BT-entusiast fylder rundt

Kategori: 
Dato: 
18.05.2015

- Peter Fredberg 70 år i dag. En sand bordtennisven runder i dag et skarpt hjørne.

Manden bag bl.a. Pondus Cup/Danske Bank Cup, BT-cup´en, årbogen, årets spiller og bogen "Verdens hurtigste spil" fylder i dag 70 år.
De fleste topspillere har stiftet bekendtskab med nyhedsjægeren Peter Fredberg, der til oktober har været ansat som sportsjournalist på BT i 45 år. Før tiden på BT har han været på Aalborg Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende.
Peter Fredberg har spillet 240 divisionskampe for Virum-Sorgenfri og vundet 19 danske veteranmesterskaber. Tidligere har han spillet for Aalborg, Faaborg, Svendborg og Virum-Sorgenfri. I denne sæson har han desuden spillet serie 2.
Peter var i mange år redaktør af Bordtennisbladet. I 1983 blev han tildelt DBTUs guldnål for sin store indsats for bordtennissporten.

Stort tillykke med den runde dag herfra!

Peter Fredberg. Foto: Privat.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: