Hver anden uge kan man her på siden læse blogindlæg fra eleverne omhandlende træning, skolegang og trivsel på Brøndby Idrætsefterskole. Nicolai Christoffersen har skrevet det andet blogindlæg. Læs hans beretning herunder:
I de seneste par uger er der sket en stor forandring på BIE. Timerne, træningen og alt det sociale er der blevet skruet både op og ned for. Da introugerne primært gik ud på at styrke det sociale, er dette nu ikke så meget i fokus. Derimod er der sket det, at timerne er gået fra introduktion til enkelte fag – ofte til prøver, for at se niveauet hos hver enkelt elev. Det har gjort, at vi er blevet ”niveauopdelt”, så hver enkelt klasse har individuelle læringsmetoder. Mine og mange andres forventninger til lærerne er kommet til syne: Jeg kan godt lide en ungdommelig lærer, og det må man sige, at de er her på BIE.
Ved siden af skolen har vi vores bordtennistræning, som lige for tiden har fokus på fysik og kondi. Det er kommet til syne på den måde, at vi løb et hårdt intervalløb mandag d. 31 august med basisleder Jesper. Det gik ud på, at os bordtennisdrenge skulle spurte 100% i 30 sek. Derefter var der 3 min. pause. Pauserne gjorde, at ens krop faldt til ro, men det viste sig, at det gjorde det hårdere at sprinte efterfølgende. Intervalløbet havde 10 runder, og derefter kunne vi så ellers ”lunte” tilbage til skolen. Udover den obligatoriske løbetræning, så løber Oliver Petersen, Sune Pedersen, Rasmus Schøn og jeg i fritiden. Jeg er ligeledes i gang med et mental træningsforløb med Jesper – vores basisleder.
Ikke at der ikke trænes bordtennis, for det gør der. Vi træner lige for tiden Kina træning med hinanden til morgentræningerne. Det føler jeg personligt, giver mig en form for sikkerhed i mit spil, som gør at jeg rykker mig. Vores trænere varierer imellem Christoffer Petersen (Stuff) og Preben Larsen. Oliver Petersen, Mads Zebitz, Sune Pedersen og jeg var også til som sparring for de drenge, som skulle med til mini-EM.
Som en hård, grænseoverskridende og udfordrende afslutning på disse 2 sidste uger, deltog alle os bordtennisdrenge til det såkaldte Nordic Race i søndags. Her blev vi alle sat på prøve i svømning, styrke og det at kunne flytte nogle måske hårde grænser. Vi gennemførte alle og stod med følelsen af lettelse og stolthed.
De seks drenge fra bordtennislinjen på Brøndby Idrætsefterskole ved Nordic Race.
Hvis man er interesseret i at vide mere om, hvad samarbejdet imellem Brøndby Idrætsefterskole og DBTU handler om, så kontakt viceforstander Martin Lund på tlf.: 60 22 20 59 eller mail: martin@brondby-ie.dk eller elitekoordinator Christoffer Petersen på tlf.: 43 26 21 10 eller mail: christoffer.petersen@dbtu.dk. Brøndby Idrætsefterskole holder ligeledes Åbent Hus, når der er efterskolernes dag lørdag den 26. september. Her vil man kunne møde elever og lærere, høre hvad skolen tilbyder samt meget andet. Læs mere her
Læs artiklen “Nyt hold startet på Brøndby Idrætsefterskole” her
Oliver Petersen skrev det første blogindlæg. Læs hans beretning her