Konsulent

Som en del af den service DBTU tilbyder klubberne, står en konsulent klar til at sparre med klubberne.

Skal I starte en ny forening, eller har I brug for at udvikle en eksisterende bordtennisklub, så er der gratis hjælp at hente hos DBTU´s udviklingskonsulenter.

Hold jer ikke tilbage, hvis I står og mangler sparring, viden og inspiration til udvikling af foreningen organisatorisk eller sportsligt – eller begge dele. Kontakt DBTU, så laver vi en aftale om det videre forløb.

DBTU´s udviklingskonsulenter med idrætsfaglige baggrunde står parat til at sparre med jer om struktur, rekruttering af medlemmer og frivillige og nye projekter. Konsulenten rykker ud og møder jer, så samarbejdet altid tager udgangspunkt i klubbens ønsker, forudsætninger og ressourcer.

Konsulenthjælpen er en saltvandsindsprøjtning for klubben og I forsynes med redskaber, der kan styrke jer på præmisser, som I selv definerer. Konsulenten kan bidrage med uddannelsestilbud til ledere, trænere, forældre og dommere samt inspiration og udviklingsmuligheder til alle frivillige, der brænder for bordtennis. Det er op til jer at fastlægge målene for klubbens aktiviteter og beslutte, hvordan I når dem.

Det koster ikke noget at få hjælp af en konsulent
Hjælpen fra DBTU´s konsulent er gratis og er en del af vores arbejde og service over for landets bordtennisklubber uanset størrelse, niveau og ambitioner.

Ring 43 26 21 17 eller send en mail til jeppe.damsgaard@dbtu.dk  

DBTU samarbejder med DIF og Team Danmark om en række projekter, der skal udvikle bordtennissporten både i forhold til bredden og eliten.

Mangler din klub konkrete redskaber til hverdagen som frivillig, som tjek DIF's nye frivillighedssite ud. Du finder sitet her.