|
Dansk BordTennis Union (DBTU) blev stiftet den 16. januar 1943. DBTU er underlagt de for Danmarks Idræts Forbund (DIF) og International Table Tennis Federation (ITTF) til enhver tid gældende love og bestemmelser.
DBTU er medlem af DIF, ITTF, European Table Tennis Union (ETTU) og Northeuropean Table Tennis Union (NETU).
Unionens formål er at virke for bordtennissportens fremme. Det påhviler således blandt andet DBTU at træffe bestemmelse om afholdelse af landskampe, udskrivning af Danmarksmesterskaber, gennemførelse af træner- og lederuddannelse samt at fastsætte turneringsreglement og andre nødvendige reglementer
DBTU’s medlemmer er lokalunionerne og disses medlemsklubber. DBTU skal fremme samarbejdet mellem lokalunionerne og repræsentere disse overfor bl.a. DIF, Team Danmark, ITTF og ETTU og NETU. DBTU havde i 2011 9843 medlemmer fordelt på 225 klubber.
Herunder kan man finde links til de organisatoriske og politiske organer i DBTU. Det er ligeledes muligt finde alle ansatte på sekretariatet, inkl. landstrænerne, alle medlemmer af bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper. Under de enkelte politiske organer findes ligeledes mødereferater.
|