B 75 udlignede til 1-1

Dato: 
11.05.2018

- efter ny Golden Set-afgørelse i DM-semifinalen for hold mod Næstved BTK.

B 75's Khaled Assar har foreløbig vist sig som DM-semifinalens bedste spiller med fire 3-1 sejre (to over Ewout Oostwouder og to over Li Moding). Foto: Fra facebook.

Der var lagt op til god bordtennis i dag i Hirtshals Idrætscenter, hvor to kinesere, to svenskere, en egypter, en hollænder, en grønlænder og Andreas Dilling udgjorde de i alt otte spillere, der dystede for henholdsvis B 75 og Næstved BTK.

Næstved BTK vandt det første opgør med 5-4 efter en Golden Set-afgørelse, og B 75 var derfor under pres, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at komme i DM-finalen i 2018.

Hjemmeholdet kom skidt fra start

Det blev en ny jævnbyrdig affære, hvor udeholdet Næstved BTK bragte sig foran med 3-0, inden Khaled Assar fik reduceret til 1-3 for hjemmeholdet. Det satte B 75 i gang og holdet bragte sig foran med 4-3, inden Andreas Dilling vandt over Ivik Nielsen og sikrede Næstved BTK endnu en Golden Set-afgørelse.

Her blev kampen An Shu mod Andreas Dilling valgt ud. Det var ikke til at se, at An Shu en time tidligere havde tabt med 3-0 i sæt til Dilling. Han satte sig på sættet fra start, hvor han kom foran med 4-0 og 5-1 ved sidebytte, inden han suverænt lukkede sættet med 11-3. Dermed skal de to hold på mandag hos Næstved i Holmegård ud i en tredje- og altafgørende semifinalekamp om en plads i DM-finalen.

Egyptiske Khaled Assar viste igen storform, da han lige som i den første semifinale vandt begge sine kampe for B 75 med 3-1 i sæt også denne gang mod Li Moding og Ewout Oostwouder.
Simon Söderlund holdt B 75 inde i kampen, da han udlignede til 3-3 for B 75 med en sejr på 11-9 i femte- og afgørende sæt over Ewout Oostwouder, hvor han ellers var bagud med 5-3 ved sidebytte. Det var Söderlunds første sejr i semifinalekampene. Det så også sort ud for B 75 ved stillingen 3-3 i kampe. An Shu, der havde tabt sin første kamp med 3-0 i sæt til Dilling var bagud med 0-2 i sæt mod svenske Henrik Johansson. Han fik reduceret til 1-2, men var så bagud med 2-5 i fjerde sæt, som han fik vendt til sejr på 11-8, inden han vandt femte sæt og dermed sikrede B 75 den fjerde og meget vigtige sejr i holdkampen.

Golden Set
Ved stillingen 4-4 i slutspilskampene spilles et Golden Set. Holdkaptajnerne skiftes til at fravælge en af de tidligere spillede kampe fra holdskemaet. Dette fortsætter til én kamp står tilbage. Denne sidste kamp afgøres i ét sæt. Hjemmeholdet fravælger altid først.

DM-semifinaler (mænd)
Fredag den 11. maj, 2. kamp, kl. 16.00 i Hirtshals Idrætscenter
B 75 - Næstved BTK…5-4
Simon Söderlund - Li Moding, 0-3 (6-11, 10-12, 9-11)
An Shu - Andreas Dilling, 0-3 (9-11, 7-11, 9-11)
Khaled Assar - Ewout Oostwouder, 3-1 (14-12, 9-11, 11-5, 11-6)
Ivik Nielsen - Henrik Johansson, 1-3 (8-11, 11-9, 11-13, 11-13)
Simon Söderlund - Ewout Oostwouder, 3-2 (6-11, 12-10, 9-11, 11-9, 11-9)
Khaled Assar - Li Moding, 3-1 (7-11, 11-4, 11-6, 13-11)
An Shu - Henrik Johansson, 3-2 (9-11, 9-11, 11-4, 11-8 (2-5), 11-6)
Ivik Nielsen - Andreas Dilling, 0-3 (7-11, 7-11, 8-11)
Golden Set
An Shu – Andreas Dilling, 11-3

Mandag den 7. maj, 1. kamp, kl. 19.00 i Impocurl hallen i Holmegård
Næstved BTK - B 75....5-4
Li Moding - Khaled Assar, 1-3 (5-11, 11-2, 9-11, 5-11)
Andreas Dilling - An Shu, 1-3 (9-11, 8-11, 11-9, 3-11)
Ewout Oostwouder - Simon Söderlund, 3-0 (11-8, 18-16, 11-8)
Henrik Johansson - Daniel Christensen, 3-0 (11-5, 11-7, 11-8)
Li Moding - Simon Söderlund, 3-2 (3-11, 11-7, 6-11, 11-3, 11-8)
Ewout Oostwouder - Khaled Assar, 1-3 (11-9, 10-12, 4-11, 10-12)
Andreas Dilling - Daniel Christensen, 3-1 (6-11, 11-6, 11-3, 11-9)
Henrik Johansson - An Shu, 0-3 (6-11, 5-11, 8-11)
Golden set
Ewout Oostwouder - Khaled Assar, 11-9.
Læs mere om kampen her

Mandag den 14. maj, 3. kamp
19.00: Næstved BTK-B 75 (Impocurl hallen i Holmegård).

Roskilde Bordtennis - Penthouse CPH
Onsdag den 9. maj, 1. kamp i Grøndal Multicenter
Penthouse CPH - Roskilde Bordtennis 0-5
Tirsdag den 15. maj, 2. kamp
18.30: Roskilde Bordtennis-Penthouse CPH (Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena).
Torsdag den 17. maj, evt. 3. kamp
18.30: Roskilde Bordtennis-Penthouse CPH (Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena).

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: