Indrømmet, så har tankerne spillet undertegnede et puds ved nærmere gennemgang af Kim Holm Pedersens billeder fra weekendens ungdoms Top 12. Herunder 3 x 5 styks af dem, der faldt i min smag.
De fem første vidner om, hvor herligt det er at have en begavet coach på sidelinjen:
Set med mine briller – og det siger ikke så lidt, så skal du…..
Taktikken er at prikke meget Kamilla, og hvis du kan spille endnu mere henholdende uden at falde i søvn, så prøv det….
Jeg så godt han var lidt heldig, men tør nu bare øjnene Mads, og prøv så igen…
Altså Louise, vi gør sådan her til bodybuilding – måske kan du bruge lidt af det i 2. sæt…
Rolig Jens, hvis han ikke snart returnerer langt på dine server, så får han med mig at bestille….
De næste fem handler om, hvad man ser og hører undervejs i en Top 12-turnering:
Stop, stop, ikke så hurtigt. Den skal jeg lige have igen – har nemlig ikke sovet så meget i nat….
Hvor fanden blev den af? Nu må den da snart komme ned….
Det skulle altså gerne minde lidt om Maze…
Hvorfor spørger folk, hvad jeg råber under kampene – det står jo på min ryg…..
Dommerne siger, at det er ok at lade bolden falde ud af munden i serven, bare reglen om de 15 cm overholdes….
De sidste fem billeder viser, hvor lang og opslidende Top 12 kan være. Der er simpelthen spillere, som har svært ved at holde sig vågne:
Det er trættende altid at lave den serv. Bare der var en, der ville lære mig en ny….
Hvor har jeg dog lyst til bare at lade hovedet falde og bruge mit bat som hovedpude….
Stop lige – du er nødt til at serve lidt hurtigere, hvis jeg skal undgå at mine øjne falder i…
Hold nu kæft, hvor er det her en lang og hård turnering…
Hvis du synes, at Christian Brüsch så træt ud på billedet ovenfor, så se lige ham her. Han er så vidt det vides den første bordtennisspiller, der er faldet i søvn midt i fejlskruserven…..den gik simpelthen ikke længere…
Måske har du selv tænkt på lidt anderledes billedtekster. I så fald er du altid velkommen til at sende dem sammen med billederne til undertegnede, så flere kan få glæde af dem.