperson tlf.: 
23 44 00 06
Kontaktperson e-mail: